Afhug, et. (æda. afhog, oldn. afhǫgg; jur., foræld.)  legemsbeskadigelse, hvorved et lem skilles fra kroppen; lemlæstelse. Om Afhug og Saar. DL.6–7, Overskr. jf. Matzen.O.III.106.  1 lemlæstelse. paa Landstinget svore (sandemændene) om Manddrab, Lemmers Afhug, Hærværk og Voldtægt. DanmRigHist.I.821.    2 m.h.t. andre forhold (jf. Frahug ). Afhug .. af Pile eller andre Træer eller Buske. LovLPet.I.117. (dial. ) betegnelse for afkortet skår, fx. på en trekantet eng: Feilb.