Betræk, et. [beˈtr̥ɐ̤g] flt. d. s. ell. (sj.) -ker (Bagger.I.240). 1) et (især vævet) stof, hvormed noget betrækkes. Moth.T164. fire gamle Trækister med pialtet Betræk. Molb.Dagb.133. (hun saa) et Portræt af en af hendes Forfædre anvendt som Betræk paa en Koffert.Hauch.MfB.217. (de) opskar endog det grønne Betræk paa hans Skrivebord for at se, om der ikke fandtes Papirer derunder.Brandes.X.119. midt (paa en markedsplads) ragede Skelettet af to Karusseller op som to kæmpestore Paraplyer uden Betræk.AndNx.M.241. nu spec. om stof, hvormed man betrækker (polstrede) møbler (Møbel-, Stolebetræk osv.) ell. puder olgn. (Dyne-, Pudebetræk osv.): Ørst.Br.I. 65. brune Bøgetræes Stole med skjoldede Betrækker.Bagger.I.240. Fruen og Frøkenen sad bagved i de store Stole – men Betrækket var laset.Bang.DuF.40. Han tørrede noget Blod af Hammeren henne paa Sofaens Betræk.JakKnu.S.219.    †  om vægtapet af vævet stof ell. papir. Værelset er smukt, det er vel ikke betrukket, thi kort at fortælle, jeg holder slet ikke med Betræk i Værelser.Ew.IV.264. en Mand, som handlede med Gulvtepper og Papiirs Betræk.FrSneed.I.556. begge Salene vare omhængde med løse Betræk. Grundtv.Saxo.I.261. jeg troer virkelig, at de blege Riddere paa Betrækket rundt om Væggene dreve deres Spil med mig. Hauch.I.244. HCAnd.I.13. 2) ♫ alle til et musikinstrument hørende strenge (jf. Betrækning og ty. bezug). Hallager.133. Opf B.¹III.501. Sal.II.989.   flt. d.s. ell. -ker ( Cit.1761.(Lyngby-Bogen.1935.210)).   1 stof hvormed noget betrækkes. om vægtapet af stof ell. papir. (jf. Stue-, Vægbetræk ).    3 (ældre spr.) til betrække 3: bedrageri. Moth.T164.    4 i forb. som være stram i betrækket, (vel til bet. 1 med tanke på ansigtshuden; jf. II. Maske 4.2; jarg.) se bister ud; være gnaven ell. striks (jf. være stram i biddet / I. Bid 1 S ). den strengt udseende er sur i masken eller stram i betrækket. Bom.S.54. NatTid.2/9 1951.6.sp.5. Hugo blev temmelig stram i betrækket, da han så Fabbys badebukser. Panduro.RT.59. m. andre bestemmelser end stram Være slap i betrækket 'se overanstrengt og nervøs ud' (Pol.13.3.45). DSt.1948.117. skuffelsen bredte sig i hans ansigt, men han klarede op i betrækket, da (osv.). Socialdem.9/8 1953.Sønd.5.sp.1. Overmokken (: oversygeplejersken) så meget bestemt ud i betrækket, men det betyder ikke så meget. Panduro.RT.10.   

betrække, v. [beˈtr̥ɐ̤gə] præt. -trak; part. -trukket, † -trækket (Holb.Paars.94), † -trækt (Seidelin.246), † -trakt (Ew.I.43). vbs. -ning (s. d.), jf. Betræk. (ænyd. d. s.) 1) overtrække (møbler, vægge olgn.) med et stof (læder, vævet stof osv.); især i perf. part. *Hans Sadel eene var betrecket med got Lær.Holb.Paars.94. hun skal (ved en begravelse) betrække alle Vegger, Stoele.sa.Bars.I.1. hele Bygningen bestod den Tid af . . afhugne unge Træer, som man stak med den tykke Ende i Jorden, og betrak med Bark, Skind eller Blade.Kraft.(Rahb.LB.I.16). (de) kalkede Vægge vare . . betrukne med lysegrønne Papiirs-Tapeter.Gylb.(1849).II.5. en kort, med sort Damask betrukken Sofa.Schand. TF.II.216. *Betrukket med Sort | Var Salen, som huser de hvide Guder.Drachm. DM.35. polstrede og betrukne Møbler. VortHj.IV3.234. sj. (spot.) m. h. t. personer: (det) behøves (ikke), at alle Rangspersoner skal betrækkes med Fløiel og Guld.Ew. VII.153. Pragtfuldt betrukken med grøn- og hvidstribet Atlask . . indtog hun hele den ene Bordende.Esm.I.145.   (sj.) overf. Himmelen (blev) betrokken med mørke Skyer.OecMag.V.209. 2) (bødk.) afglatte ydersiden af staverne i et kar (jf. Betrækhøvl). OrdbS. 3) (jf. ænht. beziehen) † bedrage. *En From er gierne taabelig, | Og lader sig betrække.Reenb.I.96. (han) holdt det ikke for at være imod hans Italienske Samvittighed at betrække en Jøde.Holb.JH.II.712. Spectator.71. At betrække een skammeligen i Spil.VSO. 4) (efter ty. sich auf etwas beziehen) † betrække sig paa, beraabe sig paa; henholde sig til. jeg betrækker mig paa mit Forrige: vi veed det saa vel, at vi ikke veed det.Ew.VI.30. smst.34.    5 (efter ty. beziehen; ældre spr.) flytte ind i; tage i besiddelse. Moth.T163. jeg (har ikke) vildet betrecke mit eget Huus, men har lagt mig i et Vertshuus. JRPaulli.Kandest.B8r .    6 (jf. bet. 4; fagl.) part. betrukket brugt som adj. om bankkonto ell. person: som der er trukket penge på. Checkene præsenteres i de betrukne Banker. Lando.Bank og Børs.(1928).32. anvisninger, som trækkes af leverandørerne på aftagerne. Bankerne adviserer de betrukne om anvisningens tilstedeværelse. Hage.7 II.43.   

Betrækker, en.
(ældre spr.) til betrække 3: bedrager; optrækker. vAph.(1759). VSO.