Gelé, en. [ʃeˈle, l. br. ʃeˈle^?] († Skelee. vAph.Nath.VII.629. Skalee. OeconH.(1784). III.46. Schelei. smst.I.216. Galee. Lægen. III.242). best. f. geleen [ʃeˈle^?ən] flt. geleer [ʃeˈle^?ər] (fra fr. gelée, af lat. gelata, perf. part. (fem.) til lat. gelare, bringe til at fryse; jf. Gelatine) 1) (kog.) afkog, saft olgn., der ved afkølingen stivner til en forholdsvis fast, elastisk masse (især om dessert, tilberedt med husblas, ell. frugtsaft, kogt med sukker). gode kraftige Kiødsupper og Geleer. Tode.VI.127. Gelee af Hinbær. Fruent. (1799).III.204. HavebrL.²306. jf. bet. 2: Salt-Vand (der koger) udi en Sølv Skee (afsætter) noget tykt og levret Væsen, som en Gelée. Ruge.FT.276.     aal i gelé (spøg.: i geled(der). Sal.²VIII.356), kogt aal i en ved husblas stivnet suppe. Const. Kogeb.49.  2) billedl. ell. overf., om tykflydende, (delvis) stivnet masse (der minder om gelé (1)). Herren bøjer sig i Geléen (dvs.: gadesnavset) og tager Genstanden op. StormP.HotelJazz.(1921).53. overf.: “Jeg hører til en anden Generation end De.” – “Ja, som har anlagt et moderne, koldt Staalpanser, men bag det bævrer den samme Gelée (dvs.: holdningsløshed) som altid.” Schand.F.469.  (ældre spr. Skalee ofl. Skaleje. Sort.Poet.85. Prahl.AH.230).   1 ål i gelé ell. (spøg.) geled ( ældre: FolketsNisse.1852.686. Uglen.14/5 1855.5.sp.1).    slang om pige i gennemsigtig regnfrakke: BornholmsSocial-Demokrat.16/8 1950.2.sp.2. Bom.S.II.190.   2 billedl. ell. overf. Hypnotisørens Blik .. stivnede til en udtryksløs Gelé. JacPaludan.VV.105. Han følte sig som Gelé, prisgivet den gamle, dødssyge Kvinde. JørgenNiels.VU.55.    3 (jf. Gallerte, Gelatine; ældre naturv.) gelédannende stof; limstof; gelatine. (kød) bestaaer .. af Liim eller Skeleje, (en Materie, som er opløselig i Vand) og af Trævlstof. JDTode.Sundhedsbog.(overs.1802).105.   

Gelé-, i ssgr. især (kog.) til bet. 1; i enkelte ssgr. (jf. Gelé 2) udtr. for, at noget i beskaffenhed (fasthed) minder om gelé (se -dyr, -lav, -svamp).