fuldesyg, adj. (jf. -syge S)
syg efter (ell. på grund af) fuldskab. Bom.S.88. De kunde ikke se, at jeg var fuldesyg. B.T.29/11 1955.10.sp.3.

Fuldesyge, en. (jf. -syg S)
smertefuld (efter)virkning af en rus; tømmermænd. Bom.S.88. Socialdem.16/9 1951.7.sp.1.