Himmerig(e), et. [ˈheməˌri(·)ɋə, -ˌri(·)ə, ˈheməri(ɋ)] best. f. (sj.; jf. Høysg.AG.41) himmeriget (Tode.V.228. PalM.IV.143. Matth.19.14(SkatRørd.)). uden flt. (æda. himiriki (Da.Sprogtekster.I.(1925).15), himæriki (Cambr.), sv. himmelrike (fsv. himirike), oldn. himi(n)ríki, ty. himmelreich; dannet af Himmel og Rige som gengivelse af gr. hē basileía tôn ūranôn, lat. regnum coelorum   Himmerige nu oftest en mere højtid. (bibl.) form end Himmerig) 1) (især relig.) d. s. s. Himmel 2.1. *Aleneste Gud i Himmerig | Ske Lov og Pris for sin Naade. SalmHj.3.1. det er et andet Liv, det er Paradiis, det er Himmerig. Holb.Jep.II.1. *Hvo vil med til Himmerige, | Kommer, Jesus raaber nu. Brors. 164. *Det var sig Herr Asker Ryg, | Han bad vel ved vor Frue: | “Give det Gud i Himmerig, | At jeg et Taarn maatte skue!” Oehl.L.I.295. *Himmerigs Konge blandt os boer; | Han Juleglæden os bringer. Ing. RSE.VII.232. *Lad Gud beholde sit Himmerig, | Har jeg (dvs.: kong Valdemar) kun Gurre! HCAnd.X.509(jf.Arlaud.400f.). *For mig er Kjøbenhavn som Himmerige. PalM. IV.94. (barnet) føler sig løftet over Døden op i Himmeriget. Brandes.VII.722. komme i himmerig, (nu l. br.) faa den evige salighed; (dø og) komme i himmelen. jeg troer, at jeg er kommen i Himmerig. Holb.Jep.II.1. det giør mig hiertelig ondt, at hans gode Faér kom saa tilig i Himmerig. sa.11J.II.1. MO. gud glæde hans sjæl i himmerig, se II. glæde 1.   himmeriges rige, (især bibl.) d. s. Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager. Matth.13.24. uden I omvende Eder, og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. smst.18.3. *Vor Løn vil vi have i levende Live. | Hvorfor anvise stadig paa Himmerigs Rige. Drachm.D.37. Det Himmeriges Rige (Columbus) søgte var Biblens mystiske Opholdssted, Paradis, men han søgte det jo paa Jorden. JVJens. C.15. 2)  d. s. s. Himmel 2.3. Hand har sit himmerig her i verden. Moth.H209. *Ham andres Velfærdt er hans eget Himmerig. LTid.1758.19. *saa blid en Roe, | Forvandlede hans øde Boe | Snar til et Paradiis, et jordisk Himmerige. Tode.I.185. *Mens som Barn paa Landet jeg var hjemme, | Julemorgen var mit Himmerig. Grundtv. PS.VI.580. At have frelst sin Pagt med Ideen, selv om man blev ulykkelig, er et Himmerig mod en saadan Jammerlighed. Kierk.VI.102. To smaa højst forskellige (skuespil), begge i en ypperlig Udførelse – det sidste endda gennem Bassermanns geniale Spil løftet op i Kunstens festligste Himmerige. Pol.²²/₁₁1920.5.sp.5. himmerig og helvede, se Helvede 2.3.   ordspr. mands vilje (er) mands himmerig(e) olgn., naar et menneske blot faar sin vilje, er det tilfreds. Mau.6302. En Mands Villie og Lyst er en Mands Himmerig. Holb. MTkr.170. PAHeib.Sk.III.91. JPJac.I.179. jf.: Det er din egen Villie. Og et Menneskes Villie er hans Himmerig. Hrz.VII.256.  (jf. Himmelrige S ).    3 (jf. Himmel 3.5 S ) felt i paradisleg. Hübertz.Aarh.III.tvl. VKorfitsen.Gl.Minder.(1885).44.