Badstue, en. (æda. bathstouæ (AM.), oldn. baðstofa; nu næsten kun foræld., samt alm. i gadenavne som Badstuestræde olgn., se HMatthiess. Gader.41ff.) rum ell. hus, hvori der findes indretning til bad. ingen vilde . . bade sig udi de Badstuer, hvor (Sokrates' forfølgere) vare. Holb.Hh. II.529. sa.Kh.93. Ing.PO.II.250. *Lader da Fru Helvig en Badstue hede. Hauch. SD.II.291. TroelsL.II.176. Der blev næsten stille i Badstuen, de hørte op med at slaa Vand paa Stenene. JVJens.SS.27. varmt som i en Badstue. sa.HF.155. jf.: tændte han mig fluks en Helvedes Badstue op, i saa Maade, at han kørte herind paa Slottet i Hobevis af løse Kvindfolk. JPJac.I.198.   (l. br.) om mindre ell. billige badeanstalter (for varme bade) i nutiden, jf.: Frederiksberg Kommunes Folkebadstue. Krak.1917.90. smst.1909.1057. (jf. I. Stue 1; i 20.årh. genoptaget fra no. og sv.).    (jf. Finbad S, Sauna S ) rum til dampbad ell. varmluftbad. Jydsk Centralskole med Badstue. JyllP.23/4 1939.8.sp.6. Til alle Omklædningsrum bør findes Brusebade med koldt og varmt Vand, evt. en Badstue. Sportsleks.I.77. et Damprum (Badstuen). TeknLeks.III.42. Badstue (russisk Dampbad, fugtig Luft). Hvad hedder det?(1947).102.   

Badstue-, i ssgr. (nu l. br.) især i nogle ord, der betegner en stærk varme: