Fejl-greb, et. [III.1] (især ) det at gribe fejl. At giøre et Feilgreb paa en Fiolin. VSO.   især overf.: urigtig ell. uheldig paabegyndelse ell. udførelse af en handling, en plan olgn. (jf. -trin 2). Kan han savne denne Kundskabs Lys og være betrygget mod hyppige Feilgreb? Engelst.Stat.23. Nu vil Enhver gjerne besmykke sit Fejlgreb. Hjort.Valg.35. (Musset) gør den unge Kvinde saa sjælfuld, saa naiv i alle hendes Fejlgreb og Fejltrin. Brandes.VI.111. Feilb.