For-voks, et. [V.2.1] (fagl.; nu næppe br.) et (fra det egentlige voks forskelligt) klæbestof, som bierne samler fra forskellige planter og bruger til at tætte sprækker i kuben med olgn., før deres egentlige arbejde begynder; kitvoks; klæbevoks. Fleischer.B.128. VareL.(1807).I.353. MO.

forvokse, v. [fωrˈvωgsə] -ede. vbs. (sj.) -else (Bøgh.DD.1871.165) ell. -ning (s. d.). (ænyd. d. s.; jf. ty. verwachsen; sml. forgro) 1) vokse for stærkt ell. saaledes, at noget misdannes. Moth.V236.   (nu næppe br.) om plante. Urterne . . forvoxe. VSO. Bøgh.DD.1871.165.   (l. br.) om person; især refl.: Sal.²VIII.552. Feilb. jf. bet. 4.1: de (kinesiske) Kvinder, der har faaet deres Fødder forvokset, kan man ikke reformere paa Stedet. JVJens.A.II.12. intr., i billedl. ell. overf. anv.: Kierk.IX.87. Hvad værre var: hun forvoksede og forvildedes. CDangaard.Kultur.(1905).267. 2) † m. h. t. klæder olgn.: vokse fra (saaledes at de bliver for smaa til en). Saadanne Klæder . . kan et Barn snarere forvoxe end opslide. VSO. 3) (nu l. br.) gro til; vokse sammen.   om (land)omraade, der efterhaanden dækkes helt af plantevækst. Moth.V236.   om saar: lukke sig sammen. Nu er det Gud skee Lov saa vidt forvundet, at ieg kun bærer et lidet Merke deraf paa Næsen og i Panden, som efterhaanden forvoxer. Langebek. Breve.194. i billedl. udtr.: Allerede begyndte hans Hiertes Saar at forvoxe. Rahb.Fort.I. 189. 4) part. forvokset (ell. (nu l. br.) forvoksen brugt som adj.    4.1) til bet. 1.   (l. br.) om plante. der seer jeg en Pige . . komme . . Det er min troe en forvoxen Radiis, hun er Granadeer-messig. Holb.LSk.III.9. VSO. *Højt oppe på Brinken stod der en Eg, | forvoxet og uskøn i Formen. Blaum.AH. 63. jf.: Oliventræets phantastiske Forvoxethed hidrører væsenligt fra en . . foretagen Tilhugning af Stamme og Krone. JLHeib.It.4.   især om person: hvis legeme er misdannet under væksten, fx. blevet pukkelrygget ell. skævt (jf. forkrøblet, vanskabt). Tode.ST.I.27. han var temmelig forvoxen, med udstaaende Bryst og Skulder. Blich. (1846).VI.50. Underjordiske practicere deres forvoxede Unger i menneskelige Væsners Vugge. Gylb.EA.260. Ved Kirkedøren derovre ligger allerede den forvoxne Tigger. Bille.Italien.II.17. en lille, bleg og forvokset Dreng. Pont.F.I.130. om legemsdel: forvoxne Lemmer.HCAnd.V.138. Frøken S. blev ved at lé, mens den forvoksede Skulder skød op og ned. Bang.R.7. jf.: Forvoxenhed. Leth.(1800). trods sin Forvoksethed havde (Pope) et smukt Hoved. Brandes.V.560. overf.: dette havde hos ham samme Virkning, som Hug haver hos den forvoxne (dvs.: vanslægtede) og vanartige Ungdom. LSmith.DN.18. Hun, hvis Sind og Tanke . . næsten var bleven forvokset af Mangel paa aarvaagent og fast Tilsyn. JPJac.I.25. jf.: (en verden, fremstillet) i naiv Travestering og ustyrlig Forvoksenhed (dvs.: fordrejelse). smst.II.14.     4.2) (nu l. br.) til bet. 3: tilgroet. at hegne og luge den forvoxne Deel af Herrens Viingaard. EPont.L.122. *Giennem tæt forvoxne Buskes Klynge, | saae jeg Dyret. Frank.SD. 186. *Midt i en mørk og tæt forvoxet Skov. Oehl.A.314. en meget kjøn Skov, som endnu ikke er saa forvoxet af Guava-Krat, som den Østen for Byen. StBille.Gal.III. 240.     4.3) † i forb. være en forvoksen, om person: være en overlegen; overgaa en (i noget); om ting: overstige ens kræfter ell. evner. Hand er mig forvoksen. Moth. V237. dette Arbeyd bliver altiid een eneste Mand, i sær af mine Lige, forvoxen. Høysg.S.a4^v. disse (var mig) alle i Tale, Gierning og Levemaade . . forvoxne. Æreboe.78.    4.4) (jf. forgro 3) † indgroet (i en vane olgn.). (du) har begyndt at blive forvoxen i den (fejl). Hørn.Moral.II.56.4 part. forvokset (ell. forvoksen ) brugt som adj. 4.2 tilgroet. (jf. u. forgro 2 ). yngre: Ved Lindegård ligger en ca. 28 ha stor gl. forvokset park. Trap.5 III.288.   4.3 i forb. være en forvoksen. (jf. være en for voksen / voksen sp.387,1). HolbO.(voxen 3 ).