Forøgelse, en. († Forøgning. Moth.Ø5). flt. -r. vbs. til forøge: det at forøge(s) ell. udvide(s); ogs. mere konkr., om det, hvormed noget forøges ell. udvides. hvad der af andre Konger var skjenket til Forøgelse af Stedets Hæder og Ære, ranede han med vanhellige Hænder.2Makk. 4.16. en merkelig Forøgelse paa (alm.: af) Menneskenes Tall. Holb.Ep.V.²111. Man melder mig . . at jeg næppe faaer nogen Forøgelse til mit lille Reisestipendium. HCAnd.Breve.I.167. denne Kammeraternes Rundhaandethed med Forøgelser i deres egen Fritid og med Indskrænkninger i Mandskabets. AKohl.MP.I.152. spec. i omskrivende udtr. for barnefødsel (jf. Familieforøgelse): Hun var lidt bleg endnu efter den sidste Forøgelse af deres huslige Lykke. Ing.EF.VII.187.   † (sprogv.) forstavelse, der i enkelte sprogs verbalbøjning træder foran visse fortidsformer; augment. Rask. FS.Fort.31. (ænyd. d.s.; jf. bl.a. Folke- S, Hastigheds-, Risiko-, Udbytteforøgelse ).