fornikle, v. [fωrˈneglə] -ede. vbs. -ing (s. d.). (efter ty. vernickeln) overtrække (metal)genstande med et lag af nikkel. Haandgern.496. Aller.II.172.   især part. forniklet brugt som adj. Forniklet Træ blev bekjendt paa Verdensudstillingen 1878 i Paris. OpfB.¹VIII.500. en forniklet Frugtkniv.FrkJ.Sylteb.54.

Fornikler, en.
person der arbejder med fornikling. Bl&T. BerlTid.16/1 1939.Aft.8.sp.4(i fortegnelse over døde). IbRomerJørgensen.Ungdommens vejviser.(1948).78.