I. Blaane, en. [ˈblå·nə] flt. -r. (glda. d. s., 1. blaaslaaet sted, sv. dial. blåne, jf. glda. blaame, oldn. blámi, d. s., 2. sky) 1) (nu kun dial., jf. bornh. blåna, mørkning. Esp. 28) mørk plet, taageplet for øjnene. Moth. B199. Feilb. 2) (nu mest dial., jf. Feilb.) (lille) mørkladen, hurtig forbidrivende sky. Moth.B199. *Der er ingen Skye og Blaane, | Ingen Aften, mindre Nat.Stub.48. Livslyst gjennemskinnede . . mine Smaasorger, som Maanen de tynde Blaaner, der gled hen over dens . . Aasyn.Blich.I. 570. (solskinsvejret var) ikke ganske rent, men blandet med en og anden lille Blaane eller Taageplet.smst.III.439. *Naar det lyste bag Krat af den segltynde Maane | . . har jeg skimtet dit (dvs.: karlsvognens) Hjul bag den vigende Blaane.Aakj.RS.55. i Sydøst ude over Søen hang der et Par store, kulsorte Blaaner, der saa slemt truende ud.Bregend.A.129.   overf. Sandheds klare Soel . . fordrev Bagtalers og Vildfarelsers Skyer og Blaaner.Tychon.AB. c1^v. Lidt Nedbør frisker op (dvs.: paa børsen), og i Gaar drev et Par kraftige Torden-Blaaner op (dvs.: kurserne faldt) og gav følelige Nedslag.Pol.⁴/₉1915.8.sp.5.  3) (poet., sj.) om himlens blaa farve. *Under den alt omgivende Himmels venlige Blaane. Riber.II.76. Grundtv.PS.III.294.452.  ell. et (se bet. 3 ndf. ) .   3 om himlens blå farve. (jf. Aftenblaane ). disse Minutter under Dagens Død .. Nu ser man kun Blaanet, nu ser man den første skælvende Stjerne tændt. MartinAHans.L.153.    4 (glda. d.s. (se sp.751,15); jf. II. blaane 3 og Blaaslag S; ældre spr.) blå plet på legemet efter stød ell. slag; ogs. om slaget. Vær forsikret paa at Hug, Blaaner paa de Dele, som ere endnu bløde og kleinlige, frembringe meget slemme Virkninger for Legemet. vAph.BO.171.   

Blaanen, en. 1)  vbs. til II. blaane 2. Bølgernes Blaanen.Heib.PI.36. *Hun ved ej, at jeg sukker | i Skumringstimens Blaanen.Sødb.GD.18.   om blaalig dis. Hostr. SD.II.117. den fjerne Blaanen.JakKnu.G. 162. 2) (med.) blaasot (Cyanose). Panum.65.