Forbillede, et. [ˈfωrˌbel(')əðə] (ogs., især poet. Forbilled). (ænyd. d. s.; til V. for(6 og 2.1); jf. forebilde samt ty. vorbild) 1) person ell. ting, der tjener som mønster.    1.1) † støbeform. Moth.B166.    1.2) (æstet.) hvad der i den virkelige verden tjener som genstand for kunstnerisk efterligning; model. (om person:) opdigtede Personer, der dog i Regelen har Forbilleder i det virkelige Liv. Brandes.VI.294.    1.3) hvad der (i enhver ell. i en vis henseende) if. sin fuldkomne beskaffenhed tjener som genstand for efterligning ell. efterlevelse; mønster; eksempel (2). (om ting ell. forhold:) Mere og mere afbilde vort Liv paa Jorden, Livets høie Forbillede i dine Himle.Mynst.Præd.(1835). 25. i enkelte meget vigtige Punkter staaer Oldtiden endnu som et Mynster, et stort Forbillede, der neppe er naaet, end mindre overgaaet. Hauch.Tale.18. følgende Linier (af Richardt) kunde staa blandt Forbillederne i en dansk Metrik: *“Vældige Gud, | Vor og vor Fjendes, | O lad det kendes, | Med dig vi drog ud!” Brandes. II.472. (om person:) jeg henstirrede paa Palnatoke som det Forbillede, jeg havde Lyst at ligne. Grundtv.Kvædl.225. Hvo er vel denne Forfatters (dvs.: Lafontaines) Mønster og Forbillede? Blich.(1846).V.13. vort Forbillede, den Herre Jesus Christus.Kierk. X.126. Harald Holst, som hun et Øjeblik gjerne havde villet ophøje til et Mønster, et Forbillede for Nutidens Mænd. Tops.III. 279. du og dine Venner, som sidde for dit Ansigt, ere Mænd til Forbillede (Chr. VI: ere forunderlige mænd). Sach.3.8. m. et præp.-udtr. for at betegne en henseende: (han) anseer mig som et Forbillede paa alt Ædelt og Skjønt. Gylb.Sk.206. hvis Een fremstilledes som Forbillede i Gavmildhed. Kierk.XIV.194. i alle Maader viser (du) dig selv som et Forbillede (1871: Mønster) paa gode Gerninger.Tit.2.7(1907). hun er i henseende til flid og energi et forbillede for sine kammerater | 2) hvad der bebuder ell. betegner noget endnu ikke nærværende.    2.1) (sj.) billede ell. forestilling, man danner sig i forvejen. Af alle gamle Sange . . havde han lavet sig et Forbilled for Farbrorens Opholdssted, som paa langt nær ikke havde med Virkeligheden at gøre. Drachm.VD.140.    2.2) (nu næppe br.) attribut (2) ell. symbol. (perserne) holdte . . Natten eller Mørkhed et Forbillede for den onde Gud, ligesom de holdte Lyset et Forbillede for den gode. Holb.Hh.II.9. (søvnen) er vor Lifs Formørkelse og Dødens Forbillede. Anhang til Comødien om Lyveren.(1725).35. Dette skumle Mørke er et ærværdigt Forbillede paa Døden. Ew.III.182. den Hellig Aand gav tilkiende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabnet, saalænge det første Tabernakel endnu havde sit Stade; hvilket var et Forbillede (Chr.VI: lignelse; 1907: Sindbillede) indtil den nærværende Tiid. Hebr.9.9.    2.3)  hvad der foregriber, forud antyder noget fremtidigt; varsel; typus. (vi ønsker, at) denne vor Reises første Dags Velsignelse . . maatte være et Forbillede paa vor øvrige Vandring. Bagges. L.II.11. (jf. bet. 1:) Don Quixote er Forbilledet paa den subjektive Galskab. Kierk. VII.163. især (teol.) om de steder i det gamle testamente, som sigter til Kristus og hans skæbne i det ny testamente: Moth.B166. Slangens Ophøielse i Ørken var et Forbillede paa Christi Korsfæstelse. VSO. *Himmelfalden stod Elias | Mellem Afguds-Altre op, | Stort Forbilled paa Messias, | Daleren fra Stjærne-Top. Grundtv.SS.I.310. Det gamle Testamente viser hen til Christus 1, ved Loven . . 2, ved Spaadommene om Frelseren og Forbillederne paa ham. Katek.§4.    2.4) (bibl., sj.) om noget fortidigt, der tjener eftertiden til advarsel: afskrækkende, advarende eksempel. 1Cor.10.6.