I. afskildre, v. [ˈauˌsgel'(d)rə] -ede. vbs. -ing (s. d.). (ænyd. d. s.; nu nærmest foræld., jf. dog Feilb.) 1) udføre et billede (portræt) af; afbilde. han (lod kongen) afskildre, og skikkede Skilderiet til sine Venner. Holb.DH.I.554. Mall.SgH.136. jf. 594. Kong David, som jeg har seet ham afskildret med Slyngen i den ene Haand. Ing.LB.IV.175. Winth.VI.179. JLange.BM. I.24. BerLiisb.GD.85. jf. (overf.): I hans Ansigt kunde man ligesom see Reedeligheden selv afskildret. Spectator.411. 2) give en anskuelig beskrivelse af; skildre. hun forestiller sig Fruentimmere, som de findes afskildrede i Romaner. Spectator.302. jeg (maa) beskrive, hvad Christendommen er, afskildre den sande Christen. Suhm.II. 157. Blich.I.170. (jf. skildre af / II. skildre 1.2 ).