II. drikke, v. [ˈdregə] præs. drikker ell. † drik (Holb.Skiemt.C6^r); præt. drak [drɐg] (Høysg.AG.89), flt. (foræld.) drukke (DFU. nr.32.2. Ing.RSE.VI.181); part. drukket [ˈdrogət] ell. (nu l. br. i rigsspr.) drukken (som fk.: MO. D&H. jf. drukken som adj.; efter have: Høysg.AG.89. vAph.(1759). Hauch.SD.I.88), flt. (l. br.) drukne (MO.) ell. drukkede (Baden.Hist.Afhandlinger. II.(1821).367); vbs. -ning (s. d.), jf. Drik, Drikkelse, Drikkende, I. Druk. (æda. drikkæ, oldn. drekka, eng. drink, ty. trinken, got. drigkan; sml. drukne, drænke) 1) tilføre legemet noget flydende (en vædske, jf. dog bet. 1.7) gennem mund, hals osv.; indtage (en drik) for at stille tørsten, ernære ell. helbrede legemet olgn.    1.1) uden obj. (jf. bet. 2). hun siger: drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke.1Mos. 24.14. jeg var tørstig, og I gave mig at drikke.Matth.25.35. “Singot Jeppe.” – “Du drak som en Skielm.”Holb.Jep.I.4. *Nu stiltes han (dvs.: hjorten) igien af en uventet Elv | Og holt imens han drak et Øye med sig selv.Ew.(1914).I.178. *Da drak hun af det klare Vand.Oehl.SH.36. (tigren) slider Arterierne op paa Hjortens Hals og drikker af Blodstraalen.JVJens.Sk.38.    ofte i forb. m. spise ell. æde. æd og drik og vær glad.Tob.7.10. *I Jesu Navn gaa vi til Bord, | At spise og drikke paa hans Ord.SalmHj.78.1. En ung Person faldt udi de Griller, at hand var død . . og vilde hverken æde eller dricke.Holb.Jep.II.3. Dagen (gaar) bort med Æden og Drikken.Klevenf.RJ.125. *Han aad og drak, var aldrig glad.Wess.272.   drikke for ell. paa (nogen ell. især) noget, udtrykke ell. bekræfte et ønske m. h. t. (nogen ell.) noget ved at tømme et glas, et bæger osv.; ogs.: fejre mindet om noget ved en skaal. (jf. drikke en skaal (for noget) olgn. u. Skaal). Hørn.Moral.II.48. Hør Cammerat vil I icke forsmaae et par Gylden, at dricke paa vor Sundhed.Holb.Kandst.V.1. kommer nu allesammen ind hos mig, og drikker paa en Forligelse.sa.Er.V.5. Hver Helligaften . . drak (han) med mig paa en glædelig Fest.Ing.EF.II.138. *Drik saa for Konge og drik saa for Land.Winth.SS. 25. Med Jubel drak man paa de to unge Pars Velgaaende.Gylb.(1849).II.146. Alligevel syntes (hun), de burde drikke paa Begivenheden (dvs.: et ejendomskøb).Bang.L. 257. *“saa skal vi bare | endnu dog drikke vore fælles Minders Skaal!” | – “Nej, der er nogle af dem, som | jeg ej vil drikke paa.”JakKnu.Va.288.    spec.: indtage berusende drikke i større mængde (især i drikkelag ell. værtshus, ved fest olgn.). *jeg selv i Kroe vil drikke; | For andet kommer jeg der ikke.Wess.136. *Ved Leire . . | Hvor fordum Kæmperne drukke.Ing. RSE.VI.181. *Jeg vil saa nødigt bænkes | I Stuen, under Tag; | Der drikkes og der skjenkes | I døsig Fred og Mag.Winth. HF.211. *Kong Harald sad i Oslo | og drak med sine Mænd.Ploug.I.341. (englænderne lader) det andet Kjøn træde af, naar den egentlige Drikken begynder.Kierk.VI. 28. ofte i faste forb.: drikke for meget, se megen. drikke til den store guldmedalje, som en børstenbinder, svamp olgn., se Guldmedalje, Børstenbinder, Svamp osv. drikke saa (længe at) man ikke kan se en flue paa væggen olgn., se Flue. nyde livet og drikke af dunken, se Dunk. drikke til pægls, se Pægl.    1.2) m. obj., der betegner vædsken, som indtages (jf. bet. 1.3). I skulle æde Kjød og drikke Blod.Ez.39.17. maa jeg da icke faa et Glas Brendeviin først, førend jeg dricker Forgiften.Holb.Jep.IV.6. jeg vil dricke Chocolade.sa.Vgs.I.3. *Du maa drikke | Alt hvad du vil, undtagen Vand.Storm.SD.167. Disse tre Drikke . . bleve drukkede af de Fornemme.Baden. Hist.Afhandlinger.II.(1821).367. *(han) drak af Hovedpande | Det fromme, lunkne Blod. Oehl.NG.3. *alle andre Guder | Drikke Miød og Øl og Most.smst.164. *(fuglen) drikker Risleduggen | Af Blomsterkalke smaa.Grundtv.PS.VI.362. *(han) drak Mixtur af en Kop.Drachm.STL.151. drikke brønd(en), se Brønd 1.2. drikke te, se Te. noget at drikke, d. s. s. I. Drikke. Har du ikke Noget at give mig at drikke? Oehl.XVII.24. Gaae saa ud og faae Dig noget at spise og drikke.Kofoed-Hansen. DL.96. Ungerne . . søgte hen til Moderens Yver for at faa noget at drikke.Buchh. Robinson.(1920).45. †  drikkende(s) vare, d. s. s. Drikkevare(r). alle Slags ædendes og drikkendes Vahre.Forordn.²²/₁₀1701. II.9.§2. Tiid og Leylighed . . at faae nogen Forfriskning af ædende eller drickende Vahre.Æreboe.200. (han) roste de Svenske, at de vare bedre Karle til drickendes Vahre.Klevenf.RJ.9.   m. obj., der betegner drikkens mængde (undertiden m. overgang til bet. 1.3). drikke en Sup, en Slurk.vAph.(1759). *Tre Tønder af Miøden drak Sifias Mand.Oehl.NG.297. *Hver Slurk han vilde drikke, | Drak han af Tin og Leer.Winth.Haandt.26. *Een tømmer rask tilbunds den fyldte Skaal, | En Anden drikker Draabe efter Draabe!Holst.D. II.130. m. h. t. berusende drikke (jf. bet. 1.1 slutn.): *Naar man faaer lidt Godt at drikke | Dunsterne til Ho'det stikke.Folke- Visebog.I.(1847).57. Du kan drikke saameget det skal være uden at tumle.Kofoed-Hansen.DL.74. der blev drukket en del ved gildet ┆   ordspr. og talem. de ugudelige skulle drikke bærmen og man maa spilde sin bærme, hvor man har drukket sit øl, se I. Bærme 1. drikke en taar over tørsten olgn., se Tørst.   (nu l. br.) m. overgang til bet. 1.7. drikke et blø̂d-soden eg.Moth.D127. drikke et friskt Æg. vAph.(1759).    1.3) (ikke altid tydeligt forsk. fra bet. 1.2) m. obj., som betegner (indholdet af) en beholder: tømme. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Dievlenes Kalk.1Cor.10.21. saa snart jeg dricker kun en Koppe (kaffe), faar jeg strax saadan Hierte - Klemmelse. Holb.Vgs.III.1. en stakkels Flaske Viin . . som Herr von T. drikker i to Drik.Ew.VIII. 60. *(en jæger) drak sit Bæger.Winth.VI.67. *Han med sit hele Compagni | Drak sig et Glas Krambambuli.Miniatur-Ariebog.III. (1838).253. Herrerne klapper Mændene paa Skulderen og drikker Glas med dem. Esm.III.52. drikke en bitter skaal, drikke ens skaal olgn., se Skaal. talem.: at borge en mand et krus øl, mens han drikker det, se I. borge 2.1.    1.4) m. obj. og præd. ell. adv.-led, der angiver handlingens resultat. Han vil nok . . have Penge, paa det han i en Hast kan drikke sig ihiel. Holb.Plut.III.8. Drikke . . sig fordærvet. vAph.(1764). Man kan vel drikke sig fornøyet, men ey fylde sig.Lægen.I.220. En Aften . . fandt jeg Fæstningsgraven om min Borg fyldt med sød Vin . . og saa drak jeg Graven tør.Goldschm.II.337. Du drikker mig paa Fattigvæsenet.sa.Hjl.I.28. han drak sig fra sans og samling ┆ (nu næppe br.:) store Herrer giøre sig en Glorie af at drikke hin anden i Seng.Holb.Stu. I.8. især i faste forb.: drikke en under bordet, se I. Bord 3.1. † drikke en i bænken (vAph.(1764)) ell. til bænks, drikke en under bordet. jf. u. Bænk 1.1. æde og drikke sig selv til doms, se I. Dom 2.3. drikke en paa pelsen, se Pels. drikke sig drukken, fuld ofl., se drukken osv.   billedl.: *jeg drak mig syg ved Livets bittre Kilder.Aarestr.63.   (sj.) m. drikken som subj. hendes Venner blev for hende som en Vin, der drikker den uøvede under Bordet.LivetsLygtemænd.(1902).36.    1.5) m. obj., som betegner tilstand, hvori man kommer ved drik; kun i forb. som drikke sig en kæfert, perial, rus olgn., se Kæfert osv.     1.6) m. abstr. obj.: udtrykke ell. bekræfte et ønske ell. en pagt ved at holde drikkelag ell. tømme et glas, bæger osv. (jf. drikke for, paa u. bet. 1.1); fejre ved drikning. *Vi drak Norges Hæder og Held. NordBrun.D.245. *Forbandet, veed jeg, er den Pagt, | Som drikkes med den Onde. Ing.VSt.59. drikke Selskab.JMathiesen.Det nordsjell.Fiskeri.(1853).12. jf.: Ved St. Hans Dag tinger den, som eier Baaden . . det behøvende Mandskab til Vinter-Fiskeriet, dette kaldes at drikke sig i Selskab.EPont. Atlas.V.251. især i faste forb. som: drikke broderskab, bryllup, dus, forlig, gravøl, jaord, lidkøb, sundhed, triumf, velkomst, se Broderskab osv.    1.7) (dial., jf. dog bet. 1.2 slutn. samt ndf. u. bet. 4.5) i udvidet anv.: indtage ikke-flydende nærings- ell. nydelsesmidler paa lign. maade som ved drikning. Når (fiskerne) så, at sælhunden drak sild, satte de garnene. Krist.Anholt.(1891).17.    (foræld.) jf. bet. 3.1: drikke snûs.Moth.D129. drikke tobak, ryge. *heele Verden af din (dvs.: tobakkens) taaget Aande drak.Lucoppidan.(SamlDanske Vers. X.764). Tak til den Gentleman, der først bragte (tobakken) til Europa og “drak” den som sidste Gunstbevisning op ad Stigen til Galgen.JVJens.Intr.119. 2) (især dagl.) abs.: være forfalden til nydelsen af spiritus; være drikfældig. Folk siger vel i Herredet, at Jeppe dricker; men de siger icke, hvorfor Jeppe dricker.Holb. Jep.I.3. een kand meget vel være rød i Ansigtet, uden at mand drikker.sa.Bars.II.4. Baade Mand og Kone drikke, derfor er Huuset saa forstyrret.Høysg.S.6. *han | Jo hverken stjæler, drikker eller spiller.Hauch. DV.II.15. HCAnd.IV.229. “Jeg skal sige Deres Majestæt: jeg drikker!” sagde Manden, da Kongen spurgte ham, hvorfor han søgte om at faa større Indtægter.Mau.1402. han drak overhovedet ikke at nogen vidste, men tog sig blot et Glas i et godt Lag.AndNx.PE.I.257. 3) overf. brug af bet. 1 (om udtr. drikke (en) en skalle, se Skalle).    3.1)  især om levende væsen: optage (inderligt) i sig; indsuge; tilegne ell. erhverve sig. (nu næsten kun m. h. t. hvad der virker vederkvægende, styrkende osv.).   m. overgang til bet. 1, i udtr., hvor der er tale om en virkelig ell. forestillet drikning. *O Gud ske Lov! det hjem ad gaar . . | Hvor Sjælen ved sin Frelsers Bryst | Skal drikke Livets fulde Lyst.SalmHus.778.4. *De kiende Farer ei, naar Kongen dem anfører. | Slig Tapperhed de drak af kiække Mødres Bryst. Stockf.(Rahb.LB.II.517). *Hist Offerskaalen, nylig tømt, | Med levret Blod paa Væggen hænger. | Deraf blodtørstig Hedningpræst | For Altret Spaadomskraft har drukket.Ing.VSt.137. *Vi drikke Kraft af Naadens Bæger.Boye.AD.II.40. *Visselul! jeg fødte Dig med Smerte! | Bliv min Glæde altid, Aar for Aar; | Du har drukket Livet ved mit Hjerte.HCAnd.X.434. *Hørsholms arme Dronning, | der drak Døden i den Honning, | Elskov hang paa Rosens Grene.Stuck.II.134. jf.: den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand.Job. 15.16.   m. h. t. luft, (vel)lugt olgn. *Din egen Stank du ikke | Kand taale der (dvs.: i helvede) at drikke, | Dog faaer du andres med.Brors.256. Bag Alperne skal jeg snart igjen drikke den varme Luft.HCAnd.Breve. I.136. Brede, buttede Snuder stak op hist og her i Vandskorpen for at drikke Luft. Pont.F.I.159. et ungt Føl, der . . med opspilede Næsebor drikker den syrlig, krydrede Lugt fra det unge Græs.FruElisabeth. Her hjemme fra.(1895).131.jf.: den naturlige, gode Frue, som jeg ønsker ret maa drikke Liv og Sundhed af Italiens himmelske Luft. HCAnd.Breve.I.240.   m. h. t. synsindtryk, lys, solskin olgn. (jf.: *Havet dricker Soel.Holb. Jep.I.6). en snart udspringende Guldregn- og Syrenbusk. Hvor drak deres Knopper graadig Solskin.Schand.AE.77. Hun trængte just til at drikke Sol, sagde hun, til at lade den skinne paa sig.Esm.I.198. *Augustus favner Landet med sin smaltknebne Mund, | drikker den grønne Nildal med sit indadvendte Øje.SMich.P.22. jf.: *mit Øie drikker | Af hvert et lille Bogstav i | Det literaire Maanedsskrifts Critikker . . | En Glæde.Hrz.AN.237.   m. h. t. indtryk gennem øret (paavirkning gennem det talte ord). *Øret tør drikke, | Hvad Blikket ei faaer sagt.Winth.IV.46. *aldrig drak hans Øre Trøst, | Af Bjergets andre Slavers Røst.PalM.VII.35. naar den uerfarne Ynglings Øre gjerne drikker den falske Lærdom.Kierk.VI.457. *Begjerlig drak mit Øre al den Sødme, | Der gjemtes i hans Ord. Holst.VI.287.   (nu næppe br.:) *Vor Blusel skiulte hand, selv taalig drak vor Spee. Brors.261. (jf. drikke spot olgn. i sig u. bet. 4.4).     3.2) om stof (i fast tilstand ell. luftform): optage en vædske i sig ved opsugning, fordampning olgn. (landet) drikker Vand af Himmelens Regn.5Mos.11.11. Holb.Jep. I.6. *Jorden har drukken min Beilers Blod, | Derfor er jeg hvid om Kind! Hauch.SD. I.88. den stadige Blæst drikker hurtigt hver Draabe.Bogan.I.3. *Markerne rundt om Mysunde | drak stille det udgydte Blod.Rørd.GK.33. Feilb. (nu næppe br.:) farven er drukken i tøiet.Moth.D130.   (poet.) i videre anv. *Soelen dricker Hav. Holb.Jep.I.6. *(kilden) har kysset Ellepigens Barm, | Og drukket hendes Billed. Oehl.SH.35. *Snart Solen Vand vil drikke | Ud af Sky.Heib.Poet.VI.449. *(solen) drikker Dugg.FolketsSangB.232. 4) i forb. m. adv. ell. trykstærk præp. (kun de vigtigste anv. medtages).       4.1) drikke af. 1. (dagl.) d. s. s. drikke ud 1 (jf. afdrikke). Moth.D130. At drikke sit Glas af.VSO.I. 64. “Skaal.” Han drikker af og gaar hjem. CEw.F.19. lad os nu drikke ˈaf glassene! ┆  2. † drikke en af, overvinde en i væddedrikning. Moth.D129. drikke een af i Viin. VSO.I.64.    4.2) drikke bort. 1. (nu næppe br.) d. s. s. drikke op 2. Jeg trôer jeg har drukken min hat bort.Moth.D129. Alt hvad han fortiener, det drikker han bort.VSO.I.459. 2.  miste ell. fordrive ved drik. drikke sin hukommelse bort.Moth.D129. det Beest har drukket Forstanden bort.Holb.Jep.IV.3. drikke Sorgen bort.MO.    4.3) drikke fra (en), (l. br.) drikke mere end (en anden). Jeg er bange hand drikker fra mig.Moth.D129.    4.4) drikke i sig. 1. (l. br.) d. s. s. bet. 1.2. Raff.(1784).388. MO. jf. vAph.(1764). (billedl.:) Det er en stoor ulykke for Respublica literaria at Munck er død; thi han drak bøger i sig som iorden drikker vand. Holb.Br.(BottenHans.nr.4). 2. drikke sine ord olgn. i sig (igen), (nu næppe br.) tilbagekalde udtalelse olgn. Gram.Nucleus.96. 1138. vAph.(1759). VSO. 3. † taale ell. finde sig i (en fornærmelse olgn.) uden at tage til genmæle; bide i sig; æde i sig. den glose drak hand i sig.Moth.D130. der findes mange, der heller ville sætte deres Liv udi høyeste Fare, end drikke en Spot i sig.Holb. NF.(1728).I.82. *(man) vinder at man ikke | Skal høre hende pukke af | Hvad den og den med hende gav, | Og saadant i sig drikke.Wadsk.58. VSO. MO.    4.5) drikke ind (jf. inddrikke). 1. (sj.) d. s. s. bet. 1.2. Moth.D 131. billedl. (jf. 1.7): i næste Øjeblik hævede sig lige bag ved Skibet en uhyre Bølge . . som om det var et levende Uhyre, der vilde drikke Skibet ind.Goldschm.VIII. 378. 2. fejre en ny tids ell. tilstands begyndelse ved drikning. drikke Julen înd.Moth. D128. Folk sidde oppe Nytaarsnat til Kl. 12, saa drikke de det gamle Aar ud og det nye ind.Dagbl.²/₁1858.1.sp.1. Bang.SE. 221. (sj.) m. person - obj.: den nye Rektor drikkes ind.LBruun.SK.111. 3.  overf., d. s. s. bet. 3.1. drik Luften ind i lange, styrkende Drag.Drachm.LK.20. *jeg mærked Kulden varme mig, hvergang jeg drak den ind.ThBarfod.Spot og Spe.(1919).98. (sj.) refl.: trænge ind. som en Sygdom gennemtrænger Sorgen dem, drikker sig ind i deres inderste Væsen og bliver til Et med dem.JPJac.II.50. Han lukkede Øjnene, men endda mærkede han, hvordan Lyset ligesom drak sig ind i ham og flimred gennem alle Nerver.smst.82.     4.6) drikke op. 1. drikke (noget) fuldstændigt (jf. drikke ud 1); drikke det hele. lad os nu drikke op, inden vi gaar ┆ du har ikke drukket op ┆ 2. sætte over styr, opbruge ell. forøde ved drik. Moth.D131. hand (sidder) i en Kroe og dricker Pengene op.Holb.Jep.IV.2. Rahb.PoetF.I.124. Alt hvad hun fortiener, det drikker hun op i Caffe.VSO. *Her drikker Officeren op i Viin | Den næste Maaneds forudtagne Gage.PalM.I.109. Schand. IF.110.    4.7) drikke (sig ell. en) en rus olgn. paa, (nu l. br.) drikke (sig ell. en) fuld. Moth.D128. at drikke sig en Ruus paa i to Flasker Rhinskviin.Ew.VIII.71. smst. VI.31.    4.8) drikke til (jf. tildrikke). 1. (nu især ) egl. om vært: smage paa drikken, før man rækker den til gæsten; nu oftest i al alm.: skaale ell. klinke m. en. det er jo Sædvane, at Verten dricker Giesterne til. Holb.Jep.I.4. Wadsk.151. *“Kom, Søn! og drik mig til.” . . “God Taar, Herr Fætter.” Oehl.A.93. *Hr. Ridder! En Lædskedrik! | Jeg drikker Eder til efter gammel Skik. Hrz.VI.33. PalM.VI.84. Mændene begyndte at drikke sig til (dvs.: skaale m. hinanden) og støde Glassene sammen over Bordet. Bang.Udv.372.  2. (dagl.) drikke fuld. Han drak sine Giæster saaledes til, at de kunde hverken staae eller gaae.VSO. vi (skal) nok . . hjælpe ham med at drikke Studenten til.Hostr.G.87. 3. drikke en noget til, (l. br.) (ved drik) fejre ens overtagelse af noget. Nu drikke de hverandre Ditmarsken til (dvs.: skaaler paa erobringen af D.).Blich.II.495. Feilb. 4. drikke (en) spot olgn. til, (foræld. ell. dial.) byde spot olgn.; spotte; drille. Hather, en berømmelig Kjæmpe, kommer ham i Møde, og drikker ham . . en hob spodske Gloser til.LThura. Poet.351. *I vilde drikke mig til baade Spot og Spee, | Og siden med Haan fra mig ride.Hrz.VI.116. Feilb.  5. refl.: erhverve ell. paadrage sig ved drik. drikke sig en sygdom til.Moth.D130. man æder og drikker sig ikke Dyder til.Holb.Hh.I.191. VSO. han har drukket sig en rød næse til ┆      4.9) drikke ud. 1. tømme et drikkekar (jf. drikke af 1). Her drikker mand rênt ud.Moth.D 130. Dernæst skal han nævne sin “Geliebte”, hvorefter han drikker ud, og der synges nogle Slutningsvers.Schand.F.394. m. obj.: *drik ud dit Glas.Holb.Skiemt.D7^r. *Hvo drikker med Behag en andens Polak (dvs.: levning, “sjat”) ud?Wadsk.105. *(flasken) Er drukket ud til mindste Taar.Bagges.Ep. 218. drik koppen ud! ┆ jf.: saa lagde hun sig ned for at drikke Søen ud, og det var jo umuligt for et Menneske.HCAnd.VI.105. 2. fejre en tids ell. tilstands ophør ved drikning. Dagbl.²/₁1858.1.sp.1(se u. drikke ind 2). e. br.1.1 i forb. m. spise ell. æde. se ogs. u. II. æde 1.1 slutn.    du snakker som du har drukket til (jf. har forstand til u. Forstand 1.1). KbhAftenp.1778.562. De havde drukket tæt. Ekstrabl.21/7 1920.1.sp.5(se ogs. u. tæt 16 ). drikke (mere end) for tørsten olgn., se I. Tørst 1.3.   1.2 959,22 drikkende(s) vare. yngre (arkais., spøg. ) de drikkende Varer. FrHolst.Revuen.(1880).52. PHans.KK.140. folkene dér plejede at have drikkendes varer i huset. Grønb.SV.142.   1.6 drikke jul, se Jul 1. drikke ens minde, se II. Minde 7.   1.7 m.h.t. tobak. (ænyd. d.s. (Kalk.I.*50); jf. Tobaksdrikker ).   3.2 (jf. idrikke ).   4.1 drikke af . 1. *Hurra! Hurra! | den Skaal var bra', | drik 'en a'. [CLundgaard.]“DonJuan.”(1896).39. “Nej, vi drikker ud her”, og saa drak man Glasset af. JSMøll.MB.498.   4.5 drikke ind. 3. overf. 963,9 refl.: trænge ind. en reen Olie, som kunde drikke sig ind deri (: i relieffet). Sibb.Tale over Melchior.(1834).x(jf. bet. 3.2 ).    4.5a drikke om, (jf. omdrikke; ældre spr.) drikke hele kredsen rundt. Moth.D131. *Han sagde: Drikker om! | Laer os gjøre Flasken tom! Gl.og nye Sange saml.af KKarstensen.(1851).270.   4.6 drikke op. (jf. opdrikke ).   4.8 drikke til. 963,42 2. drikke fuld. yngre: Faa Urias hertil, drik ham godt til. KMunk.DU.63.   963,57 5. refl. Ved Ellevetiden havde Buris drukket sig Mod til. JVJens.D.184.   4.9 drikke ud. 1. (jf. uddrikke ).   964,5ff. *de sultne Hunde .. | Vilde drikke Dammen ud. Reenb.II.210.   

drukken, part. adj. [ˈdrog(ə)n] intk. og (l. br.) adv. -t; best. f. og flt. drukne († drukken. Holb.Bars.I.6. jf. sa. Paars.68). (glda. d. s., oldn. drukkinn, eng. drunk(en), ty. trunken; egl. perf. part. (m. aktiv bet.) til II. drikke)  1) † (bibl.) som har drukket tilstrækkeligt; som ikke (længer) er tørstig. I æde, og blive ikke mætte, drikke, og blive ikke drukne (1871: lædskede).Hagg.1.6(Chr.VI). jf. bet. 2.2: De skal blive drukne (1871: mættes) af dit huses fedme.Ps.36.9(Chr. VI). *Jeg ligger ved Jesu hans Bryster saa tæt, | Og bliver af Kierlighed drukken og mæt.Brors.172. 2) som er i høj grad paavirket af stærke drikke; (stærkt) beruset; fuld.     2.1) i egl. bet. (Noah) drak af Vinen, og blev drukken.1Mos.9.21. De dreves omkring og ravede som den Drukne.Ps.107.27. vi andre, der sidde paa Viinhuusene om Aftenen, og kommer drukken hiem.Holb.Bars.I.6. *Den Drukne veed, han er beruust.Oehl. KG.329. *sielden en Drukken paa Gaden man seer.Oehl.XXI.38. *Er han klog, saa er han drukken, | Er han ædru, er han gal.Heib. Poet.III.48. (nu l. br.:) drikke (en) drukken, drikke (en) fuld. Sir.19.1(Chr.VI) (se u. drikfældig). naar vi saaledes havde faaet ham i de Tancker, at hand var Baronen, skulde vi dricke ham ligesaa drucken igien, som hand nu er.Holb.Jep.I.8. Ingen maae drikke sig drukken inden Skibs Borde.SøkrigsA.(1752).§616. drivende drukken, se II. drive 13.2.   (nu l. br.) ordspr. og talem. (se Mau. 1359ff.). Hvad drukken Mand gjør, skal ædru Mand forsvare.Mau.1371. Oehl.XVI.258. jf.sa.P.252. Drukken Mund taler af Hjærtens Grund. Mau.1363. jf.1364.    2.2)  billedl. (jf. bet. 4). jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod.Aab.17.6. Al Lidenskabens Beruselse suger jeg som en Dranker lidt efter lidt ind, indtil jeg ved denne langsomme Nippen bliver næsten bevidstløs drukken. Kierk.III.239. jf.: *Alt, drukken af vort (dvs.: peruanernes) Blod, af Drab og Røven mæt, | Hver Spanier har sig til Søvnen overladt.Stockf.(SkVid.X.204).  3) (bibl., nu kun m. overgang til bet. 2.2; jf. drænke) rigeligt vædet af noget; drivende vaad. deres land skal blive drukkent (1871: vædet) af blod.Es.34.7(Chr.VI). jf.: Jeg vil gjøre mine Pile drukne af Blod, og mit Sværd skal æde Kjød.5Mos. 32.42.  4)  overvældet af følelser, stemninger olgn.; stærkt opfyldt (af noget); betaget (3). (jf. u. beruse 2 og ssgr. som fryd-, glædedrukken samt søvndrukken). jeg er drukken af min Lyksalighed.Ew.IV.214. *min Siæl var drukken | Af Medynk mod de Lidende.smst.V.157. *Kun sielden sig det drukne (dvs.: elskovsberuste) Øie hænger | Paa elskte Gienstand.Oehl.SH.13. Drukken af søde Erindringer vankede jeg om.Blich.I. 59. *Med dyb Begjærlighed mit drukne Øre | Har til din Tale lyttet.Heib.Dv.100. Schand.IF.226. (Luther) var som drukken af den hellige Skrift.MPont.Luther.(1902). 111. han og Hesten (var) som et Par Kærestefolk, der sjælden ses, lige drukne af Fryd over Samværet. Folk paastod, at de trak afsted som havde de en stille Kæfert paa begge to.AndNx.DM.II.147.1 som ikke (længer) er tørstig. (jf. mælkedrukken ).   2.1 (jf. bl.a. død-, edder-, over-, stang-, stivdrukken ).   3 (jf. farve- S, gennem-, sø-, vanddrukken ).   4 (jf. (ogs.) lykke-, sejr-, vellystdrukken ). De var drukne af Mangel paa Søvn. ElsaGress.M.70.   

Drukken-, i ssgr., især til drukken 2.1.