I. Falsk-maal, et. (jf. II. Falskmaal). falsk maal; overf., om vurderingsmiddel: Som Lykke og Medgang . . ikke skal franarre ham hans Maal og give ham Forfængelighedens falske Maal deristeden . . saa skal heller ei Sorg og Lidelses Falskmaal lære ham at sørge fortvivlet. Kierk.IV.146.

II. Falsk-maal, et. (rimeligvis misforstaaelse af Faldsmaal (jf. Falskmaals Bøderne (dvs.: faldsmaalsbøderne). Kierk. X.117), idet dette ord urigtig er sat i forb. m. (Fals og) Falsk, falsk (jf. skrivemaaden Falsmaal); kun hos Kierk.) falsk handling; bedrag; falskneri. for vitterligt Falskmaal er Straffen i Vente. Kierk.VIII.75. smst.V.240. VIII.410.