Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
2 resultater
fremskride
Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog frem-skride, v. [-ˌsgri?ðə] vbs. -ning (s. d.), jf. -skridt. (ænyd. d. s.; næsten kun som vbs. ell. i part. som adj.) 1) [3] bevæge sig fremad.    1.1) (nu sj.) i egl. bet. *Kiølen . . | Fremskrider til Maalet. Pram.Stærk.267. Kun langsomt fremskred den fjendtlige Hær. Blich.(1846).IV.58. CK Molb.Dante.II.22.    1.2) overf., om fortsat virksomhed ell. udvikling. et Par Bemærkninger om Eventyrenes Tilbliven og Fremskriden. HCAnd.VIII.315. (digtet er) en med Rejsen fra København til Aarhus og videre til Viborg . . jævnt fremskridende Beskrivelse. VilhAnd.Litt.III.289.   om tiden: forløbe. *Som Tiden stille stod, saa langsom den fremskrider. Falst.Ovid.130.   især om udvikling til et bedre, højere standpunkt. Bondestandens Agerbrug er virkelig i Fremskriden til det Bedre. Olufs.Ny Oec.I2.156. Hvad om Tydsklands langsommere Fremskriden netop af denne Aarsag længst holder Gangen ud (dvs.: tillader det bedre at følge med i verdensdramaet)? Bagges.L.I.375. Mynst.Tale.(1843).8.   part. fremskridende som adj.: fremadskridende; tiltagende; stigende. Arvefæstet forener sikkrest Grundeierens med Fæsterens Interesse og med Eiendommens fremskridende Cultur. Estrup.Saml.Skrifter.II. (1851).320. Man havde . . udstedt en Række vilkaarlige Skattelove (fjorten Klasser af Skattepligtige efter fremskridende Skala). Brandes.MB.36.   part. fremskreden som adj. 1. om virksomhed, tid, udvikling: fremrykket. Drikkelaget er fremskredet. Drachm. F.II.84. Skumringen var . . saa fremskreden, at Ansigtets Træk ikke kunde skælnes. Pont.FL.118. Danmark indtager, hvad folkeoplysning angaar, et fremskredent (dvs.: ret højt) standpunkt  2. om person: (højt) udviklet i aandelig ell. kulturel henseende. Mynst.(MO.). De Fremskredne af Nationalliberalismens Førere holdt jo paa den almindelige Stemmeret.Schand.O.II.76.(han) var en saare forstandig og derfor ogsaa fremskreden Mand. Pont.F.I.241. jf.: vor fremskredne, naturalistiske Tid. sa.LP.VII. 43. 2) [4] (sj.) vise sig; komme til syne. *Naar Sol gaaer ned, de Stjerner smaa fremskride. Ing.RSE.II.67.   om optræden, adfærd: af den Anstand, hvormed vi fremskride ved vor første Indtrædelse . . afhænger ofte det Held og den Fremgang, der siden venter os. Hauch.I.42.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 5, udkommet 1923.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Fremskridt
Frem-skridt, et. 1) (l. br.) til -skride 1.1: skridt ell. bevægelse fremad. MO. Gymn.I.207.   (jf. bet. 2) billedl. faa ere de, der, som den tibulliske Guldberg, ved hvert Skridt paa Banen, giøre et Fremskridt.Rahb.Tilsk.1797.557. sa. E.I.59. 2) (< vAph.(1764); efter ty. fortschritt, fr. progrès) til -skride 1.2: fremgang (3); ofte i forb. gøre fremskridt. Han saae Ildens . . uformodede Angreb paa Nicolai Taarn . . Ildens Fremskridt, dens hæftige . . Anfald paa nærliggende Bygninger.Rahb.LB. I.516. Sygdommen gjorde hurtige Fremskridt. Henad Elleve kom der et første Krampetilfælde, og efter den Tid blev de ved at gentage sig. JPJac.II.259.   især om udvikling til det bedre i kulturel ell. politisk henseende. naar (præster) optraadte politisk som Korporation, var de i Regelen mod borgerlig Frihed og socialt Fremskridt. Schand.O.I.184. Drachm.D.50. Det sociale og økonomiske, – Madspørgsmaalet, – var foreløbig ogsaa det eneste, man interesserede sig for og talte om. Nogle saae paa dette Faktum som et Fremskridt, andre betragtede det som en Tilbagegang. JakKnu.F.312. Fremskridt i sproget. Jesp. (bogtitel.1891).      hertil bl. a. Fremskridtsby, -fjendsk, -fjendtlig, -kvinde, -mand (foregangsmand; person, som ønsker reformer. Tops.III.57. Stilstandsfolk og Fremskridtsmænd. Hørup.II.3. CSPet.Litt.I.626), -menneske, -parti (især polit.: reformivrigt parti. det conservative Parti og Fremskridtspartiet. Hauch.MfB.278. Hørup.II.15. Sal.2 VIII.920), -venlig ofl. 2 i ssgr. Fremskridts-bevægelse (Friheds- og Fremskridtsbevægelser. Nathans.GB.224. den holstenske Fremskridtsbevægelse, som ogsaa dansk Landbrug hentede Paavirkning fra. BiogrL.2 XXV.53), -bonde (Romanen “Sejr og Thora” (af Peder R. Møller, 1903, om) den unge Landbrugskandidat og Fremskridtsbonde Sejr. BiogrL.2 XVI.439. KBecker.M.369), -forening (Kvindelig Fremskridtsforening. Socialdem.15/8 1890.2.sp.5(stiftet 1886, if. BiogrL.2 II.39), -klub (BerlTid.20/1 1885.2.sp.6. Ungdoms-Agitationsblad for Fremskridtsklubberne i Jylland. tidsskr.titel.1891), -mand   ( ældre: FDreier.FFr.16),    -tro (den naive Fremskridtstro. Tilsk.1912.I.157. Kan Fremskridtstroen begrundes paa ny? AvisKronikIndex.1949.13).   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 5, udkommet 1923.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag