I. Flø, en. især brugt uden art. (ogs. Fløde. Moth.F240. Feilb.I.324.IV.150. jf. MDL. Fløe. Moth.F240). uden flt. (ænyd. flø(d), flod (mods. Ebbe), udflaad, oldn. flœðr, flod, oversvømmelse; afl. af I. Flod; jf. I. Fløde, I. Flo, I. Flæ; nu kun dial.) 1) havvandets periodiske stigen; flod (mods. Ebbe). Moth.F240. Medens jeg var i Verk med dette, merkede jeg, at det blev Flø. Robinson.I.79. VSO.II.103. Feilb.I.324.IV. 150. 2) bevægelse ell. strømmen (af vand); løb. der blæste en fuld Storm, inden Vandet var kommet ret i Fløe. Robinson. I.91. MDL.122. Feilb.I.324.IV.150.   (poet.) høj bølgegang; sø. *stærk kuler Bøtten i højen Flø. JHSmidth.Poes.46. 3) oversvømmelse; ogs.: oversvømmet sted. Feilb. jf. JohsSteenstr.DS.93.   eng, der undertiden staar under vand. MDL.122.

  IV. fløde, v. (ogs. flø(e)). -ede. (æda. fløthæ (m. person-subj.), oldn. flœða, oversvømme, strømme over; til I. Flø, II. Fløde; jf. flyde 8.2, III. flode; nu kun dial.) om vand: strømme ud over noget; oversvømme; især om tidevand: stige; blive flod. Fløde, eller fløe. Moth.F239. VSO.II.104 (u. Floder). Det fløer i 6 Timer og ebber i 6 Timer. MDL.123. Feilb.oversvømme; om tidevand: stige; blive flod. det ebber og fløer. vAph.Nath.VII.280. Naar Havniveauet stiger, fløer Havet. Sal.2 XXIII.441.   

I. Fløde, en. [ˈflø·ðə] († Flød. HesteL. (1703).A7^r). flt. (kun dial.) d. s. ell. -r (Feilb.). (æda. flød (AM.), fløthæ (Småstykker.1884/ 91.29), sv. dial. flöter, oldn. flautir, f. flt., sur mælk, som er pisket til skum, jf. oeng. fliete, fløde; besl. m. Flaad, flyde, jf. I. Flot; grundbet.: hvad der flyder ovenpaa)  1) (nu kun dial.) i al alm. om hvad, der flyder oven paa en vædske. Fløde . . Dette Navn tillegges i Almindelighed alle de Substantser, som skille sig fra en Vædske, og samle sig oven paa samme. vAph. Chym.I.421. (Edgar i “Kong Lear”) drak den grønne Fløde paa Moradserne for at stille sin Tørst. Hauch.MfB.229. om andemad olgn.: Kværnd. 2)   den særlig fedtrige del af mælken, der afsætter sig paa overfladen, naar mælken er overladt til sig selv. det (dvs.: vand, hvori er kommet pulver) har faaet en hvid Farve tilligemed en Fædme; Med et Ord at sige: Det er bleven til en oprigtig sød Fløde. Holb.Rpb. II.2. Olufs.GD.148. Den, som . . tager Fløde i sin Kaffe førend Sukker, bliver ikke gift i syv Aar. Thiele.III.39. i videre (uegl.) anv.: (vinden) var bleven mæt af at piske Fløde i Havstokken (dvs.: piske vandet til skum). Aakj.VF.115.      i faste forb. bære, sætte fløde, om mælk: udskille ell. afsætte fløde paa overfladen. Om Sommeren kneb det med, at Mælken kunde staa længe nok til at sætte Fløde; den vilde jo tit blive til Tykmælk forinden. SjællBond.91. jf. II. bære 6.3. skumme fløden (af), fjerne det afsatte lag fløde fra mælken (jf. u. bet. 3.1). 3) billedl. ell. overf. anv. af bet. 2: det fortrinligste, bedste af noget.    3.1) billedl. I (dvs.: ridefogeden) faar Fløden af Melken, og Herskabet faar en Loort (med Tugt at sige). Holb.Jep.III.2. De veed, hvorledes Administratører i Almindelighed er? De Herrer tager Fløden for dem selv, og lader den afskummede Melk blive tilbage. PA Heib.Sk.III.165. nu især i udtr. skumme fløden, tage det bedste, mest fordelagtige, mest interessante osv. (af noget); ofte m. bibet.: uden at have møje (med at tilvejebringe det). *Ufortrøden | I Historien jeg var, | Og har altid skummet Fløden | Af Begivenhedens Kar. Heib.Poet.X.207. *I skummer Fløden af, | I læser noget hist, og noget her. Hostr.DD.17. (Corot) vilde med friske Øjne nyde Skønheden i karakterforskellige Egne og kun skumme Fløden af deres Billedmotiver.KMads.Corot.(1920). 29. At nogen Kres i Folket gjorde sig til herskende Kaste, med Privilegium paa at skumme Fløden . . var for Hørup den højeste Modbydelighed. EHenrichs.VH.37. jf.: *Ondskaben gaar jo, Slag i Slag, | Sin Undergang i Møde. | De, som forvente Herrens Dag, | Skal skumme Landets Fløde. Grundtv.SS.IV.79.     3.2) (nu l. br.) m. overf. bet. Portugiserne finge Fløden af Handelen. Holb.Ep.V.121. at plaidere for Fremmede, og bede at de maa tage Fløden af Landet, Rigets egne Kiøbstæder til Ruine. sa.DH.II.90. Fløden af Fordelen var kommen i fremmede Hænder. Oehl.Er.III.7. naar Attalos sendte Kunstværker til Athen . . saa har han sikkert sendt Fløden og ikke Affaldet af, hvad hans Kunstskole kunde præstere. JLange. III.7. “Fløden” i en af Vestens Byer . . bestaar af den mærkværdigste Samling Mennesker, som tænkes kan. VortLand.¹⁹/₁₂ 1904.2.sp.8.1 om hvad der flyder oven på en væske. (dial., læs: dial. ell. fagl.) (jf. Kalk-, Vinstensfløde ). “Fløden” paa Honningen .. bestaar af Druesukkerkrystaller. APAndersen.Svar paa Biavlspørgsmaal.(1946).60. Det er en gammel talemåde: den, der drikker først af et krus eller glas, “tager fløden”. StevnsBjæv.III.18.   34,59 om andemad olgn. (hertil vel ogs. Hauch-citatet sp.34,58, se JohLange.DanmPl.I.836).   2 den fedtrige del af mælken. (jf. bl.a. Eksport- S, Flaske- S, Kaffe-, Piskefløde ). fløde (nr.) 1, 2 ell. 3, betegnelser for forskellige kvaliteter af fløde med forskelligt, lovbestemt fedtindhold. Alm. Kaffefløde el. Fløde Nr. 2 skal indeholde mindst 13% Fedt, fløde Nr. 1 mindst 18% Fedt. BerlKonv.VIII.271. fløde I, II og III. RaunkjærsKonv.IV.494. Han (: en kattekilling) fik røget sild og fløde III. Alt for damerne.1/12 1953.21.sp.3. jordbær med fløde, (jf. Flødebær S ). Jordbær med fløde. Man regner som regel 250 gr bær og ¾-1 dl fløde pro persona. Dorthes kogebog.3 (1949).155. rødgrød med fløde, se Rødgrød.    i faste forb. m. verber. 35,7 bære, sætte fløde. Melken setter fløde. Moth.M110. Paa denne Maade kan Mælken bære al sin Fløde op. MHans.H.(se II. sød sp.256,12    skyde fløde, d.s. se skyde 5.3. skumme fløde(n) (af), se II. skumme 2.1.    i faste forb. m. adj. sød fløde, se II. sød 1.3. vestindisk fløde, (jarg.) (vestindisk) rom. *Kaffe | Med vestindisk Fløde i. SoldatensFryd.1877.nr.2.2.sp.2. JSMøll.MB.448.   3.2 overf. (jf. Crème de la crème S ).   

Fløde-, i ssgr. († Flød-. se u. Fløde-mund 2, -skæg 2) af I. Fløde 2; udeladt er navnlig en del betegnelser for bagværk og spiseretter, der tillaves m. fløde, fx. † Fløde-bobert (Kogeb.(1710).17), -fromage, -grød, -horn, -is, -sovs, -vaffel (Huusm. (1793).278. FrkJ.Kogeb.270).

II. Fløde, en. se I. Flø.

  III. fløde, v. [ˈflø·ðə] -ede. (jf. sv. dial. flöta; afl. af I. Fløde; dial.) skumme fløden af (mælk; jf. affløde samt flyde 8.1). fløde melk. Moth.F257. MO. Feilb.skumme fløden af (mælk). At fløde Mælken af. VSO.I.67. ØMO.   

  V. fløde, v. [ˈflø·ðə] (ogs. undertiden m. no. form: fløte. Ottosen.VH.II.238). -ede. vbs. -ning. (optaget fra no. fløte, jf. no. dial. fløyta, oldn. fleyta, ty. flözen, flössen; besl. m. (kausativ til) flyde; jf. Fløder, II. flaade; kun om udenl. forhold) lade tømmer føres ned ad en flod m. strømmen. Egil kjøbte en Del Tømmer . . og lod det fløde hjem til Borg. SvGrundtv.(Ude og Hjemme. 1879/80.112.sp.2). Selv ved større Vanddrag, hvor tidligere aldrig var Tale om Hindring for Flødning, maa Tømmeret nu ligge over fra et Aar til et andet. Troels L.I.36. Jeg har været med at fløde Tømmer i Mississipi. KMich.HjertetsDrømme. (1915).201.m.h.t tømmer. (jf. Tømmerflødning ). ældre o.a.: Nedflødning Tømmerhandlerne (i Norge) købe oftest Træerne paa Roden, bekoste Hugsten og Nedflødningen . Wilse.R.I.38. Bøgestammer .. skulde fløtes. Raage.ST.212. jf. Flødnings-elv de betydeligste norske Flødningselve . MartinAHans.M.90.