Ejendom, en († et. Høysg.S.192). [ˈaiən- ˌdωm'] († Ejedom. Holb.DH.II.423). flt. -me, † -mer (Holb.Herod.323). (glda. eie(n)dom (sv. egendom); fra mnt. eigendom (nht. eigentum); formen Ejedom er paavirket af Ejemon, Ejedel) 1) abstr.     1.1) (sj.) d. s. s. I. Eje 1. (possessive pronominer) betègner en ejendom. Høysg.AG.59. (rigsdalerseddelen) har i nogle Timer været i hans Ejendom (nu alm.: besiddelse; jf. ogs. 2.1). PAHeib.US.103. Frihed og Eiendom uden Oplysning er intet Gode. Bagges.DV.IX.258. Proudhon . . erklærede Ejendom at være Tyveri. NationaløkonTidsskr.VI.97. (jf. Arlaud.296).    † m. angivelse af det, der ejes, ved præp. over (sj. af. Ew.VIII.131). jeg beholdt Eiendommen over dem i Phantasien, han i Realiteten. Hauch.MfB.80.    1.2) i ssgr. Ejendoms-folk, -gaard, -hest ofl. for at betegne, at noget er ens særlige ell. private ejendom, især i mods. til det, man har til laans olgn. (uden ejendomsret). 2) konkr., d. s. s. I. Eje 2.     2.1) m. overgang til bet. 1, for særlig at fremhæve ejendomsforhold; nu især i udtr. være ens ejendom, tilhøre en (ofte overf.). Min Eiendom er Tanken om, hvad aldrig bli'er min Eiendom. Oehl.(MO.). *naar der fundet er en Skat, | Saa er det Halve Kongens Eiendom. Heib.Poet.III.388. *O Herre god og Frelser from, | Mig være lad din Ejendom. PCKierk.SS.V.300. jf.: I (skal) være mig en Eiendom fremfor alle Folk. 2Mos.19.5.    (nu l. br.) i udtr. som give, faa osv. noget til ejendom (jf. I. Eje 2.2). jeg vil give dig . . det Land . . til en evig Eiendom (Chr.VI: eyedom). 1Mos.17.8. (du kan) kiøbe din Gaard og faae den til Eyendom. Holb.Plut.III.5. sa.DH.II.423. jf.: I ere en udvalgt Slægt . . et helligt Folk, et Folk til Ejendom. 1Pet.2.9.      2.2)  koll.: en persons samlede ejendele. deres Eiendom (Chr. VI: eyedom) var megen (nu: meget stor). 1Mos.13.6. Abram (tog) al (nu alm.: hele) deres Eiendom (Chr. VI: eyedom). smst.12.5. hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom. Marc.12.44. Bagges.SkR.252. PalM. TreD.209. (sj.) m. angivelse af arten, ved af: (han) havde . . stillet sin hele Eiendom af Collegier til hans Tjeneste. Goldschm.Hjl.II.14.     2.3) gaard ell. hus med tilhørende grund (jord); grundejendom. (“fast ejendom” mods. rørligt gods og Løsøre). I beholt Jere storre Ejedomme udi Dalmatien. Holb.Didr.8sc. Senere blev gården Ladkær . . hovedgård for denne ejendom. ADJørg.IV.374. Torp.124. han har en dejlig ejendom i Vedbæk ┆    (i en by:) hus; bygning til beboelse ell. forretning. Køkkentrappe var der ikke paa Ejendommen. KLars.GV.5. viceværten bor i ejendommen ┆ (forretnings)ejendom til salg ┆ ejendommen matr.-nr. 612 ┆    2.4) (sj.) d. s. s. Ejendel 1.2. Jorden er fuld af dine Eiendomme (Chr.VI: eyedomme). Ps.104. 24. (hun) anvendte . . Dagen til at lægge alle sine smaa Eiendomme i Orden. Gylb. XII.73. smst.IX.29.1 abstr. 1.1 ejendom er tyveri. NationaløkonTidsskr.(se sp.233,57 ). se ogs. Tyveri 1.    m. præp. over ell. af. Huusbreve .. Brevskaber, som vedkomme et Huus og Eiendom af samme. MO.I.991.   2 konkr. 2.1 *Du (: Kristus) est min talsmand hos Faderen hjemme, | Kand mig, din eyedom, aldrig forglemme. Brors.SS.I.272. Hvad Patte-Børnene angaaer, saa faae de Føden allene af Ammernes Bryster; og derfor er de sidstes Sundhed en sand Eyendom (: et sandt gode) for de første. Aaskow.MH.63.    yngre: Vi vandt atter Løbet i Aar og fik Pokalen til Ejendom. AkselJensen.Femten Aar som Løber.(1928).10.   2.2 koll. rørlig ejendom, se rørlig 2.1.    om grundejendom (jf. bet. 2.3). Alt øvrigt Eiendom som bestaaer af raa Moesebund .. udsættes i store og smaa Parceller. HKroymann.LandvæsenetsKrisis.(1787).38.   2.3 (jf. bl.a. Beboelses- S, Hus-, Jord-, Land-, Lyst-, Skovejendom ). Selskabets formål er at bebygge ejendommen matr. nr. 12f af Frederiksberg og herefter udnytte denne. Statstidende.11/7 1957.2.sp.1. fast, fri ejendom olgn., se I. fast 1.2, I. fri 1.3, urørlig 2.    (jf. Etage- S, Forretningsejendom S ).