Billed-hugger, en. († Bild-, Bilthugger. Moth. B167. Høysg.Anh.21. Hallager.132). person (kunstner ell. haandværker), der danner billeder ell. figurer (især i menneske- ell. dyreskikkelse) af sten, træ, metal olgn. (ogs., som modsætn. til Billedskærer og Billedstøber, spec. om den (haandværker), der arbejder i sten). Moth.B167. Phidias en Bildhugger. Holb.Ep.IV.155. det staaer i en . . Bildhuggers Magt, enten han af et stykke Træe vil giøre en Bænk eller en Gud.sa.Hh.II. 3. Laugs-Articler for Bildhuggerne udi . . Kiøbenhavn.(Kvartudg.)¹⁴/₂1744. Marmoret . . som under Steen- og især Billedhuggerens Hænder paa mange Maader anvendes.Hallager.185. Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker.Thiele. (bogtitel.1831ff.). Krak.1916.1454.   hertil Billedhugger-arbejde, -kunst ofl. (ænyd. d.s. (Kalk.I.147b); sml. Stenhugger ).   

billed-hugge, v. vbs. -ning, -eri (s. d.). (sj.; jf. Billed- eller bilthugge. Moth.B167). udføre billedhuggerarbejde; hugge (i marmor osv.). Jørg.VF.49. Jeg havde Lyst til at male ham og billedhugge ham.Rode. GB.57. Fiffa var litterær og Fiffa billedhuggede. Emil Rasm.(Pressens Magasin.¹⁵/₁ 1917.5).   (sj.) perf. part. brugt som adj.: prydet m. billedhuggerarbejde. *om al (assyrernes) Færd i Krig og Fred . . | fortælle de billedhugne Fliser.Rich.III.243.