accentuere, v. [agsəntuˈe^?rə, agsæntuˈe^?rə] -ede. vbs. -ing, Accentuation [agsæntuaˈʃo^?n] (fra fr. accentuer) forsyne med accent.     1.1) (især sprogv. ell. ♫). til Accent 1.1. udtale med accent; betone. Saaledes er . . næsten det hele sprògs Accentuatiôn (dvs.: brugen af trykaccent, stød m. m.) befàtted i regler. Høysg.AG.149. MO. MusikL.I.4.     1.2) (til Accent 2.2). overf.: lægge eftertryk paa; fremhæve. Kierk.XI.105. hans ejendommelige Ydre, som (han) akcentuerede stærkt ved sort Pelsværk og Toiletkneb. Bang.III.175. 2) (l. br.). til Accent 2 slutn. Han var bondefødt og talte et stærkt akcentueret Dansk (dvs.: dansk med accent). JVJens.D.20.  3) til Accent 3: forsyne med accenttegn (jf. accentere). man burde accentuêre alle Danske Skỏle-sảger. Høysg.AG.17. MO.1.1 Hvis Nogen siger, at Lilien er rød, og man derpaa svarer: “Nei, det er ikke saa; Rosen er rød”, saa vil man uvilkaarlig accentuere Ordet “Rosen”. Heib.Pros.VI.320. Plattydsk, Frisisk ere vist de mindstaccentuerede Tungemaal i denne Verdensdeel; de flyde let og glat ud mellem de snævertaabnede, svagtbevægede Læber. Blich.(udg.1920).XXIII.91.   1.2 overf.: lægge eftertryk på; fremhæve. to Herrer af sydlandsk Udseende, men med accentueret engelsk Væsen. ArthChrist.KH.68. (forfatteren) holder sig fri af al agitatorisk Akcentuering. EFrederiksen.UL.209. Aareforkalkning .. kan have medført en vis Svimmelhed og derved accentueret en af Alkohol frembragt Svækkelse af Ligevægtssansen. Ugeskr.fRetsv.1949.A.65. Taillen er accentueret, jakken dobbeltradet. Alt for damerne.15/11 1949.13.sp.2.   3 forsyne med accenttegn. yngre: Accentuerede Bogstaver. PapirL.1. TypogrOrd.