afskilre, v. [ˈauˌsgel'rə] -ede. vbs. -ing. (< MO.; i talespr. oftere skilre af) skille (et rum fra omgivelserne) ved en skillevæg olgn. Kvistkammeret, som egentlig kun er et større, afskildret Rum af selve det sorte, støvede Tørveloft. LaurPetersen. Mennesker.(1891).12. BOls. DFM.2.   dele (et rum) ved skillevæg(ge). Griseboder . . afskildrede i firkantede Indhegninger, som Gravsteder paa en Kirkegaard. Drachm.VI.412. dele et rum ved skillevægge. hver lejlighed er afskilret i en to-værelsers og en et-værelses lejlighed. Alt for damerne.17/2 1953.27.sp.1. vbs. m. konkr. bet.: Afskildringer, som hindrer Oversigten over et Beværtningslokale, kan Politiet forlange fjernede. Lovtid.1926.A.64.