I. Forbund, et. [ˈfωrˌbon'] U læses som u (i) Forbund. Høysg.Anh.22. (tidligere muligvis udtalt m. hovedtryk paa 2. stavelse, jf. Moth.B179 (forbûnd) samt Kingo.371 (sendf.); VSO.: “med Tonehold paa første Stavelse.”). flt. d. s. ell. † -e (Slange.ChrIV.13. Mall.SgH. 381). (ænyd. forbund, -baand, fsv. forbund, -bond; fra mnt. vorbunt (nt. verbund), holl. verbond; til forbinde; egl. sa. ord som Forbundt; jf. Bundt, II. Bund)  1) en ved indbyrdes aftale ell. samtykke truffen bindende overenskomst; ogs. om det forhold at være bunden ell. knyttet til nogen ved en gensidig forpligtende aftale; især i forb. som (af)slutte, indgaa, (nu sj.:) gøre forbund olgn.     1.1) (nu næppe br.) i al alm., (ofte) m. særlig forestilling om den bindende aftale, det gensidige løfte: overenskomst; pagt. *(jeg) takker Dig (dvs.: gud) | . . for den Saligheds Grund | Og Forbund, | Du haver med mig gjort (dvs.: ved daaben). Kingo.371. *Lad af at love og ey underskriv en Pagt; | Giør ey et Forbund, som I ey kand efterleve. Holb.Mel.I.6. *Du staaer med Gud i Forbunds Eed. Brors.235. en Undersaat (synder) mere ved at overtræde det Forbund, som han har oprettet med sin Konge. Ew.VII.84. Nørreg.Naturr.223. MO. S&B.     1.2) (nu næppe br.) om forlovelse ell. ægteskab. *han har sagt og soret . . | At han var trædt i Forbund (dvs.: havde forlovet sig) med din Lise. Ew.V.156. W. indvilligede nu i de Elskendes Forbund. Hauch.IV.146.     1.3) (nu kun bibl.) om sammensværgelse. Fordrister nogen sig til at giøre Mytterj, Oprør, eller Forbund imod Skipperen. DL.4–1–10. der er fundet et forbund (1871: Sammensværgelse) iblant Judæ mænd. Jer.11.9(Chr.VI). Baesa . . gjorde et Forbund imod ham. 1Kg.15. 27.     1.4) sammenslutning ell. overenskomst, især ml. stater til gensidig hjælp i krig; alliance. at føre Krig, slutte og ophæve Forbund. DL.1–1–1. *Med mægtig Naboe vil enhver i Forbund staae. Nord Brun.Zar.11. Rantzau blev udseet til adskillige Stats-Underhandlinger, for at bekræfte ved Forbunde den Rolighed, han havde tilfegtet Riget med Sværdet. Mall. SgH.180. Ing.VSt.176. (kongen) indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater. Grundl.(1849).§23. Efter Flaadens Bortførelse (i 1807) tilbød (England) Valget mellem Forbund, Neutralitet ell. Krig. Sal.² V.719. overf.: kun den Glade staaer i Forbund med Lykken. Gylb.Sk.73.   (især hist.) betegnelse for det af flere paa særlig maade forbundne stater ell. statsdele bestaaende folkeretlige hele; statsforbund; fx. om det tyske forbund (1815-1866): Holsten og Lauenborg skulde som Medlemmer af det tyske Forbund stille et Troppekontingent til Forbundets Hær; Frederik VI sendte som Hertug i disse to Lande en Udsending til “Forbundsdagen” i Frankfurt. Ottosen.VH.III.289. ogs. om forbundsstat: Forbundsstat (er fx.) det schweiziske Forbund siden 1848. Sal.²VIII.426.    folkenes forbund, se Folk 2.1 (jf. Folkeforbund).     1.5) ( ell. som foreningsnavn) om (organiserede) foreninger ell. sammenslutninger af forsk. art; ofte om et af flere mindre foreninger dannet fælles hele. 1917 . . fandtes foruden 13 Fagforeninger, der ikke var tilsluttet noget Forbund, i alt 70 Forbund omfattende i alt 1818 Lokalafdelinger. Sal.²VII.677. Forbundet for Børneafholdsvirksomheden. Krak.1920.I. 133. især i ssgr., fx. De samvirkende Fagforbund. Sal.²VII.677. Dansk Arbejdsmandsforbund. smst. Frivilligt Drenge-Forbund. Krak.1920.I.143. 2) (, l. br.) uden bet. af gensidig forpligtende aftale: forbindelse; om selskabelig forbindelse (nu næppe br.): Jeg vil ikke staae i noget Slags Forbund med slige Mennesker. VSO. nærmest som overf. anv. af bet. 1.4: Hos de forskellige Nationer indgaar det Komiske da følgelig ogsaa forskellige Forbund. Brandes.I.479. Hans bedste Egenskaber som Forfatter ere koncentrerede dér i Forbund med den sjældne systematiske Sans. FDahl.JP.33.1 (jf. Union ).   1.1 (jf. bl.a. Eds-, Fredsforbund 1 ).   1.2 (jf. Ægte-, Ægteskabsforbund ).   1.3 (jf. Snigforbund ).   1.4 (jf. bl.a. Forsvars- S, Hanse-, Neutralitets-, Offensiv-, Sikkerheds-, Stats-, Toldforbund ).    folkenes forbund. nationernes forbund, se Nation 1.   1.5 (jf. bl.a. Fag-, Lands-, Rets-, Studenterforbund ).   

  Forbunds-, i ssgr. [ˈfωrbons-] især (hvor ikke andet siges) af bet. 1.4, navnlig (hist.) i ssgr., der betegner noget som hørende til det tyske ell. schweiziske forbund (svarende til ty. bundes-), fx. (foruden de ndf. anførte) flg., hvorom kan henvises til Sal.²VIII.425f.: Forbunds-dag (MO.; jf. Dag 5), -domstol, -eksekution (Tops.I.253), -forsamling, -lov, -præsident, -raad, -regering. i 20.årh. ofte til bet. 1.5, i ssgr. der betegner noget som hørende til et fagforbund. fx. Forbunds-emblem (Forbundsemblemet bør bæres af ethvert medlem. H.K.-Bladet.1953.109.sp.3), -formand (Socialdem.28/5 1945.7.sp.3. Hof-ogStatskalender.1950.359), -kasse (Nu tømmes Forbundskasserne til Brændselshjælp. Arbejderbladet.6/3 1940.4.sp.3), -sekretær (Statstidende.3/8 1957.1.sp.3).