Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater
Aflukke,1
I. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog Aflukke, et. [ˈauˌlogə] flt. -r. mindre rum (især om del af et større), afdelt fra omgivelserne ved et skillerum olgn. Bagges.DV.IX.83. Templet havde kun en eneste Dør, men var dog deelt i to Aflukker. Grundtv.Saxo.III.292. (han) beboede et Tagkammer . ., hensad der i sit lille Aflukke. Kierk.VII.47. det bageste Aflukke (dvs.: i en diligence). HCAnd.XII.155. VIII.222. som en fangen Fugl (slaar) med Vingerne inden sit Aflukke. Goldschm. NSM.V.9. Stønnen og Jamren høres rundtomkring fra de smaa Aflukker paa hver Side (dvs.: af en kahyt). Drachm.KK.54. Den lille Skolelærer stak Hovedet ud af sit Aflukke (dvs.: i kirken). Pont.F.I.197. om indhegnet jordstykke: PalM.IL.I.33.   (overf.) skal jeg nu endelig tilsidst aabne Dem mit Hjertes dybeste Aflukke. Heib.Poet.I.463. HCAnd.XII.172. AndNx.DB.159.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 1, udkommet 1919.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
aflukke,2
  II. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog aflukke, v. [ˈauˌlogə] -ede. vbs. -ning ell.  -else (VSO.). 1) ved et lukke ell. lign. adskille (et omraade) fra (omgivelserne); afspærre; indhegne. VSO. den lille Have bag Huset . . var aflukket med højt Plankeværk til alle Sider. Schand.BS.172. jf. (overf.): Adelen (var ikke) efter sin Idé den aflukkede (dvs.: for andre utilgængelige) Kaste. Brandes.V.107.   (sj.)  spærre (en vej). Bonden maa . . Ei heller aflukke . . Folke- eller Fægang. DL.3–13–13. smst. 3–15–2. jf.: alle Udsigter til Forfremmelse aflukkedes. FGuldb.SS.III.43.   (l. br.) (af)laase (en dør olgn.); lukke af. (han) levede for aflukkede Døre og nedrullede Gardiner. PalM.IL.I.502.   (haandarb.) strikke (en strømpe) færdig;lukke”. Med den 32te Pind begynder Aflukningen (dvs.: af hæl paa strømper). VortHj.III1.110. 2) (l. br.) spærre vejen for; hindre i at komme frem; lukke ude. i ham og alle hans Helgene og Martyrer er en Magt, I forgæves aflukker Eder fra. Goldschm. V. 120. aflukke Dampen. TeknMarO.   (intr.) Aflukningen for Gassen . . sker . . ved Ledningens Hane. VortHj.II1.44. (jf. lukke af / IV. lukke 8 ).   1 213,23 overf.: (jf. IV. lukke 5.2 ). (Ricard) kunde folde sig ud .. knitrende af Vid, og han kunde være ganske utilgængelig aflukket. MNeiiendam.RS.55.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 1, udkommet 1919.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag