gifte-syg, adj. (nedsæt., ofte spøg.) opsat paa ell. ivrig efter at blive gift; i høj grad giftelysten (jf. -gal). jeg er saa Mari endnu icke saa meget forlegen. Havde jeg været saa meget gifte-syg, kunde jeg have været gift for lenge siden. Holb.Vgs.II.2. sa.Pern.I.7. PAHeib.Sk.II.347. Tops.II.16. Feilb.

Gifte-syge, en. (nedsæt.; l. br.) stærk lyst efter at blive gift. Giftesyge overkommer tit som en hastig Feber, og kand det da hende sig, at hun begynder at brænde, naar Frierne begynde at fryse. Holb.Heltind.I.366. Heib.Pros.IV.163. AndNx.DM. III.105.