Fundats, en. [fonˈda^?ds; sjældnere fun-] (jf. Fundàs. Moth.Conv.F139). flt. -er. (ænyd. d. s.; af lat. fundatio; egl. vbs. til I. fundere; jf. Fundation) 1) † som vbs. til I. fundere 2: grundlæggelse; oprettelse (jf. Fundation 1); jf. (spøg.): Hospital af ældgammel Fundats. Tode.V. 187.   m. overgang til bet. 2, om testamentarisk bestemmelse m. h. t. anvendelse af penge. Ellers skal saaledis i Hospitalerne forholdis, som een hvers Kongelige Stiftninger, eller andre gudfrygtige Folkis Fundatzer, medføre. DL.2–19–14. smst.5–14–2. *du Fundats paa Penge gav | Til Rejse-Sold. Falst.61. 2) (jur.) skriftlig tilken degivelse, hvorved et legat, en stiftelse olgn. oprettes; ogs.: samling af regler ell. privilegier for stiftelser, legater olgn., især m. h. t. deres egl. bestemmelse (jf. Fundation 2). Holb.Skiemt.C7^v. Af Kongen Selv underskrives . . Confirmationer paa Fundatzer og publiqve Stiftelser. Reskr.²⁶/₂1768. hvad Lydigheden angik, saa slappede Kongen den selv ved egenmægtigt at fritage enkelte (klosterjomfruer) fra at rette sig efter Abbedisse og Fundats. TroelsL.XII. 194. det paagældende Legat (kan) i Følge den for samme gældende Fundats af 2den November 1871 kun . . komme Stifternes Descendenter til Gode. Skr.Nr.264²/₁₂1897.   (sj.) om regler af anden art: reglement. det fornemste, som min store Mester . . recommenderer sine Discipler er Ydmyghed . . Jeg kand føre mig op som en Første, om jeg vilde, men det er imod vor Fundatz. Holb.Arab.10sc. Doctere og Advocater ere gierne til Tieneste, men deres lovlige Fundatzer sige ogsaa, at de maae lade sig betale for hver Skrid at giøre. sa.Stu.II.9.   (jf. I. Fund 2; dial.) i forb. som: ham er der ingen fundats ved (“ikke noget ved”), se Feilb.