Braga-maal, et. [ˈbra·ga-] (egl. digterguden Brages sprog, jf. Brage-maal, -snak; poet., foræld.) brugt af Oehl. om digtekunsten. *Herlige Bragamaal Oehl.(Arentzen. BO.I.214). *Kun Fordom nu og Tvedragt var hans (dvs.: skjaldens) Amme. | Nidvisen giorde Bragamaal til Skamme.Oehl.XXIX. 158.    om kampsang (ved misforstaaelse af Bjarkemaal?). *naar man stormer | Til Strid og synger Bragamaal.sa.HS.157. (ogs. Brage-). Brage .. er en saadan Mester i Versekunsten, at Skjaldskab efter ham kaldes Bragemaal. NordConvLex.I.(1858).707.