Haand-greb, et. (nu kun dial. -grev. Buchw.JS.(1725).)(1^v. Feilb. † -grib. Moth.H59). flt. d. s. ell. (nu kun dial.) -e (Buchw.JS.(1725).)(1^v. Feilb.) ell. (nu kun dial.) -er (LTid.1725.75.1761.263. Feilb.). (ænyd. ha(a)ndgreb, -greff, -grib i bet. 3, glda. handgrib, bundt, knippe (1Mos.37.7, 2Mos.12.22(GldaBib.)), oldn. handargrip, haandspænd, handgrip, det at gribe med haanden, bemægtigelse, ty. handgriff) 1) (jf. II. Greb 1) det at gribe med hænderne (sml. II. -tag 1). (han) overfaldt ham med Haandgreb i Brystet, Stød og Skuffen. Cit.1794. (AarbSkive.1923.88).   især (jf. Greb sp. 48²⁸; fagl.) om særlige haandbevægelser, maader at gribe paa, særlige tag. (en kort seng) er meget beqvem, naar en Kone ey kand forløses, uden ved konstige Haandgreb. Buchw.JS.(1725).30. Tode.ST.I.27. Arbejdsformer og Haandgreb (i træsløjd) stiller størst Krav til Synet. VortHj.I2.106. ⚔ (jf. Geværgreb; nu næppe br.): Engelst. Forsv.246. Haandgrebene med Geværet. MilTeknO.104.   (jf. II. Greb 1.6; nu l. br.) især i flt., om haandelag til, færdighed, øvelse i, evne til at udføre et vist haandarbejde; kunstgreb; “kneb”; tag. Autor . . har saaledes udarbeydet dette lidet Verk om Jorde-Moder-Konsten, at derudi findes mange lærde og velgrundede Anledninger og Haandgreve. Buchw.JS.(1725).)(1^v. Til de Chirurgiske Haandgreber gives Leylighed nok paa Friderichs Hospital. LTid. 1761.263. hun forstod . . at lære (sine elever) nyttige Haandgreb, som der . . er Brug for indenfor enhver Familiekreds. KvBl.²¹/₉1910.1.sp.1. talem.: hver Kunst har sine Haandgreb. Rahb.ProsF.I.221. *hvert Haandværk har sit eget Haandgreb. Oehl.X.103. (l. br.) m. overgang til flg. gruppe: Den vigtigste Punct, nemlig, at udsue og undertrykke sin Næste, har ogsaa været Kriigsfolkets Haandgreb i Johannis den Døberes Dage. EPont.Men.III.65. At Legemsøvelse i sig selv er uskyldig, beviser intet; en Tyv kan jo dog ikke undskylde sine Haandgreb med, at Gud selv har skænket hans Haand dens Bevægelighed. Brandes.I.148.   † (jf. II. Greb 1.5) list; rænke(r); kunstgreb. ved kunstige og listige Haandgreb har (man) vidst at fordøme og belegge (tempelherrerne) med en forsmædelig Død. LTid.1727.606. 2) (jf. II. Greb 2.2) † saa meget som man kan gribe og fastholde med haanden ell. hænderne (haandfuld). Moth.H59. VSO. 3) (nu l. br.) del af en ting (redskab), som haanden kan gribe (fatte) om; greb (II.2.3); haandtag (2) (jf. -fang 2). 1Kg.7.35. Handgrebet paa en Saug. LTid.1724.109. (de) beholdt Haandgrebet (paa spaden) tilbage. Thiele.I.357. Øjet, det ringformede Haandgreb (paa sakse). OpfB.¹VIII.515. det er ret praktisk at have et lidt særegent Haandgreb paa sin Paraply, f. Eks. af Porcelæn eller Emaille. VortHj.II3.123. Feilb. jf. Dørgreb 1: En af Betjentene . . vilde aabne Vogndøren; men dertil var han ikke istand, da Haandgrebene vare afskruede. Ing.EF.VII. 143. Schand.TF.I.157.   (nu ikke ⚔) fæste (I.2) paa hug- ell. stikvaaben. En lang Hertsfænger . . med Fiskeskinds Haandgreb. Adr.¹⁶/₄1762.sp.16. SophMüll.VO.451.   (bygn., nu næppe br.) haandliste paa (trappe)gelænder. Schand.SF.38.   † hank. Faddet er indvendig indfattet i et flettet Overtrek med 2 Handgreber. LTid.1725.75. VSO.