begynde, v. [beˈgøn'ə] begỳnder . . begỳndte . . begýndt. Høysg.AG.88. præt. -te. vbs. -else (s. d.). (glda. d. s.; ligesom sv. begynna laant fra mnt. beginnen (ty. d. s.), jf. eng. begin samt got. duginnan; oprindelse uvis   fortrænger i 15. aarh. glda. byrie (oldn. byrja; sv. börja)   som hjælpeverbum bruges være i reglen i bet. 2 og ofte tillige, især i talespr., i bet. 1 (dadles Molb.R.27 som en “grov og barbarisk . . Feil”), spec. foran pass. inf. (se u. 1.1); se Mikkels.Ordf. 392. 423f.) 1) som udtr. for en handling (virksomhed olgn.).    1.1) gøre det første (indledende) skridt til ell. i (noget); tage fat paa; give sig til; udføre den første (indledende) del af (en handling olgn.); lægge første haand paa   m. inf. som obj. du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed. 5Mos.3.24. (Jesus) begyndte at toe Disciplenes Fødder. Joh.13.5. *(englene) begyndte Guds Harper at slaae. Brors.108. Nu begyndte jeg, at mærke noget falskt og tvunget i hendes venlige Smiil. Ew. (1914).I.79. Han har begyndt at lægge sig efter . . Sprog. Man begyndte at tale om hans . . Stilling. MO. Normændene, som før . . havde en dansk Literatur, ere jo begyndte at danne en norsk. Fædrel. 1847.sp.2218. (de) vare begyndt at frygte for, at han helt skulde have glemt dem. Gjel.GD.31. (hun) var begyndt at bruge Briller, naar hun arbejdede. Pont.LP.VII. 187. nu begynder jeg at forstaa sammenhængen ┆   passiviske udtr. (m. inf.); dels (upers.; l. br.): der (var meget) at bringe i Orden i Staden, førend der kunde begyndes at tænke (nu hellere: begynde at tænkes, ell. helst: man kunde begynde at tænke) paa Skolen. Mall.SgH.498. dels m. pass. inf. (nu l. br., vel mest upers.; se Mikkels.Ordf.391): DL.1–12–3 (se u. anfange). Disse (hæfter har jeg) viist, formodentlig at være skrevne, eller begyndte at skrives omtrent . . 1775. Molb.EL.184. (sangen) maa være begyndt at synges, inden Baadene lande. Heib.Poet.IV.237. Der begyndte snart at hviskes derom i krogene. Mikkels.Ordf.391. dels (nu næppe br.) m. dobbelt pass.: efter hans Død begyndtes meer end tilforn at tænkes paa disse Skoler. Mall.SgH.619. jf. bet. 2.1 slutn.   m. subst. (især vbs.) olgn. som obj. (jf. begynde paa ndf.). den, som haver begyndt en god gierning. Phil.1.6(Chr.VI). hvo skal . . begynde Krigen mod Benjamins Børn? Dom.20.18. *Styrk det, du (dvs.: Jesus) har begyndt i mig. SalmHus.408.5. *Dengang da jeg var en lille Een, | Og havde begyndt min Skole. Winth.IV.41. jf.: (han) skulde begynde sin Skolegang. HCAnd.V.187. (han) begyndte adskilligt, uden at bringe det til Ende. CBernh.V.88. (børnene) begyndte en eller anden Leg. Drachm.IV.82. I Realskolens . . “store” Klasse . . var (alm.: havde) Bestyreren just begyndt den første Time. Fønss.UA. 45. Jeg er begyndt en Orchidékultur derude. Leop.(Mikkels.Ordf.424). (jf. 1.2:) Den største Vanskelighed ved at frie er at hitte paa, hvorledes mand skal begynde (“indlede”) sin Tale. Holb.Kandst.I.3.   pass.: *slig en Sag begyndes kan og endes | Saa hurtigt, som man dreier rundt sin Haand. Hauch.DV.II.165. (m. overgang til bet. 2.2:) paa samme Dag begyndtes (1907: udbrød) en stor Forfølgelse over Menigheden. ApG.8.1. (jf. 2.3:) (stavelsen) begỳndes med hǿj og endes med làvere rø̀st. Høysg.AG.8.   spec. m. subst., der betegner et tidsrum (jf. 2.2 slutn.), som obj.: gaa ind i; indtræde i; især m. angivelse af særlige forhold, omstændigheder, foranstaltninger olgn. Jesus begyndte sit tredivte aar (1819: var ved tredive Aar, der han begyndte). Luc.3.23(Chr.VI). *Give Gud, jeg kunde saa | Dagen i Din Frygt begynde, | At jeg ikke skulde synde. Kingo. 374. begynde . . det nye Aar . . med Sygdom. VSO. Grundtv.SS.I.142. han begynder altid dagen med et solidt maaltid ┆   pass. (jf. bet. 2.2): *(i Abrahams skød) skal mine Aar | Begyndes i Evigheds deilige Vaar. Kingo.255. *Aaret paa sin første Dag | Begyndes helst i festligt Lag. Heib.(PNJørg.PP.49).     abs. *Begynde stort, og ende slet, | Nu her, nu der, indklinke | Et Ord, som smager af Poet, | Et andet, af en Sinke. Reenb.II.4. Naar hun havde læst den til Ende, begyndte hun for fra igien. Bagges.L.II.171. jf.: *alle de Andre | Begynde paafor igjen. Blich.D.II.81. nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi Mere, end vi nu vide. HCAnd.V.322. saa besværlig har enhver Begynden været mig, at jeg, blot Begyndelsen engang var gjort, heller med det Samme skrev en Bog end en Artikel. Brandes.I.II. Da man en Gang var begyndt, saa vedblev man med Viserne. Drachm.IV.92. (han) skulde oplæres i Faderens Haandværk; og Smeden begyndte . . med Drengen, saa snart (han) kunde holde om et Hammerskaft. smst.49. *Snip, snap Snude! | Nu er Historien ude. | Tip tap Tønde! | Nu kan du begynde. Børnerim.III.5. talem.: han begynder, hvor han (sidst) slap (dvs.: tager den samme sag op igen, især: skønt den ikke interesserer olgn.) ┆ jf. Mau.I.62. Kierk. V.19. godt (ell. vel) begyndt er halv fuldendt ┆ jf. Mau.693. Arlaud.83. Grundtv. SS.I.216. Ing.LB.I.54. jf.: *Begyndt er ikke endt. Brors.220.   spec. om den, der slaar ind paa en ell. anden levevej (livsstilling olgn.). En ung begyndende Urtekræmmer. Ew.VI.147. Ney og Murat . . vare begyndte som Soldater, og havde fulgtes ad paa Ærens Veie. Fædrel.1848. sp.128. Hjælpebog for begyndende Naturhistorielærere. VBalslev.(bogtitel.1900). mange millionærer er begyndt som gadefejere eller avissælgere ┆ (jf. 1.2 og 2.5:) have lidt, noget osv. at begynde med (dvs.: at sætte bo for, grundlægge en forretning med olgn.) ┆ VSO. at finde en god og forstandig Kone og som tillige havde lidt (dvs.: nogle penge) at begynde med. Winth. IX.61. Mau.I.62.     begynde paa, (især m. subst. olgn. som styrelse) d. s. s. begynde (trans.), ofte dog spec. m. bibet. af hurtig afbrydelse af den paabegyndte virksomhed. (se ogs. bet. 1.2). (de) havde begyndt paa deres Hjemreise. Hauch.MfB.62. Alt hvad hun begynder paa, kan hun strax udføre til Fuldkommenhed. Gylb.(1849).IX.19. han begyndte paa (at skrive) et brev, men opgav det ┆ jf.: I (kan) jo begynde paany med at gjøre Guld. Heib.Poet.I.213.    1.2) lade noget være udgangspunkt for ell. tjene som indledning til noget andet (jf. 2.3 og 4); i forb. m. præp. med ell. †  af (om det, der er en del af obj.), † fra (om det, hvorfra man gaar over til noget andet) ell. † paa (m. mere ell. mindre tydelig stedsbetydning). (Josef) randsagede (dem); hand begyndte paa (1871: med) den ældste, og endte paa (1871: med) den yngste. 1Mos. 44.12(Chr.VI). I (maa) begynde jer Tale (dvs.: frieri) af det Ord: Saasom eller Eftersom. Holb.Kandst.I.2. Tjenesten begyndes altiid med Bøn og Sang. Høysg.S.318. Degnen begyndte paa det fjerde Vers. smst. Man begynder fra det smaa (dvs.: smaa tyverier), og ender med det store (dvs.: store tyverier). Ew.VI.145. jf.: *Med store (synder) endes tidt, naar man med smaa begynder. Bagges.SkR.155. *“See Tøiet efter du, saa skal jeg læse Listen.” – | “Begynd paa Strømperne.” Wess.43. *Med hans Sang hvert muntert Lag begyndes. Rahb.PoetF.II.31. Vi maa  begynde med Begyndelsen. Mau.I.62. (jf. 2.5:) vi vil . . have seks Østers – til at begynde med. EGad.S.108.    1.3) (efter ty. beginnen) †  som udtryk for en raadvild søgen efter udveje af en vanskelig situation olgn. (i spørgende ell. nægtende udtr.): foretage sig noget (med ell. imod en); gøre; gribe til; finde paa (jf. anfange 1, fange an). *Ach hvad skal jeg dog begynde | Til min Jesu Lof og Priis. Brors.121. smst.239. TBaden.Suppl. Mynst.Betr.I.9. *Med ham er Intet at begynde (“stille op”). | Hvor har jeg ikke præket . . | For at bevæge Mennesket. Hrz.I.11. Enhver . . syntes forlegen og . . vidste (ikke) hvad han skulde begynde. Gylb.X.131. 2) uden (tydelig) forestilling om et handlende subj.; om (forandring af) tilstand ell. forhold.    2.1) m. en (aktiv ell. dep.) inf. som obj., betegnende, at noget (ofte lidt efter lidt, især if. naturens orden) indtræder ell. just er indtraadt i den tilstand, som inf. udtrykker (“give sig til” olgn.). Menneskene havde begyndt at formeres (hellere: formere sig) paa Jorden. 1Mos.6.1. det begyndte at dages. smst.19.15. hans Hovedhaar begyndte at groe. Dom.16.22. (da athenienserne) indvicklede sig udi Krig med de Sicilianer, begynte deris Ulykke at vaagne. Holb.Intr.I.17. (disse tillokkelser) begyndte snart at giøre noget Indtryk i mit Sind. Ew.(1914).I.66. det begynder . . at blive bedre med ham. VSO. *De Snekker mødtes om Nat paa Hav, | Og Luften begyndte at gløde. Grundtv.Kvædl.152. nye Bygninger begyndte . . at reise sig. HC And.XII.24. Himlen var begyndt at blaane. Leop.(Mikkels.Ordf.424). nye vanskeligheder begyndte at taarne sig op ┆ en mistanke begyndte at opstaa hos ham ┆ han begynder at blive gammel ell. ældes ┆  † m. pass. form (jf. u. bet. 1.1): nu begyntis deris Soel at formørckis. Holb.Intr.I.161.   † m. præp. til (jf. sv. begynna till (att)): *Dens Bark begyndte og omsider til at briste. Holb.Metam.10.     2.2) (som en slags pass. bet. af 1.1) m. subst., der betegner en tilstand olgn., som subj. (især et vbs.): indtræde; tage sin begyndelse; opstaa; blive til. Judas . . saae, at Krigen var begyndt. 1Makk.5.31. det evige Liv (kan) ikke først begynde, . . det er stedse, som det altid var. Mynst.Betr.II.324. *Og flux begyndte der en Jagen, | et Væddeløb, der gik i Ring. Kaalund.123. *Nu begynder Spillet (dvs.: kortspillet) da! Hostr.Int.44. en begyndt Reformbevægelse (blev) tilintetgjort. Brandes.XI.221. jf.: en ung Bestyrer for en begyndende (dvs.: ny) Skole. Schand.AE.364. (m. overgang til 2.3:) begynde fra (nu næppe br.) ell. med, have sin oprindelse fra; udgaa fra ell. være udgaaet fra; hvile paa. Alvor Forbedring maae begynde fra Forstanden. Basth.Tale. (1782).12. *O, Du Guds Lam! . . | Du bar al Verdens Synder, | Derfra al Trøst begynder. Grundtv.SS.I.492. menneskelig Kundskab . . begyndte med Underviisning og Opdragelse. Mynst.Betr.I.43.   m. subst., der betegner et tidsrum, som subj. (jf. u. bet. 1.1): oprinde; tage sin begyndelse; især m. angivelse af visse nærmere omstændigheder olgn. âret begyndte med frost. Moth.G60. Aaret har (nu alm.: er) begyndt med Kulde. MO. (jf. 2.3:) vinteren begynder tidlig i aar ┆ nu begynder et nyt afsnit i bogen, i hans liv olgn. ┆    2.3) have sit udgangspunkt (paa et nærmere angivet sted, tidspunkt olgn.); fortsættes fra (tid ell. sted); indledes (mods.: ende) med; have som første led, bogstav m. m. (især m. præp. med, † af). (navnet) Rosimunda . . begynder af samme Bogstav som Fruens Navn. Holb.LSk.V.8. sa.Orthogr. 104. En vis Psalme begynder af det Vers: Jeg raaber fast –. Høysg.S.318. Denne første Handling begynder (dvs.: skuespillets første scener foregaar) i Dagbrekningen. Ew.(1914).I.145. bogen begynder med en lang fortale ┆ her begynder byen (dvs.: her er de første huse), heden osv. ┆ bogstavgaade: kærlighed begynder med k, ender (dvs.: ordet ender begynder) med e, undertiden med u, aldrig med a ┆ jf. Krist.DF. 200.    2.4) (l. br.) trans.: indlede; danne indledningen til (noget); aabne. (morgen- og aftenrøde) begynder og ender den lange . . Dag. Oehl.XXX.3.    2.5) (især i talespr.) i udtr. (til) at begynde med, (jf. 1.2, 2.3; brugt adverbielt) i den første tid (da øvelse, erfaring olgn. endnu ikke er naaet); ved de første forsøg; i begyndelsen. Professorens Forelæsninger kunde (russen), at begynde med, sletikke forstaa. Jak Knu.G.271. sa.A.237. han (gik) ud paa Frierier. Til at begynde med fik han Nej. JVJens.HF.37. Han var at begynde med en stræng Opvækkelsesprædikant . . men han kom snart i Forstaaelse med den grundtvigske Livsanskuelse. PRMøll. SS.80. (jf. børje ).   1.1 begynde forfra. se ogs. IV. for sp.188,50ff.    begynde ved en ende olgn., se I. Ende 1.1.    begynde på. begynde på noget, (dagl.) m. tanke på noget uønsket ell. forbudt. Du vil altså have hende .. Nej, du har værsgod at holde dig i tømme, du begynder ikke på noget. Begynder? Det er jo forlængst begyndt. PoulØrum.Skyggen ved din højre hånd.(1959).99.    begynde for sig selv, (jf. købe en kanon og begynde for sig selv / II. Kanon 1 ) begynde selvstændig virksomhed; spec. med tanke på egen forretning, eget firma; ofte spøg. om andre forhold. ingenlunde ualmindeligt .. at en heldig Kaptajn har købt et Skib og er begyndt for sig selv. DanmK1940.V.413. “Har du skiftet Frisure?” – “Nej, jeg har bare faaet det vasket. Det er en modbydelig Fornemmelse.” – “Ja, du kan tro, jeg kender det. Det er, som hvert Haar havde gjort Oprør og var begyndt for sig selv.” Replikker.(1944).36. Begynder for sig selv. (N.N.) er fratrådt som reklamechef hos Tutein & Koch for at virke som selvstændig reklame- og tryksagskonsulent. Da.Reklame.1952.110.sp.2. hvordan skal det gaa ham naar han saa snart som muligt skal dø, den jen (: Gud) vil it ha ham, den annen (: Fanden) tør it, han maa købe en Sæk Kul og begynde for sig selv. AlbDam.DL.54.   1.2 162,35 begynde med begyndelsen. (jf. begynde fra Adam af / Adam 1slutn. S ). Man bør i Grunden altid, i god Samklang med det gamle Ord, begynde med Begyndelsen; og Begyndelsen af Paris, for en Nordbo i det mindste, ligger i Verviers, den tysk-belgiske Grænse. Drachm.Rejsebilleder.(1882).58. For at begynde med Begyndelsen blev der ved 14½-Tiden slaaet Brandalarm paa Flyvebaadsstationen. Pol.2/8 1936.5.sp.2.   2.2 part. begyndende brugt som adj. en begyndende (: debuterende) Digter. SorøSaml.(se u. besnilde ). Den nordamerikanske begyndende Sømagt. Dagen.1/7 1805.3. Schand.(se sp.163,28 ). en begyndende Bedring i Tilførslen af Varer. DAvis.1919.118.   

  Begynder, en. [beˈgøn'ər] flt. -e. (ænyd. begyndere (bet. 1); jf. mnt. ty. eng. beginner) 1)  (nu vel kun bibl.) m. præp. til ell. gen. (af subst., der betegner en virksomhed, tilstand olgn.; jf. Begyndelse 3.1): person, som bevirker, at noget begynder (2); ophavsmand; grundlægger; stifter. Troens Begynder og Fuldkommer Jesum. Hebr.12.2. de Engelske vare Begyndere til Krigen. Holb.DH.III.93. smst.I.310. en Flod af skrækkelige Ulykker, til hvilke vi selv ere Begyndere. Suhm.I.11. i en Krybbe finder jeg det Barn, som er det . . christelige Livs Begynder. Mynst.Betr.I.277. abs.: Den, der havde været Begynderen, begraves under Ruinerne af sit eget Værk. Allen.I.5. (sj.:) jere Brødre . . har nylig opdigtet en Historie om mig . . Ovidius er Begynder dertil. Holb.UHH.IV.2. 2) (til begynde 1) person, der nylig har begyndt at dyrke ell. uddanne sig i en kunst, et studium, en færdighed olgn.; nybegynder; især (jf. Begyndelse 3.3) om den (endnu) temmelig uerfarne, lidet dygtige osv. Endnu er han ikkun en Begynder i denne Kunst, Videnskab. VSO. MO. En Digter som Oehlenschläger (har ofte) modtaget . . Tilsendelser fra unge Begyndere (dvs.: digtere). Hauch.MfB.246. en Begynder i Trolddomskunsten, der vil fremkalde Aanderne, men som endnu ikke kjender deres Navne. Hauch.III.153. Begynderen maa fra afhængige Spørgesætninger vel adskille . . relative Omskrivninger af et Begreb. Madv.LatSprogl.326. Læreren (i fægtekunst) glemte næsten, at han havde en Begynder for sig. Drachm. VD.91. jf. (om en frier): et af disse opmuntrende Smiil, der allene kan give en ung Begynder Dristighed nok til at sige: jeg elsker dig. Ew.VIII.102. 3) (med.) om de første, mere regelmæssigt indtrædende, veer, der betegner “fødslens begyndelse” (jf. Begyndelse 2.1). Panum.253. (ældre spr. Begyndere. OecMag.VI.39).   

  Begynder-, i ssgr. (især til 2) fx. begynderagtig, -arbejde (Kierk.VII.44), -bog (Jesp.S. 13), -fejl, -klasse, -standpunkt, -tid (Brandes.IX.127), -undervisning (Jesp.S.168)mfl. Begynder-hold (Ekstrabl.5/1 1927.7.sp.1), -kursus (Idrætsbladet.28/9 1925.2.sp.6), -stadium ((sociologien) staar paa et Begynderstadium. GadsMag.1952.565. I Sammenligning med Amerika eller Vesteuropa .. er Sovjetunionen endnu paa et Begynderstadium. DaMag.1955.632. jf. Begyndelsesstadium S) , -trin (JVJens.Folkeslagene i Østen.(1943).94), -vanskelighed (han blev, efterat visse Begyndervanskeligheder var overvundne, en udmærket Skribent. Tilsk.1930.I.12. DaPædTidsskr.1954.54. jf. Begyndelsesvanskelighed S ).