Hær-fugl, en. (nu næppe br. Her-. Moth.H169. EPont.Atlas.I.618. VSO.). (ænyd. her(re)-fugl; efter ty. heervogel; vistnok til heer, hær, fordi dens skrig mentes at bebude krig, ufred)  skrigefugl af slægten Upupa, især: U. epops L. (jf. -pop). LTid.1730.641. *liig Hærfuglens Sange | De (dvs.: Plougs polemiske digte) vække de slumrende Kjæmper paa Vange. Winth.X.64. Kjærbøll.122. Frem. DN.386. Rørd.JH.II.259. (jf. Skidtefugl, Skidter ).