IV. blaa, v. [blå^?] (især dial.) gøre blaa; farve blaa ell. blaalig. (især m. h. t. vasketøj, jf. Blaaelse, II. blaane 3). at blaae Klæder.JBaden.Gram.26. Feilb.I.96. IV.52.gøre blå. (jf. indblaa, overblaaet / over- 2 ).    Tøiet .. trækkes igjennem en Blanding af blaaet Stivelse og Vand. Manufact.(1872).272. Børnene .. skal baade stives og blaaes, og det er alt sammen noget, der koster. MuntreHistorier.II.(1910).82.   

  Blaar, pl. ell. en (Moth.B209. Werfel. Jagtb.22. Thiele.II.206) ell. et (OpfB.³III1. 245). [blå^?r; i ssgr. ˈblår-] (æda. bla, flt. blar (AM.), jf. sv. blår ell. blånor, pl.; besl. m. ty. blahe, groft lærred, jf. Ble)  affald fremkommet ved skætning og hegling af hør ell. hamp. Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist; og de skulle begge brænde med hinanden.Es.1.31. *Igiennem al hans Modstand gaaer | De i en Hast, som Ild i Blaar.Brors.63. Blaarene (bliver ved heglingen) tagne derfra.Hallager. 32. *Til Særke sex . . jeg spinder Blaar, | Hist fiint, som Haar, her kluntet, som et Laar.Bredahl.I.219. hun sad og spandt sin Blaar.Thiele.II.206. Løbet (viskes) omhyggeligt med rene, tørre Blaar.Skyderegl.78. AarbFrborg.1918.63.     † ordspr.: Nâr îld og blâr (dvs.: unge mennesker af forsk. køn) kommer sammen, sâ brender det let.Moth.B 209. Nysted.Rhetor.45. jf. Mau.4341 samt 4314.    æde ell. spise blaar, gøglerkunst, som bestaar i at putte brændende blaar i munden. Ing.LB.I.67. Hørup.I.172. (sj.) om at lade sig narre: Folk, som Troldmanden havde faaet til at spise Blaar.Pol.¹⁵/₁1891. 1.sp.3.    † staa (som en høne) i blaar, være i forlegenhed. VSO. Rahb.DLT.I.27. Om de end vare som Høns i Blaar, de tør dog ikke udstrække en Finger for at hjelpe sig frie.CBernh.IV.354.     i talem. sætte (slaa, kaste) ell. nu alm. stikke (putte) en blaar i øjnene, † vende, binde, spinde ens øjne i blaar, narre; føre bag lyset (rimeligvis sammenblanding af blaar og blaaner, jf. det foreg. udtr., no. narre en op i stry (dvs.: hør), bringe i forlegenhed, og jy. der gaar blaaner for øjnene, se Feilb., jf. I. Blaane 2; sml. UnivBl.I.30; anderledes FalkT.EtymO.) de Store behærsker Kongen og binder hans Øyne i Blaar. Biehl.Br.14. binde Blaar for en hel Nations Øjne.PAHeib.US.210. kaste (publikum) Blaar i Øinene.Heib.Pros.I.459. *vil man i mit Øie putte Blaar mig | Da kan jeg sluge det hel from og mild.Drachm. D.5. spinde blâr i êns øien.Moth.B209. *Kalanus med sit Baal af Blaar | Dig Blaar i Øinene vil stikke.PalM.VI.129. sette blâr for ens øien.Moth.B209. Holb.Herod. 48. Vitolf satte dem saaledes Blaar i Øjnene.Grundtv.Saxo.II.89. vende Eens Øine i Blaar.MO. jf.: I vil giøre Blaar af mine Øyen, og bilde mig ind . . . JRPaulli.SB.37.  (jf. Stry ).   1 der gik ild i blårene (de blev uvenner; talemåde). LangelandskO.I.100. se ogs. u. I. Ild 1.3.    ordspr. Nysted.( se u. II. komme 50.1 ).    ild og blår sammen går let i lue, se I. Lue 1.    æde ell. spise blår. blaar-ædende (den) blaarædende Pjerrot. 1913.(se u. Pjerrot ). overf. æde Blaar .. “udvande” et videnskabeligt Emne for Lægfolk; gentage, udtvære ngt. D&H.    som en høne i blår. se ogs. u. Høne 1.3.    Tror du, du kan stikke disse Mænd Blaar i Øjnene? (1871: vil du blænde Øinene paa disse Mænd?) . 4Mos.16.14(1931).   binde, gøre, spinde, vende (osv .) ens øjne i blår. se ogs. I. Øje 5.4.    2 (fagl.) i ssgr., om andre tekstile affaldsprodukter. Blaar-silke Blaarsilke .. Abseide. Amberg.(1810). se ogs. Silke-, Uldblår.   

blaare, v. [ˈblå·rə] -ede. (l. br.) gøre til blaar; gøre (hør) uredt, speget. Levin.   perf. part. brugt som adj. Moth.B210. MO. Taven (af hørren) bliver skør, blaaret og af slet Kvalitet.LandmB.III.100.