Bræk, en, et. [brɐ̤g] Høysg.AG.35. flt. d. s. (ænyd. d. s.; fra mnt. breke, jf. ty. brech; egl. vbs. til brække; jf. Bræk(k)age) 1) (sj. i rigsspr.) som vbs. til brække.    1.1) til brække 1.1 og 2.      (dial.) pløjning (jf. II. Brak). Feilb.   (vulg.) indbrud. at gaa ud paa “Bræk”, hvilket i det lavere highlife betyder Indbrud.Pol.³⁰/₇1911.8. NatTid.¹²/₄1920.Aft.5.sp.2.    1.2) til brække 2.2. *(noget uklart) Der volder Lyset Bræk. Bagges.III.146. (jf. bet. 2.3). 2) om resultatet af handlingen at brække ell. bryde.    2.1) (nu l. br. uden for dial. (jf. Feilb.) ell. fagl. spr.) beskadigelse; brud. *O! du Rør - Stilk har et Knæk, | Skiønt du synes uden Bræk.Stub.52. forvare Træer for allehaande Bræk og Sygdomme.Have D.(1762).137. Ew.V.133. I dette Stof, Lærred, findes mange Bræk. VSO. her slaar vi Hovedet i Bræk paa den, som tal' om Fredelighed.JPJac.I.46. *Et Bræk | Paa Lovens Pergament kan siden bødes.Recke. KL.9. for det Tilfælde, han skulde . . faa Brud eller Bræk paa Seler og Vogn. Bregend.DN.110. (jf. bet. 3:) *saa fort da bøded (kongerne) Voldens (dvs.: Danevirkes) Bræk.Ploug.I.278. (jf. brække 1.2:) skyde Bræk paa en Muur.VSO.   om brud ell. beskadigelse paa legemsdele. en Mand, som haver Bræk paa Fod eller Bræk paa Haand. 3Mos.21.19. Bræk for Bræk, Øie for Øie, Tand for Tand.smst.24.20. *(kæmperne lovede før tvekampen) Hinanden Bræk at bøde.Grundtv.PS.IV.14.   i forb. m.  Brøst (jf. ndf. u. 3). (tøjet) har lidt stor Brøst og Bræk.Oehl.AG.126. Grundtv.PS.V.394. *tag den bedste Baad . . | Hvad Brøst og Bræk den faaer, betaler jeg.Hauch.SD.II. 114.   nu især (fagl.) i udtr. bræk paa maskinen, maskinskade. TeknMarO.20. jf.: *Maskinen | Faaer hist og her en Brøst og Bræk.Winth.X.32. *Maskinmester, gik der paa Damprøret Bræk, | saa lap i en Fart.Rich.II.8.     2.2) (foræld.) afbrydelse; afbræk. at den . . Bitterhed, som jeg ikke kan frikiænde . . mit Skrift for, i samtlige vore . . Forhold ikke har giort ringeste Bræk eller Skaar.Rahb.E.V.58. hverken klager jeg over Bræk paa Næring eller Forlis af Penge.JPJac.I.52.    2.3) (l. br.) sted, hvor noget er brækket ell. kan bøjes om. lige i Hængslets Bræk.Haandgern.401.    2.4) † koll.: beskadigede varer; vraggods; udskud. HandelsO.(1807).27.    3) (nu l. br.) overf.: skade; fejl; mangel; ufuldkommenhed. (jeg kaster ridefogeden) en halv snees Daler i Næsen (dvs.: for at slippe for soldatertjenesten), hvilcken Bræck eller Sygdom jeg da vil ha, den faaer jeg strax.Holb.Mel.I.1. (han skal) melde, hvad Mangel, eller Bræk, der ved Skibet . . kan forefalde.SøkrigsA.(1752).§ 193. I ønskede, at Klæderne paa nogen Maade kunde skiule Naturens Brek.Spectator.456. Ridderloven siger . . at Ingen, som . . har noget legemligt Bræk, kan optages i den ædle Ridderstand.Ing.VS. II.20.   især om aandelige ell. moralske fejl ell. mangler. Brors.281. *Kilder til vor Daddels Elv | Er overalt . . om ei just egne Brøder, | Dog egne Bræk.Bagges.III. 26. vi har jo alle vores smaa Bræk og Skrøbeligheder.JPJac.I.162.   i forb. m. Brøst (jf. ovf. u. 2.1). *Saa snart I bliver gift min kiære lille Pige! | Saa finder det sig nok med eders Brek og Brøst.Wadsk. 76. Rahb.E.I.262. *al vor Brøst og Bræk, den kom fra Slangen.Oehl.T.225. *alle Tidens Brøst og Bræk.PalM.IV.32. *hæfted ved ham Brøst og Bræk, | de skæmmed dog ej Aandens Træk.Ploug.II.81. jf.: Polakker, Russere osv. . . tog ringe Anstød af Brist eller Bræk i (Balzacs) Formgivning.Brandes.VI.177.  4) (< MO.; til brække 3.2 og 4.1; vulg.) konkr.: det opkastede maveindhold; opkastning. AKohl.MP.III.320.    (vulg.) mislykket frembringelse (jf. 2.4). det er noget værre bræk, du har lavet; kast det hellere væk ┆1 som vbs. til brække. 1.1 indbrud. Butikstyverier. Regulerte Bræk, vel at mærke, med grøn Seve og Svingbor. CHans.S.20.    (gart.) det at vokse frem; frembrud. Meloner .. knibes ogsaa, ofte i flere Skudetager. Man taler i denne Sammenhæng om Bræk (af engelsk break), 1ste, 2det Bræk d.v.s. Skudetager. Gartner-Tidende.1930.38. Svampene kommer altid frem i Perioder, saakaldte “Bræk”. LSal.II.528. man søger at vande (svampene) mellem “Brækkene”. HavebrL.5 I.332.    (efter eng. break; jf. u. brække 1.2 S; sport.) opbrud i et felt (af cykelryttere). det afgørende bræk var sket på nogle frygtede grusveje .. (cykel) rytterne blev spredt med store huller imellem. Socialdem.17/6 1957.14.sp.1.   2.1 beskadigelse; brud. 3,32 skyde Bræk paa en Muur. (jf. Breche ).   2.2 afbrydelse; afbræk. yngre (men sj. i 20.årh. ): Jeg kan ikke tænke mig, at tiden har gjort noget bræk i vort venskab, trods den lange tavshed. AaDons.(Alt for damerne.22/9 1953.9.sp.2).    2.5 (vist ældre spr.) afbrækket stykke; brokke (jf. IV. Brud 1 S ). (glarmester) Lauget vilde være fornøiet med 100 Tavler (glas) , og Resten i brugbare Bræk. [Andr.Jo.Barklay.]Monopoliers skadelige Følger.(1788).20.    2.6 (fagl.) sted hvor der brydes sten, kalk olgn.; brud (IV.5) (jf. Brækkeplads S og Kalkbrækker ). Et nyt Bræk forsvarlig indhegnet. Cit.1872.(OrdbS.; synsforretning på Saltholm )   3 skade; fejl; mangel. (jf. Gebræk og Legemsbræk ).   4 det opkastede maveindhold. (jf. Morgen-, Opbræk ). Han var ligbleg og havde Bræk paa Jakkeopslaget. Scherfig.DM.14. Søle sig i sit eget bræk. Sønderby.SD.47.    mislykket frembringelse. om åndsprodukt (jf. Pladder 2 ) En god Roman! Hy! Nej, saadan noget Bræk vil jeg, ved Gud, ikke knalde min Hjerne itu paa! ACAnd.HT.88. Slutningstableauet med Damer (der sang en fredssang) mishagede ham .. “Bræk,” sagde Leif i det samme. JacPaludan.TS.265. hjem til Hjemstavnen og den lille By og den graanende Mor og al det sentimentale Bræk. Aandehullet.Nr.2.(1934).18.   

Bræk-, i ssgr. [ˈbrɐ̤g-] af brække, jf. ty. brech-   ogs. (sjældnere) Brække-, se Bræk-greb, -hammer, -jærn ofl.

  brække, v. [ˈbrɐ̤gə] præt. -ede ell. (nu især vulg. ell. dial.) brak [brɐg]; part. -et ell. (nu især vulg. ell. dial.) brukket [ˈbrogət] ell. (nu kun dial.) brækt (Bagges.III.6. Esp.§187, d). vbs. -ning (s. d.) ell. † -else (Lemmernis Brekkelse. Klevenf. RJ. 112. d. s. s. Brækning 3: Tode.ST.I.25.110), jf. Bræk. (ænyd. d. s.; fra mnt. breken ell. ty. brechen, jf. eng. break, got. brikan; besl. m. lat. frango, bryde; sml. II. Brak, Breche, Brik, V. Brok, Brøk   ordet, som i ænyd. er lidet anvendt, har nu i talespr. i egl. bet. fortrængt III. bryde) 1) trans. i egl. bet.    1.1) faa noget (haardt ell. stift) til at briste (pludselig), især ved voldsom bøjning ell. stærkt tryk; knække; bryde (itu). (de) tragtede at holde Kongen (fra overgangen over Storebælt), forestillende ham, hvor snart . . Iisen kunde brækkes (nu: bryde op).Holb.DH.III.256. det kunde skee ved den stærke Trækning af disse mægtige Planeter paa hinanden at Jorden kunde brækkes (nu: briste). Kraft.(KSelskSkr.III.270). brække Brød i en Suppe.VSO. *den kan bryde Senesnor, | Som tykke Kobberlænker brak.Oehl.NG. 250. (hun havde) brukket nogle Zirater i Stykker paa Ringen.sa.VS.53. Ved Udfarten . . brækkedes i en svær Søgang Roret.Mynst.BlS.III.217. *(maanen) stod i Luften som en Lampe svag, | En brukken Ring da syntes ham dens Lue.Hauch.SD. II.51. “Fra hvem mon er dette Brev, her ligger til mig?” afbrød jeg ham og brak Seglet.Bagger.I.131. *hans Sabel er brukken.Hostr.DS.119. i faldet brækkede han sin stok ┆ jf.: Naar saa Kornet er groet sammen i en fast Kage (ved brygning), “brydes” eller “brækkes” Støbet (dvs.: maltet), arbejdes, gnides mellem Hænder, indtil de enkelte Kjærner er fuldstændig løsnede. Feilb.BL.77. brække isen, d. s. s. bryde isen (se u. III. bryde 1.1). Moth.B413. VSO.    † m. h. t. brød, som man bryder for at spise ell. give andre at spise deraf (jf. III. bryde 1.1). *Jesus Kristus . . | I den Nat han blev forraadt, | Brødet brak.Grundtv.SS.IV.233.    m. h. t. legemsdele. (i skafottet) er skaaren adskillige Huller, bequemme til Lemmernis Brekkelse ved Executionen. Klevenf. RJ.112. Enten skal jeg brække din Hals, eller du min.PAHeib.Sk.I.212. især: paadrage sig brud paa. *(hans) Lemmer brukne var i Faldet.TBruun.IV.208. *Kors! hvor du faar Prygl af Fatter, | Hvis du brækker dine Ben.PMøll.I.109. Sin venstre Haand havde han brukket.Bagger.I.65. (troldmanden) kogte Urter for Tandpine, lagde brukne Ben i Skinner.GSchütte.HH. 194. jf.: Under Veis brækkede vi den ene Vognaxel.VSO. brække halsen, se Hals.    m. h. t. papir olgn.: give en ombøjning. VSO. især i udtr. brækket papir, et blad papir, der ved ombøjning er delt i to spalter. (hun) tilbød sig at gjennemsee mine Digte . . men hun maatte have dem tilsendt paa brækket Papir.HCAnd.I.323. ADJørg.III.76. (ansøgninger) skal skrives paa “brækket” Papir.Sal.²I.802. (betænkningen blev) indført paa den blanke, venstre Spalte af brækkede Blade, hvor Ekstrakter af vedkommende Sag udfyldte den højre Spalte.AFriis.BD.II.86.    † m. h. t. hør: d. s. s. IV. brage 2. VSO.   (møl.) knuse (sæd) til gryn (jf. Brækkværn, Brækning 1.2). Byggen kom til Møllen og blev skallet paa Skalkværnen, derpaa brækket i Kværnen.AarbFrborg.1918.49.   (dial.; jf. bet. 1.2) om pløjning af jord, der ikke før har været bearbejdet ell. har hvilet i længere tid; bryde (1.1). SjællBond.101. Feilb.     1.2) frembringe aabning i noget, der danner et lukke ell. et sammenhængende hele; sprænge; ogs.: lukke op; aabne. (nu kun i udtr. brække et brev, lasten). *Stands Strømmen i sit Løb, den brækker Dæmninger.Fasting.H.20. Begierlighed til Guld havde ikke endnu brækket Jordens Overflade for at trænge sig ind i dens Indvolde.Schytte.IR.II.451.   bryde op. (de) truede at brække Dørrene til Fængselet.Holb.Hh.I.105. to Bønder (havde) listet sig ind i Stalden, brækket Havreloftet, og stjaalet af Havren.PAHeib. Sk.II.26. *Templer knuuses! Fængsler brækkes.Bagges.IV.196. brække et Skriin, en Kiste.VSO.   tage hul paa. brække en Flaske, en Smørtønde.VSO.   brække et brev, (nu l. br.) aabne det (egl.: ved at brække seglet itu, jf. u. III. bryde 1.2). jeg har megen Grund at formode at man . . brækker mine Breve.Ew.VIII.178. Hrz. VIII.308. *Han brækker, læser, skriver tusind Breve.PalM.V.254. KLars.GV.82.   brække lasten,  begynde udlosning ell. optage ballasten (jf. bryde lasten u. III. bryde 1.2). SøkrigsA.(1752).§683. IdrætsB. I.360.    1.3) løsne noget fra noget andet paa en voldsom maade; skille noget (helt ell. delvis) fra noget andet (jf. u. bet. 5). brække en Arm af Led.VSO. *Dine Ribbeen skal man brække | Fra din Ryg.Oehl.Regn.(1849). 162. han gik og brækkede grene af træerne ┆ jf.: *Jeg finder (rosen) igen, men grusomt brukket.PMøll.I.86.    brække ankeret af grunden,  faa det til at slippe grunden. Scheller.MarO.   brække tobak, (fagl.) afhøste tobaksbladene. JRasmussen. Tobaksavl.(1911).13.   † m. h. t. mineraler: bryde. Brünnich.M.160.   brække kanten: “Siges af Snedkere, naar de med et Huggejern eller Høvl afstøde Kanten af et Bret.”VSO.    1.4) frembringe ved at brække. Vinden brækkede Hul paa Taget. At brække Hul paa en Kage.VSO. MO. 2) trans. i mer ell. mindre billedl. ell. overf. bet.    2.1) i al alm. *Rettens Spiir det alt er brækket.Kingo.162. Det stærke Bryst kan ikke rumme Sorgen, det vil brækkes (nu: sprænges).Jacobi.(Rahb.LB.II.33).   (især dial.) overf., halvere den sum, der er køber og sælger imellem (jf. u. 5.11). han mindede om . . hvad Søren havde forlangt, og hvad Per havde budt; hvad Søren havde slået af, og hvad de var enedes om at brække. Hjortø.IU.151.     2.2) (nu næppe br.) m. h. t. rette linier ell. hvad der følger en ret linie: give en anden retning (jf. III. bryde 2.2). De ujævne Gader synes brolagte Høie, idet man i brækkede Linier vandrer snart op, snart ned.HCAnd.III.32.   † m. h. t. lysstraaler. Enhver Straale kan ved et Prisma brækkes.Suhm.II.92. Hallager.BB. 41.   brække bugt,  bøje et stift tov om (jf. bet. 1.4). Funch.MarO.II.22. Scheller. MarO. brække trompet, forkorte et tov ved at naje et par bugter sammen. Harboe. MarO. IdrætsB.I.360.    2.3) † trænge gennem hvad der danner en spærring ell. hindring; sprænge (jf. III. bryde 2.3). Jeg seer Skyerne brekkes, den hendunstende Taage fordele sig i Luften.JSneed. II.128. Ew.I.69. den Skioldborg var brækket, som bedækkede ham.GSchøning.Norges Historie.III.(1781).228.    2.4) † m. h. t. noget stærkt ell. kraftigt olgn.: overvinde; faa bugt med (jf. III. bryde 2.4). *ey nogen Magt hans Løve-Hierte brekker.Falst.Ovid. 128. Magten af Bølgerne brækkes altiid, førend de kommer ind i Havnen.Overs.af HolbLevned.81. brække Vindens Magt. Fleischer.S.609. brække de onde Vaner. OGuldb.AT.311. jeg veed, hvor let Menneskets stærkeste Kraft kan brækkes, og hans Forsæt opløses.Mynst.Betr.II.189.    2.5) m. h. t. hvad der danner noget ordnet, ensartet ell. regelmæssigt: forstyrre; bringe afveksling i (jf. III. bryde 2.5). † brække Slagtordenen.vAph.(1759).   † i forb. brækket proportion (efter lat. proportio discreta) proportion, hvis tredje led er forskelligt fra det andet (fx. ³/₉ = ⁴/₁₂); ubundet proportion (mods. sammenhængende p.). Cramer.(1762).21.     nu kun (mal.): ændre en grundfarve (især: hvidt) ved tilsætning af en anden farve. naar kalk brækkes med kønrøg, faar den et let gulligt skær ┆      2.6) (dagl.; jf. u. bet. 3.1) m. h. t. sprog: udtale mangelfuldt; (ud)tale gebrokkent. (styrmanden) kunde brække lidt malebarisk.Drachm.VI.387. Han brækkede jysk med de Vejfarende.CHans.S.142. jf.: enhver, der kan brække lidt Tysk af sig, udgives for at være fuldstændig hjemme i det tyske Sprog.FlensbA.²²/₁₁1905.2.sp.6.     2.7) † m. h. t. overenskomst, løfte olgn.: gøre brud paa; overtræde (jf. III. bryde 2.8 samt Skruebrækker). *(han) fanged an Freden at brekke.Sort.HS.H1^r. (ægteskaber) brekkes . . ofte ligesaa let, som de ere blevne bevilgede.Kraft.VF.150. En Fred, som havde . . været sluttet . . blev brækket.OGuldb.VH.II.181. *Ham frister intet Haab eedsvoren Pagt at brække.Bull.(Sk Vid.VII.16). 3) intr.    3.1) (nu l. br.) bane sig vej ved at rydde en hindring til side (jf. ndf. u. bet. 5: brække an, frem, igennem osv.). brække igennem en fjendtlig Linie.Scheller. MarO. om (dags)lys olgn. (nu sj.): *Nordens Soel skal snart igiennem Skyen brække. Storm.SD.28.   (fagl.:) Indjaget sammen med andre Jageduer viser den mindre Tendens til at bryde ud eller som det hedder i Duesproget, at “brække”.CGram. Husduen.(1910).61.   m. præp.  paa. 1. †  gøre angreb paa (jf. III. bryde 3.2). *Hand vilde som Kiempe med fremmerste Trop, | Paa Staden saa vældeligt brekke.Sort.HS. H3^v. 2. (dagl.; jf. bet. 2.6 samt III. bryde 3.2)  tale gebrokkent. *Da brækker paa tysk man dèr hele Dagen.Grundtv.PS.VII. 310. vi kan alle sammen brække lidt paa det engelske.Hostr.KG.I.8. Hørup.III.31.    3.2) d. s. s. brække sig 1 (bet. 4.1). man giver Patienten hver 4de Dag at brække. Tode.ST.I.109. smst.II.46. nu kun (l. br.) i udtr. som tage ind at brække paa: Lad mig see hans Tunge, han maa have ind at brække paa.Heib.Poet.I.129. S&B.    3.3) †  d. s. s. brække sig 2 (bet. 4.2). Sygdommen brækker, der indtræder en krise. Leth.(1800).    3.4) (jf. bet. 1.1 og 2) briste; gaa i stykker (jf. III. bryde 3.4). vi haabede inden den Tiid, at Iisen enten skulde brække eller bære.Overs.afHolbLevned.57. *Bræk, Afgrund! og opslug min Synd.Ew.I.73. *Masten splintredes, Roret brak.Oehl.Digte. (1803).116. *Her spiser jeg Nødden, da Skallen brak.Heib.Poet.X.350. *Tag Hammer og Tang og beslaa min Hest, | En Sko er brukken.Schaldem.CN.81. pas paa, at grenen ikke brækker! ┆ (billedl.:) *Jeg gjerne saae, at Verdens Hals den brak. PalM.IV.207. (overf.:) *Naar Lykken brekker først, alt andet siden brekkes.Falst. Ovid.32.    (< MO.; jf. eng. break og Brækker 4; især ) om bølger: d. s. s. III. bryde 3.4. *hen over Vraget Søerne da brækked. Drachm.DJ.I.125. Sal.²IV.158.   (l. br.) om stemmen: svigte; knække. D&H. jf.: *Med brækket (nu: brudt) Røst han sagde til sig selv: | . . i Mindets Have nu (min ungdoms rose) brammer!PMøll.I.86.  4) refl.       4.1) (jf. nt. sik bräken, ty. sich erbrechen; egentlig om legemets sammenbøjning under opkastning; jf. bet. 3.2; dagl., næsten vulg.) udtømme maveindholdet gennem munden som følge af ildebefindende olgn.; kaste op. *Jeg, som min Principal, faar Ont, maa mig og brekke.Holb.Paars.16. Somme kan ikke taale Løg, men brække sig efter dem.Høysg.S.107. han fornam som et Spark i Maven og brækkede sig voldsomt.JVJens.H.300. det er til at brække sig over (dvs.: modbydeligt) ┆ talem.: naar lasten brækker sig, gaar dyden til bords ┆   (vulg.) røbe sig; gaa til bekendelse. Muusm.F. 124.    4.2) (efter ty. sich brechen; jf. bet. 3.3) † forlade sin hidtidige tilstand; skifte karakter   om sygdom: stilne af ell. indtræde i en krise. Feberen har endnu ikke brækket sig.VSO.    om vædsker: skilles ad; sætte bundfald. Nu begynder den Syges Vand at brække sig.smst.  5) i forb. m. adv. (kun de vigtigste anv. anføres).       5.1) brække af. 1. løsne noget ved at brække; brække løs. VSO. han aabnede kassen ved at brække laaget af ┆ 2. † d. s. s. brække over: brække en Stok af, for at vise Prøve paa sin Styrke.VSO.I.60. brække sit Been af ved et Fald.smst. 3. †  (pludselig) bringe til ophør; afbryde. Juule-Stuen . . er saa lystig, at . . det var neppe, at Comoedianterne selv kunde bare sig, saa at man nær havde maattet brække den af paa Halvveyen.Overs.afHolbLevned.135. 4. (intr.) gaa løs ved at (noget) brækkes. Spidsen (af et brændehaar) brækker skævt af.Warm.Bot.124. ogs. (overf.): holde op; bryde af; kun i udtr. brække af i agterhaanden,  holde op at hale i enden af et tov for at tage fat længere fremme. Scheller. MarO.    5.2) † brække an. 1. d. s. s. anbrække 1. Wess.Gr.35. 2. d. s. s. anbrække 2. Høysg. S.221. VSO.I.152.    5.3) brække fra, d. s. s. brække af 1; især: med vold fjerne, hvad der er fastgjort til noget. laasen var brækket fra ┆  VSO. MO.    5.4) † brække frem, bryde frem. Barnets Tænder begynde at brække frem. VSO. (uegl.:) Fienden brækkede frem af Bagholdet.smst.   om dagslys olgn. (han) ventede paa, at Dagen skulde brække frem.Overs.af HolbLevned.10.    5.5) brække igennem, (nu l. br.) bane sig vej gennem noget; ogs. ⚔  foretage gennembrud. VSO. jf. u. 3.1.     5.6) brække ind. 1. (nu næppe br.) trans., i egl. bet. brække Vinduer og Døre ind.VSO. 2. (nu l. br.) intr.: tiltvinge sig adgang med vold; bryde ind. De Scotter begynte . . at bræcke ind i Engeland.Holb. Intr.I.558. Storm.SD.23. *Uhindret Stormen brække (Oehl.BG.180: bryde) skal i Skoven ind.Oehl.(1841).I.25.   især: begaa indbrud. naar han har sine Penge hiemme, frygter han at (tyve skal) brække ind og stiæle dem.JSneed.III.10. Storm.FF.142. MO. 3. brække en hest ind (efter eng. break in; rid.) tilride en hest. Pol.²³/₆1918.11.    5.7) brække løs. 1. (trans.) faa til at løsne sig. brække en Steen, en Tand løs.VSO. MO. 2. † (intr.) løsne sig ved sprængning ell. bristning; briste; sprænges. I Tøveir brækker Isen løs.VSO. (uegl.) komme til udbrud; bryde løs. *Naar Liun-Ild brekker løs, og Torden - Skraldet slaar.JFriis.33. † brække løs med, afbryde forbindelse med; bryde med. VSO. † brække løs paa, gaa løs paa; angribe. smst.     5.8) brække ned, nedbryde; bryde om. brække en Muur ned. VSO. MO.    5.9) brække om, (bogtr.) skille en sats ad og flytte om paa enkelte dele deraf. Schand.F.323.     5.10) brække op. 1. optage ell. aabne ved at brække. brække en Steenbro op.VSO. brække en Dør op.MO. Kister og Kasser . . brækkes op og undersøges.Pont.F.I.60. 2. brække op i et fyr, (fagl.) skille sammenbrændte dele ad v. hj. af en brækstang. Scheller.MarO. 3.  (jæg.) tage indvoldene ud af et stykke nedlagt storvildt. (han) fulgte med . . efter dog først at have brækket Dyret op og taget det paa Nakken.Baud.AB.312. sa.GK.113. 4.  (især dagl.) give fra sig ved opkastning. VSO. den gamle Hanløve (sætter) sig paa Hug for at brække Blodet op . . hvor ypperlig er ikke . . den vomerende Bevægelse . . gengivet.JLange.II.193. 5. † brække en kanon op, ⚔ ved hjælp af haandspager rette en kanon opefter med mundingen. ExercArtil. (1804).72. MilTeknO.41. 6. (nu sj.) intr.: aabne sig ved bristning. Under Brøndgravningen brækkede en Kilde op (nu hellere: brød frem).VSO. om saar olgn.: aabne sig paa ny. smst. saa brækker Styrmands Vunder op paany, Feberen griber ham.Etlar. SB.207. om is (jf. brække løs): VSO. *I Marts, da Isen just var brækket op.Drachm. PT.37.      (nu næsten kun spøg.) drage bort fra et sted; bryde op. alle dreve kun paa at brække (1834: bryde) op og reise.Mall. SgH.269. I Begyndelsen af Maaneden Kilian lod jeg Krigshæren brække op.Bagges.NK.338. paa Odinsdag brække vi op og søge vore Skibe i Fjorden.Blich.II.544.    5.11) brække over, dele(s) i to (ell. flere) dele ved at brække. VSO. Ofte seer man, at den, som skiærer eller brækker en Kiep over, derefter spytter paa Stykkerne.Thiele.III. 71. Damperen er brækket midt over.Scheller.MarO.    (især dial.) overf., halvere den sum, som er køber og sælger imellem (jf. u. 2.1): Enken vilde i det Høieste give 1500 Rd. og Søren forlangte 1600. (endelig blev de) enige om, at brække det Hundrede midt over.AntNiels.FL.II.173. Feilb.    5.12) † brække paa, (intr.) bestræbe sig for at bryde ell. ødelægge noget. Han brækker paa af alle Kræfter.VSO. ogs.: være ved at brydes ell. sprænges. Isen brækker paa.smst.    5.13) brække sammen (efter ty. zusammenbrechen; jæg.) om et anskudt dyr: falde; styrte. VigMøll.HJ.190.    5.14) brække ud. 1. (trans.) faa ud ved at brække; bryde løs. VSO. den (dvs.: en slange) er ikke giftig, de hule Tænder ere brukne ud.Oehl.HrS.229. MO. (nu l. br.) bryde itu; sønderbryde. Aaen har brækket Dæmningen ud.VSO. 2. (intr.; dagl.) med vold bane sig vej ud; bryde ud. det var en Røver, der var dømt fra Livet, og var brækket ud af Arresten.PA Heib.Sk.I.39. det er . . ikke at fortænke et Folk i, der behandles som Slaver . . at de ved Leilighed brækker ud.Grundtv.Dansk. I.215. (han) brækkede ud fra Tugt- og Rasphuset.JVJens.NH.83.   brække ud i en ende,  hale i et tov, hvorpaa der er stærk spænding, ved at hale paa tværs af tovets retning. Scheller.MarO. brække ud i klyveren,  hale luv klyverskøde for at faa klyveren bak. smst.   † d. s. s. brække frem, løs. Ilden, Krigsluen, Fiendskabet brækkede ud.VSO.præt. -ede ( brugt trans.: SBloch.Sprogl.221). vbs. -ning ell. -else   ( yngre, i bet. 4.1: Feilb.II.(Morgenbrækkelse ). D&amp;H. KBecker.M.322).   1 trans. i egl. bet. 1.1 knække; bryde (itu). m.h.t. brød. (jeg havde) intet for Haanden at brække og for Munden at bide. RUss.U.85.    m.h.t. legemsdele. grisen brak låret (som navn på en dans). Feilb.IV.92a,16. fanden brække mig, (vist egl. m. tanke på radbrækning) som kraftudtryk, selvforbandelse. *Jeg kunde synge mere om Skytter i “Gevær”, | men siger .. “Det er Fa'en brækme mer | end nok af dette her”. vise 1913.OrdbL. han bad Fanden baade brække og brodere os allesammen. Larsen-Ledet.LK.I.27. Bergstedt.A.(se u. Fanden 1.5 ).    m.h.t. papir. (jf. knækket papir, knækket folio / knække 5 ). brækket folio. Manuskriptet er skrevet paa brækket Folio. Gemt og Glemt.III.(1916).196. WChristensen.Rep.VI.276.    (møl.). Begge Qværne maatte sættes i Gang og Kornet først brækkes paa den rhinske Qværn, hvorefter det maatte slaaes paa den anden. ChMourier.Brød.(1821).57. brækkede Byggryn i forskellige Finheder. Krak.1950.II.3153.   1.2 (eng. break; jf. u. Bræk 1 S; sport.) bryde ud af feltet (II.4). Ekstrabl.5/12 1951.10.sp.5.   1.3 skille noget fra noget andet. brække Ankeret los fra Grunden. Bardenfl.Søm.I.152. uegl., spøg. Når der pibes på dæk, gælder det om at brække los (rejse sig) i en fart. Bom.S.II.148.   2 trans. i billedl. ell. overf. bet. 2.2 yngre o.a.: En brækket ell. brudt Linie bestaar af rette Liniestykker. Sal.2 XV.872. m.h.t. hushjørne (jf. brudt hjørne / III. bryde 6.2 S ) 1795 .. De nye Huse blev grundmurede og .. deres Hjørner skulde “brækkes”. KraksTidstavler.(1930).60. Oehlenschläger har i “Langelandsrejsen” noteret sig de “brækkede” Hushjørner (i Nyborg). Elling.Klassicisme i Fyen.(1939).34. brækket tag, mansardtag (jf. brudt tag / III. bryde 6.2 ). Both.D.I.223.   2.5 ændre en grundfarve. Kjedlen slaaes fra kog, saa brækkes Suppen (: farvevæsken) med lidt raadt Skedevand. BOlsen.Farvebog.(1858).1. Sort kan f. Eks. brækkes med rødt eller hvidt for at faa en ny Karakter. Aftenbladet.9/7 1933.7.sp.6. Dit hår har stadig samme hårde brune farve. Burde du ikke lade din damefrisør brække den? LeifEChristensen.Drejebogen.(1970).41.    (jf. brudt akkord / III. bryde 6.2; mus.). brækket oktav, se Oktav 1.   2.6 m.h.t. sprog. (jf. u. radbrække 2 ). ældre: han .. talede brukket fransk. Dagen.17/10 1803.2.sp.2. brække af sig, se bet. 5.1 ndf.   2.7 gøre brud på; overtræde. jf. Arbejdsgivernes Bestræbelser for at “brække Skruen itu”. NordConvLex.3 VI.(1890).250.   3 intr. 3.1 8,3 om (dags)lys olgn. (jf. Brækning 3 ). *Naar Dagen brækker, vi storme alt til Skoven hen. Syngesp.VI.62.    m. præp. på. 8,13 2. tale gebrokkent. uden at brække paa det Mohriske, men i reent Castilliansk fremførte (han) følgende Tale. Biehl.DQ.IV.196. at brække paa det svenske. JernbaneT.15/1 1934.4.sp.4.   3.4 om bølger. Hvor en Bølge brækkede, slog (mågerne) ned og kom op igen med Føde i Næbbet. AndNx.DM.I.58. jf. naar Bølgerne brække sig og skumme. LBelmann.Erindringer.(1833).13.    3.5 (jarg., sj.) til Bræk 1.1: begå indbrud. Nu havde “Muldvarpen” nok lavet den igen. Han var altid hundeangst for Lynerne (: politiet) , når han havde været ude og brække om Natten. TomKrist.LA.26.   4 refl. 4.1 kaste (maveindhold) op. (jf. knække sig / knække 7.2 ).    Jeg har faaet Smag for bitre og salte Ting, og jeg brækker mig over det Søde. Rode.Moderen.(1920).57. det er til at brække sig over, uegl.: det er modbydeligt, uudholdeligt. Redaktionelt 1920.(se sp.8,58 ). Præcision er en god ting, si'r Hugo altid .. Sådan noget er han fuld af. Det er til at brække sig over. Panduro.RT.31.    (jarg., sj.) give ondt af sig; brokke sig. Ska' Du nu osse te' aa brække Dig, Du Gamle! FrSkousbo.ES.13.   4.2 skifte karakter. om væsker: skilles ad; sætte bundfald. (jf. III. bryde 3.6 S ). Urinen brækker sig den siette Dag, og lader et stærk Sediment falde. WeisbachsCuur.(overs.1755.).436.   5 i særlige forb. m. adv. ell. trykstærk præp. (jf. af-, an-, gennem-, ind-, itu-, ned-, om-, over-, ud-, underbrække ).   5.1 brække af. 9,9 3. afbryde. uden obj. Min Materie (: mit emne) maae altsaa være udtømmet eller ikke, nok jeg brekker af. KbhAftenp.1774.94.    5. (ældre spr.) afkorte; trække fra (jf. brække over u. bet. 5.11 slutn.) Han skal ha' den halve Gevinst, Kiere. Men hvad vi har udlagt for hans Part i den sidste Fornyelse, see det brækker vi af. Iris.1793.II.176.    6. brække af sig, m.h.t. ytring: rable af sig, rive (IV.5.1) af sig (jf. brække op ndf.). Pinedød, Fætter, har Du aldrig brækket tørre Løgne af Dig før, saa lyver Du nu natyrligviis. JHugo.HM.IV.47. brække lidt Tysk af sig. 1905.(se u. bet. 2.6 ). det, du sad og brækkede af Dig til Fersom. ArneClaudius.Mordet i Bøllemosen.(1927).88.   5.6 brække ind. 4. (jf. bryde ind / III. bryde sp.1254,48; ældre spr.) frembryde. hvor uformodentlig og pludselig den store Doms-Dag skal brekke ind. ALGiese.Dommens-Dag.(1754).7.   5.8 brække ned. 2. (efter eng. break down; jf. Breakdown S samt u. bryde 7.6 ) bryde sammen; gå i stykker. Maskiner have brækket ned strax efter at de vare satte i Gang. Rambusch.L.78. (luftfartøjet) havde mistet orienteringen, da radioen var brækket ned. Kjølsen.Mit livs logbog.(1957).278.   5.10 brække op. 1. Han .. brækkede et brev op. TDitlevsen.D.20.   9,66 3. (jæg.). (jf. udbrække 1.1 slutn.,udvejde, V. vejde 2 ).   10,4 4. give fra sig ved opkastning. jf. *tungt drog han sit Veir, og berøvet sin Samling | Brækked han Blod. Wilst.Il.XIV.v.11.    7. (jf. brække af sig u. bet. 5.1 ovf.). overf. *(han) staar og brækker op | det mest fordømte Sludder. vise 1838.(JySaml.3R.V.154).    drage bort fra et sted; bryde op. Kvinderne (må) underdanigst vente, til Mændene faar i Sinde at brække op. I denne Forbindelse bruges (i fynsk) “brække” for “bryde”. CReimer.NB.48.   5.11 brække over. halvere den sum som er køber og sælger imellem. (jf. bide over / I. bide 1.2 S ).