I. Dansk, en. [dan'sg] best. f. (i bet. 1) -en [ˈdansg(ə)n] (stødmangelen skyldes vel tilknytning til den danske; jf. ogs. I. Danske samt Axel Kock.Svensk akcent.I.(1878).76); flt. -e; best. f. mangler i flt. (jf. de danske u. III. dansk 1). (af III. dansk)  1) (af III. dansk 1; flt. danske allr. i glda. (Rimkr.), medens ent. dansk først forekommer i ænyd. (DanskeViser.(1912f.).IV.71); som flt. har ænyd. danske (smst.I.48.55f.125.127) og (sj.) dansker (*dansker och holster.smst.I.84. *I dansker och thøsker.smst.I.99); fortrænger ved middelalderens slutn. (i flt.) Daner   l. br. undt. i udtr. som alle danske, vi danske olgn.; især i talespr. bruges ofte Dansker (1) ell. omskrivning m. III. dansk 1) ofte m. overgang til III. dansk 1: person af dansk nationalitet; dansker (jf. I. Danske). Stàm-ôrdene sélv udsiges ikke af alle Danske paa ên maade.Høysg.AG.29. *Du Danskes Vei til Roes og Magt, | Sortladne Hav.Ew.(1914).III.188. en ung Dansk, en Kiøbenhavner.Ew.VIII.30. Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere.Mall.(bogtitel.1777). *En Dansk bør være kjæk, men ikke prale.Thaar.H.13. *Greve Geert nu fnyser omkring i Landet, | Af alle Danske forhadt og forbandet.Oehl.L.II.115. Grundtv.Kvædl.152 (se u. I. Ben II.sp.290⁵⁰). Jeg er en Dansk (nu blot: dansk).Gylb.IX.161. (sønderjyden Ahlmann, 1809–1890) har formet det bekendte Løsen: “Vi er Danske, vi vil forblive Danske, vi vil behandles som Danske, og det efter Folkerettens Forskrifter.”Rosendal.D.II.14. (H. C. Andersen) er en Nordbo og en Dansk.Brandes.XV.24.   i best. f.:   dansken, (poet., nu l. br.) især koll.: de danske; den danske nation. *Dansken stod mod overlegen Fiende.Thaar.H.24. *Dansken fra Lodbroks Tid huusvandt (Oehl. XIX.143: Huusvant . . Øboen) pladsker tilsøes.Oehl.(1844).XV.42. *Dansken har hjemme, hvor Bøgene gro.Grundtv.PS.V. 64. smst.VI.234. Holst.D.II.108. *Dansken har Sejer vundet, | hurra, hurra! | Tysken sin Grav har fundet.MGiørup.(FolketsSang B.510).  2) (vulg. ell. dagl.; nu l. br.) om (en snaps) dansk brændevin (jf. Dansker 2). De vil nok heller ha'e en Snaps reen Dansk; det Samme siger jeg.Hrz.I.178. FolketsNisse.¹²/₁₁1870.5. Gadeordb.²1 dansker. Danske i Udlandet. bogtitel.1935. Under Urolighederne var talrige Danske blevet saaret. Illeg.presse.329. “Det danske Raad”, hvis officielle Navn iøvrigt blev “Frie Danske i Storbritannien og Nordirland”. NatTid.5/5 1945.10.sp.2.   511,26ff. Vi er Danske (osv.). Cit.1867.(SdjyAarb.1901.50).    i best.f. *Hav og Muld skal Dansken pløje. Rode.SH.102.   2 om (en snaps) dansk brændevin. (jf. I. Gammel 1 ).   

III. dansk, adj. [dan'sg] Høysg.AG.11. intk. og adv. d. s. ell. (nu næppe br.) -t (D L.4–7–8. jf. ogs. Kort.161. Feilb.); gradbøjn. (i bet. 1.2; ) -ere (Ørst.VII.52), -est (Esm.I.216. SophClauss.T.64). (glda. dansk(er) (Rimkr.), æda. danst, intk. (Harp. Kr.38), oldn. danskr, eng. Danish, ty. dä- nisch; afl. af I. Dan, jf. danisk; sml. I. og II. Dansk, I. og II. Danske, III. danske) som stammer fra, hører til ell. vedkommer Danmark. 1) m. h. t. nationaliteten.     1.1) et Danskt Skib.DL.4–7–8. mand (skulde) jo have taget mig for en Dansk Hiemfødning. Holb.Jean.III.2. Saa mandelig fegtede her danske Folk under danske Mænds Anførsel.Mall.SgH.297. *Saalænge danske Hjerter slaae, | Og danske Tunger kraftigt taler.Winth.SS.4. den danske bonde, se u. Bonde 1.2.    i best. f., brugt som subst. (jf. I. Dansk 1); ent.: den danske, (nu næppe br.) især koll. *Jeg den elskte Danske priser, | At Beskedenhed han viser.Wess.225. *Saalænge som . . med Liv og med Aand | Den Danske kan synge i Lunden.Wilst.D.I.66. flt.: de danske, (især ) det danske folk. Ew.I.128. Christian VII de Danskes og Norskes Konge.Thaar.(indskrift paa Frihedsstøtten i Kbh. 1792). *Da sprang der frem en Kilde, den sank igjen i Hav, | Det var de Danskes Taarer, der flød ved Heltens Grav.Hauch. SD.II.86. i slaget ved Fredericia vandt de danske en stor sejr ┆ i udtr. som de danske vandt, (dagl., spøg.) nu gik sejren til den rigtige side (i kortspil olgn.); nu vandt vi. *Aa nu tabe nok de Danske, | . . Aa han har Spadille – nu taber jeg Modet.Hostr.Int.46. Krist.Ordsprog og mundheld.(1890).476.    1.2) m. h. t.  karakterbeskaffenhed: som (i høj grad) har de for danskerne typiske (aandelige) egenskaber; ogs.: dansksindet. hiin Række af norske Digtere, der vare “danskere” end de danske.Heib. Pros.III.404. *hvo er bedre dansk end Du | I Tanke, Daad, og Tale?Winth.Lyr. 209. *blev Dybbølbjærg tysk, da det døbtes i blod, | som flød fra de danskeste årer.Hostr.SD.I.302. *Saa dansk som han var ingen Konge her i mange Aar.PFaber.VV.4. VilhAnd.FM.180. Hvor er Skovgaard dog under alle Breddegrader Dansker lige til Marven. Har vi noget danskere? Pol.¹⁹/₁₁1916.5.   (nu næppe br.) som man kan stole paa; ærlig; brav; som siger sin mening lige ud; ligefrem (jf. u. II. Dansk 1). Mau.I.121. *hvad jeg ei kan tone, skildre, male, | (vil jeg) Fortælle kort, og dansk, og ligefrem.Bagges.II.26. “bruges sielden nu omstunder.”VSO. jf.: eders ærlige danske Ansigt.Ing.VS.II.81. *han (dvs.: en hund) var ægte, ærlig dansk, | Snart glubsk og snart igjen tam.Winth.IV.97.  2) om hvad der vedkommer Danmark som stat, folket m. m. Kong Christian V's Danske Lov.(bogtitel.1683). Underskeed mellem det Preutziske og Danske Allenmaal.JJuel.34. *som gamle Kristian | Staar han fast paa danske Strand, | Skjønt hans Blod udrinder.Grundtv.PS.I.263. det danske flag ┆ det danske vaaben ┆ jf. bet. 4: det stærkt kuperede Terræn (ved Ørholm) kaldes populært “det danske Schweiz.” Trap.⁴II.290.   (foræld.) dansk (undertiden ubøjet) ell. især i flt. danske (ogs. undertiden ved subst. i ent.), efterstillet en maal- og møntbetegnelse: i dansk maal, mønt. naar mand bliver tilvejet 100 pund Preutzisk vegt, har mand kun 77  og 10 lod Danske. JJuel.34. hver Groschen er 3³/₄ skilling Danske.smst.12. 500 Gylden eller omtrent 250 Rdlr. Dansk.FrSneed.I.194. tre Mark Danske.Olufs.NyOec.I.100. en Karlin er omtrent fjorten Skilling dansk.Hauch.Mf U.81.  3) om sproget (jf. II. Dansk 1). Kand hand da læse hvilcken Dansk Bog hand vil?Holb.Tyb.I.4. Saxo har bødet meget paa det Latinske Sprog med Danske Ord. sa.Er.I.4. Høysg.AG.17. den danske Presse i Nordslesvig.Rosendal.D.II.171. jf.: min Stiil . . er ægte dansk.Grundtv.LSk.34.    det danske (jf. det franske, tyske osv.; efter ty. das deutsche olgn., se FalkT.Synt. 95; nu l. br.) det danske sprog. Høysg.AG.3. Wess.77. (oldsaksisk) synes ikke at have haft nogen mærkelig Indflydelse paa det gamle Danske.Rask.NSO.69. *Du kan dog det Danske skrive, | Saa en Dansk kan det forstaae.Heib.Fl.1830.Nr.8.sp.3. sa.Poet. VII.223.     i faste forb. dansk juridisk eksamen, (gldgs.) juridisk eksamen for ustuderede (dvs.: som ikke har læst latin). Heib. Poet.VI.150. Dansk juridisk Examen er just intet Hercules - Arbeid.Hrz.VII.352. Hauch.MfB.156. dansk jurist, (især dagl.) person, som har taget denne eksamen. *En gammel tro Copist i Magistraten . . | Som dansk Jurist han meer ei stige kan. PalM.IV.148. Tilsk.1918.I.336. dansk skole, (foræld.) almueskole, hvor der undervistes i læsning, skrivning, regning osv. (men ikke i latin). Moth.D34. VSO. MO. jf.: *Han ikke kand engang Dansk Skoleholder være.FrHorn.PM.154.  dansk stil, (især skol.) skriftlig udarbejdelse i modersmaalet (dansk). Opgaver til Øvelse i dansk Stiil for Begyndere.Krossing.(bogtitel.1832). Opgaver til danske Stile.BTDahl.(bogtitel. 1898). jf.: (jeg underkastede) mig Examen Artium. Min danske Afhandling vakte temmelig Opmærksomhed.Hauch.MfB.221. samt: (en italienerpiges) danske (dvs.: italienske) Stil.VVed.It.113. dansk tunge, se Tunge.  4) om hvad der er opstaaet i Danmark, frembragt af danske olgn. (de) lode os tractere med en dansk Risengrød af min Tieners Fabriqve.Klevenf.RJ.104. *Der er Kræfter ved det danske Brød.PMøll.I.97. kraftig og krydret, rigtig solid dansk Mad. PLevin.Hjem.(1919).46.     især i faste forb., ofte m. bet.: indenlandsk; som eksempler kan anføres (idet der ellers henvises til de enkelte artikler): danske bogstaver, (gldgs.) gotiske bogstaver (mods. latinske; jf. u. Bogstav 1). Skriften (var) meget slem – store, uformelige “danske” Bogstaver. Schand.BS.444. Bang.L.203. EHenrichs. (Tilsk.1908.360). den danske etage, (geol.) d. s. s. den daniske etage. Uss.Alm Geol.98. den af Kultusministeriet knæsatte “danske Gymnastik”.Schrøder.F. 239. den danske hest, (vet.) om forsk. hesteracer, der opdrættes (ell. opdrættedes) i Danmark. Sal.VIII.883.   dansk hund (jf. ty. grosser dänischer hund, fr. grand danois, eng. great Dane) stor, halvt myndeagtig, vagthund. BMøll.DyL.I.92. Sal.IX. 118. ogs. (nu l. br.): d. s. s. Broholmer. smst. dansk hvidt (ell. Danskhvidt. Vare L.²167), (mal.) fint slemmet kridt, brugt som malerfarve. Sal.IV.1108. dansk ingefær,  d. s. s. I. Aron. JTusch.28. MentzO.Bill. 348. Oehlenschlægers ægte danske norske Poesi – Udtrykket at forstaa i Lighed med det “Ægte dansk Schweizerost.” VilhAnd.N.46. dansk øl (ell. Danskøl. TroelsL.V.84): *dansk og baiersk Øl.ARecke. 61. især (foræld.): daarligt, hjemmebrygget øl. (Kalk.I.*53). TroelsL.³V.127. ordspr.: Man kan vel undertiden drikke dansk Øl og danse ved Tællelys (dvs.: det er ingen skade til at leve tarveligt en gang imellem).Mau.1349. PalM.IL.I.290.1 m.h.t. nationaliteten. 1.1 Holger Danske, se Holger S.    i best. f., brugt som subst. ental det danske, (jf. u. bet. 3). Slesvigholsteinismen og det Danske (: danskheden) i Slesvig. DaBogfortegn.1841-58.127.   513,47 i talem. de danske vandt. “Hvem vandt (i kortspillet) ?” – “Det gjorde de danske”, siger taberen. Bom.(OrdbS; husket siden 1920'erne ).   2 om staten, folket. gaae i Dansk Kircke. Holb.(se u. calvinsk ). dansk Holsten ell. Dansk-Holsten, (jf. Holstener (1 slutn.) brugt om sønderjyde; ældre spr.) Sønderjylland; Slesvig. en Jomfrue fra dansk Holsteen. Tode.IX.179. Hertugdommet Slesvig eller dansk Holsteen, det har Eyderfloden til Grændse mod tydsk Holsteen. AFJust.Haandbog for den læsende Ungdom.(1800).167. Hvitfeld, der rigtignok nævner “Holsteen” .. maa mene det saakaldte “Dansk-Holsteen” eller Slesvig. BerlTid.7/1 1850.1.sp.1. Her (: på et seminarium 1833) ere komne nogle fra Dansk Holsteen. En jydsk Drengs Dagbog 1824-1835.(udg.1943).142.   3 om sproget. (jf. bl.a. II. gammel- 2, høj-, II. norsk-, nu-, II. ny-, old-, II. rigsdansk ).    det danske. HolbO.(Dansk a. 2.2 ).    i faste forb. dansk-juridisk eksamen. (jf. dansk-juridisk S; eksamen afholdtes sidste gang 1936).   dansk skole. (jf. bl.a. Almue-, Borger-, Skriveskole ).   dansk stil. se ogs. I. Stil 3.1.   4 om hvad der er opstået ell. frembragt i Danmark. (jf. bl.a. kerne-, pære-, sær-, u-, ur-, ødansk ). Tællesyning .. er ældst og kaldes “den danske Syning” til Forskel fra den nyere, for en fyrretyve Aar siden indførte “franske Syning”. VortHj.III,1.21. det var, som Nielsen sagde, en god dansk Jul. Scherfig.DM.83. Gunnar Mogensen. Det danske Smil under Besættelsen. bogtitel.1945(jf. det danske grin / I. Grin 2 ).    i faste forb. (i alfabetisk orden). dansk arbejde. Kjøb dansk Arbeide! KalundborgAvis.25/3 1891.1.sp.4. Landsforeningen Dansk Arbejde, grundlagt 1908 til fremme af salg af danske varer i Danm. NySal. underholdende Brikspil .. Dansk Arbejde. 1932.(se u. mønsterbeskyttet ).   danske bogstaver. Skrivningen, baade med danske og latinske Bogstaver. Anordn.21/7 1814.Bilag.A.§16.   515,27 dansk hund. (jf. Grand danois S ). de store danske Hunde, som man bruger i Paris til at trække smaa Vogne. Heib.Poet.VII.154.    dansk jord på danske hænder! (slogan fra kampen om jordbesiddelser i Sønderjylland, ført af foreningen Landeværnet 1927ff. mod kreditanstalten Vogelgesang). OrdbS. jf. Danske kiks til danske tænder .. Så er kiks og småkager af mærket Oxford igen danske. Pol.1/8 1989.III.5.sp.1. spøg. dansk jord på danske hænder (om sorte negle). Bom.S.59. en dansk skalle, se II. Skalle 2. jf. blandt søfolk verden over går skallen under navnet “dansk kys”. Bom.S.52. den danske sommer, se Sommer 1.2. en dansk vand, se II. Vand 6.2. det danske venstre, se I. Venstre. ægte dansk, se II. ægte 4.1.   

  I. Danske, en. [ˈdansgə] uden best. f. (jf. dog I. Dansk 1) og flt. (egl. best. f. af III. dansk, jf. no. danske, oldn. danski samt FalkT.Synt.93; nu næppe br. (i Holger Danske foreligger best. f. af III. dansk 1)) d. s. s. Dansker 1. *hver Danskes og hver Normands Bryst.Oehl.Digte.(1803).187. *en sund | Og ærlig Danske.sa.P.251. (Thorvaldsen) var en Danske! Hvad kunde man vente sig fra Danmark?sa.Er.IV.185. Kolde, livløse Danske (dvs.: prins Otto)! – Bring ham til Ridderfængslet.Ing.PO.I.174. ældre: Peter Cramer, en indfød Danske. CPRothe.MQ.II.705.   

II. † Danske, en ell. (sj., ved sammenblanding m. II. Dansk) et (got Danske.Kom Grønneg.I.255. Pamela.I.a5^v). (ænyd. glda. æda. d. s. (denne Danske. ChrPed.IV.154. DFU.II.nr.21. a danskæ, paa dansk. Jy Lov.Fort.), sv. danska, oldn. danska, f. (á dǫnsku, paa dansk); af III. dansk; jf. ogs. ænyd. glda. latine, oldn. latína, svarende til lat. (lingva) latina, (det) latinske (sprog)) d. s. s. II. Dansk 1. *jeg nemmer aldrig goden Danske.DFU.II.nr.21. forstâer du den danske? Moth.D35. Ej tal Danske. Holb.Er.IV.2. Hvad sig anbelanger Stiilen, da har jeg beflittet mig paa en reen Danske, og sielden indført fremmede Ord. sa.Anh.Fort.6^r. i Højtrabende Vers eller og paa Simpel Danske.KomGrønneg.I.284. (jf. u. II. Dansk 1:) hun skal give sin Mand en hæderlig Begravelse. Det er at siige paa anden Danske, hun skal udstaffere det døde Legeme.Holb.Bars.I.1. sa.Usynl.I.4.

III. danske, v. [ˈdansgə] -ede. vbs. (i bet. 2.1; sj.) -ning (D&H.). (ænyd. d. s. i bet. 2.1 og 3; af III. dansk) 1) til III. dansk 1.    1.1) (jf. afdanske; sj.) (søge at) bibringe dansk præg ell. tankegang; paavirke i dansk retning; ogs.: fordanske. han skulde gjennem Poesien og Historien danske (de unges) Sind.JakKnu. LF.72. D&H.    1.2)  have dansk præg ell. udseende. *Komiteen (kommer) med Skuldren smykt af Silkebaand, som dansker | rødt-hvidt, men ellers klædt à la Paris. Marton.HB.47. 2) til III. dansk 3.    2.1) (nu sj.) oversætte til dansk; fordanske. D&H.    2.2) (sj.) i pass. m. reciprok bet.: tale dansk. ett og andet Hjem (i Mellemslesvig), hvor “Oldefar” og “Oldemor” indbyrdes danskes.DSt.1919.67.   3) (jf. paa rent, godt dansk u. II. Dansk 1; nu kun dial.) i forb. danske op, bruge stærke ord; bruge mund; ogs.: prale (jf. jyde). Moth.D35. Feilb. 2.3 (jf. bet. 2.2 samt II. franske 1, II. tyske 1; sj.) tale dansk. den berømte Skuespillerinde Caroline Müller .. bad mig, ikke at tale dansk, for at Hun ej skulde forledes til at danske paa Skuepladsen (i Stockholm). JKHøst.Erindringer.(1835).51.   3 i forb. danske op. (jf. svenske op / III. svenske 1, tyske op / II. tyske 2 ).