Ejemon Eje-mon, et, en. [I] (glda. d. s.; foræld., poet.) ejendel. (ogs. koll.). Moth. E31. VSO. *(guldkarrene) ere saare fagre | Og tykkes mig de bedste Ejemon. Grundtv. PS.II.401. smst.VI.646. (han) tænkte endog paa at give hele sit Ejemon til Fattigfolk. Modersmaalet.7/41898.3.sp.1. al Eders Ejemon. AErslev.Ørneklippen.I.(1906).157. Vis mere +