I. Grube, en. [ˈgru·bə] (nu kun dial. Gruve. Moth.G238. OeconT.V.11. LTid.1759. 176. Esp.433. jf. III. Grue). flt. -r. (ænyd. grube, grubbe, grue; fra ty. grube, mnt. gruve (grove), jf. oldn. gróf, f., (fordybning dannet af en) regnbæk, eng. groove, got. groba, grube, hule; egl. sa. ord som III. Grue; besl. m. Grav, Grob, gruble) 1) naturlig ell. kunstig dannet, aaben (og mindre dyb) fordybning.     1.1) (l. br.) fordybning i jorden; kule; grav (jf. Aas-, Bark-, Bygge-, Faldgrube). Grube fuld med salt Vand ved Stranden. vAph.(1759). *dækte Gruber med Fodangler i. Bagges.IV.266. Hør og Hamp maae absolute Ingen tørre i Bagerovne . . men sligt skal altsammen skee i Gruber paa Marken. Olufs.NyOec. I.89. Fra Gruber og Huller i Stranden skruede den (dvs.: vinden) smaa Sandhobe ivejret. Drachm.PV.3. om latrinkule: Umiddelbart Nord for Taarnet (dvs.: paa Absalons borg) ligger den nederste Del af en “Hemmelighed” (Latrinbygning), med Udløb fra Gruben ud over Vægtergangen. Nat Tid.¹¹/₅1924.Sønd.4.sp.2.   (jf. III. Grue 2; dial.) om større sænkning i jordsmonnet. Ørndalen er en bred Grube af stenet Hede. Skjoldb.A.105. jf. Feilb.IV.186.    1.2) overf., om andre fordybninger ell. indsænkninger. *Guldtorbistens Vinge | Med fine Gruber sat. Recke.KS.11. langt ude stod det store Taarn paa Søndermalm skarpt belyst . . Gruberne i Muren efter Beskydningen kunde tydelig ses. JVJens.SS.44.   (især anat. og bot.) om rundagtig fordybning i en legemsdel (ell. et organ: fossa, fovea); jf. Aksel-, Balde-, Dragt-, Hjertegrube ofl. Grube oven ved Qvinde-Bryste. vAph.(1759). *Seer I denne fine Bøining? | Denne bløde, svage Grube (dvs.: mellem fingrene)? Aarestr.SS.III.13. Anat.(1840).I.71. de store troskyldige Øjne i deres dybe Gruber. EmilRasm.SD.6. (honningen) udvikles i Honninggemmerne, smaa Gruber paa Kronbladenes Negle. BMøll.VildePlanter.(1900).170. bred Hage med Grube. PolitiE.²³/₁1924.1 (jf. Hagegrube). uden for anat. spr. især (oftest poet.) om smilehul: VSO. *Skielmsk i hendes Kinder et Smiil Gruben huulte. Oehl.HK.138. Kofoed-Hansen.DL.10. Smilet fordyber sig i Gruben paa hendes Kind. Brandes.I.484. jf. Smilegrube.    ⚔ mindre fordybning ell. hulning i et kanon- ell. geværløbs indre væg, fremkommen ved rustdannelse ell. udbrænding olgn. VSO.III.K62. MR.1822.127. Af smaae Fordybninger eller Stænk, der vise sig som Prikker, og, som ikke henregnes under Gruber, kunne flere tolereres i eet Løb (dvs.: geværløb), naar de have mindre Dybde end der kan tolereres ved en Grube. smst.1829.67. Funch.MarO.I.115. D&H.   ⚙ tærehul i kedelplade. TeknMarO. D&H. 2) sted, hvor mineraler, materialer m. m. opgraves ell. brydes; grav(1.1 slutn.). En Grav eller Grube, hvor Kalksteen brydes. VSO. III.K26. Limensgade Cementstensbrud med Gruber fra den tidligste Middelalder. Danmark, Land og Folk.V3.(1921).134. Uss. DanmGeol.³103. jf. Kalk-, Ler-, Sand-, Stengrube.   nu især (bjergv.) om det system af underjordiske gange ell. rum (drifter, skakter), der er anlagt (gravet, boret, sprængt) i et lejested (forekomst) for at bryde metaller, mineraler osv. (mods. Dagbrud 2); mine (jf. Guld-, Kul-, Saltgrube osv.). en grube (blev) anlagt og bebygt, hvoraf . . erholdtes sølv for meere end 30000 Rdler. Holb.DNB.51. (han) arbeider møisomt for at . . tvinge Ertsen frem af Gruben. Mall. G.36. *Flittige Biergmænd Saltet af Gruberne bryde. Oehl.L.I.191. Heib.Poet.II.36. en Samling planmæssig drevne Afbygninger kaldes en Grube. Sal.²X.167.    (jf. Guldgrube olgn.; l. br.) billedl. Overdaadighed og Daarlighed er en Grube, som aldrig kan udtømmes. OeconT.IV.50.   3) (vist udviklet af bet. 2; poet., højtid., nu l. br.) underjordisk hulhed ell. dyb; hule (oftest m. bitone af uhygge, rædsel). Moth. G238. *Saa hvisker han (dvs.: trællen) bleg i den sorte Grube, | Og zittrer – og udskærer Jarlens Strube. Oehl.L.I.44. *Vi hørte . . Hvislen fra Slangernes Gruber (dvs.: huler, lejer). Ing.RSE.VI.270. jf.: *min (dvs.: skovens) alvorlige, hvælvede Grube. Oehl.L.I.190. om helvede, dødsriget olgn.: *Thi gik jeg hiem, skar ud min Strube, | Og sidder her i Helveds Grube. Wess.272. *For os han (dvs.: Jesus) vandred i Gruben ned; | Han gik til de Dødes Rige. Ing.RSE. VII.234.1.1 (jf. (ogs.) bl.a. Eftersyns- S, Smelte-, Urtegrube ).   1.2 (jf. Rustgrube ).   2 billedl. (jf. Fundgrube ). *Suk fra Mindets Grube | udløses i min Strube. Reiter.Det blinde Ridt.(1946).44.   3 (jf. Mordergrube ).   136,4 om helvede (jf. III. Grue sp.139,65ff.).   

Gruben-, i ssgr. se Grubbe-.