Fjor,2 II. Fjor, subst. [fjo?r] Høysg.AG.167. uden flt. (ænyd. (i) fior, fiur, sv. (i) fjor, fjol, oldn. (í) fjorð, mht. vert, gr. pérysi(n), forrige aar, sanskr. parut; opr. ssg. af rødderne i fjern og gr. étos, aar kun efter præp. i (sml. i Gaar u. Gaar) og i ssgr.; jf. dog † fiôr sommer. Moth.F178. samt : *husker man, at Fjorets Ex | kan ogsaa sige: sex: | saa ler man nok. Grundtv.PS.IV.154) det nærmest foregaaende aar; sidste aar (jf. For-, Overfjor). hun laae syg af Guulsot i Fior. Holb.Jep.I.3. *de Buxer, som du vendte | I Fior, var nu i tu. Wess.4. (den) sne, som faldt i fjor, se Sne. efterfulgt af navnet paa en aarstid: sidste, forrige foraar, sommer osv. Han reiste bort i fior Sommer. VSO. i Fjor Efteraar. Levin. Feilb. (u. ifjor). udtr. i fjor styret af præp. lad dette være glemt, siden der i Reederne fra i Fior ingen Fugle ere at finde i Aar. Biehl.DQ.IV.361. *Det stod i Kjøbenhavnsposten for ifjor. Heib.Poet.X. 259. der har ikke været tale om lønforhøjelser siden i fjor ┆ ikke være fra i fjor ell. † være fra i fjor (VSO.), (spøg., nu l. br.) ikke være uden erfaring ell. fiffighed; ikke være let at narre; ikke være født i gaar. Assessoren var ikke fra i Fjor, han havde i en halv Menneskealder plejet Retten. CE Sim.162. i Fjor Sommer. Pol.19/2 1941.2.sp.1. i fjor vinter, se Vinter 1.3. i forb. (ikke) være fra i fjor. Mester Jacob er jer for klog; han er fra i Fior. KbhAftenp.1779.314. Vis mere +
Fjør Fjør, en. (ogs. Fjor. VSO.) (genopt. fra A.S.Vedel i slutn. af 18. aarh.; oldn. fjǫr, liv, got. faírhwus, verden; foræld.) liv; i forb. fjør og fæ, liv og gods. Liv og Gods, Fiør og Fæe. Ew.III.337. Som en Meeneder, der har ført Avindskjold mod Riget, miste han Fiør og Fæ, Gods og Liv. Oehl. HrS.314. Vis mere +