afskumme, v. [ˈau- ˌsgom'ə] -ede. vbs. -ning. (jf. ænyd. afskummet, afskyelig) 1) trans.    1.1) fjerne ved skumning; skumme af ell. bort. Afskumning . . bestaaer i at aftage den Ureenlighed, der flyder oven paa Vædsker i Skikkelse af Skum. vAph.Chym.I.40 (jf. 1.2). PEMüll.³383.   overf. (jf. Afskum 2). I den store By afskummer Erhvervssamfundet altid af sig en blandet Klasse Mennesker, der ikke passer ind i de regelmæssige Rammer. VVed.BB.377.     1.2) befri for skum ell. andre paa en vædskes overflade flydende dele. 10 Potter afskummet (nu: skummet) Melk give et Pund mager Ost. Olufs.NyOec.I.49. MO. jf.: De veed, hvorledes Administratører i Almindelighed er? De Herrer tager Fløden for dem selv, og lader den afskummede Melk blive tilbage. PAHeib.Sk.III.165. Vandet hvori Gryn, Kød eller andet skal dampes, skal være omhyggelig afskummet. Sundhedstid.1917.69.   † (ud)rense. Seltser Vand (tjener) formedelst sin lemfældige ludagtige Skarphed . . til at afskumme og afrense Blodet. Tode.ST.II.3. 2) (l. br.). intr.: ophøre med at skumme. Suppen maa, naar den begynder at koge, skummes omhyggeligt, og først naar den har afskummet, kommes Rødder og Visk deri. FrkJ.Kogeb.85.1.2 For at faae Sæde-Kornet reent og frie for Havre, bruge Nogle at slaae det i et Karre med Vand, hvor da Havren flyder og afskummes. Urne.Ager-DyrknBornh.66.