I. Hygge, en ell. (sj.) et (Levin. jf. Uhygge som intk.: Hørup.II.397. Ipsen.Fortællinger.(1889).13). [ˈhygə] uden flt. (optaget i slutn. af 18. aarh. fra no. hygge; egl. vbs. til II. hygge; jf. hyggelig) 1) (nu sj.; jf. II. hygge 1, hyggelig 1) pleje; værn; røgt. *Graahærdet Olding . . | Skal samle sine Børn, sin høie Alders Hygge. Storm. SD.34. *Hærfærds Lykke, Lovens Hygge | gav dig (dvs.: kongen) Vagt, øget Magt. Recke.PD.2. m. overgang til bet. 2: *Hver Mindeblomst, jeg før gav Ly og Hygge, | Maa som et Ukrud jeg med Rod oprykke. PalM. (1909).II.319. smst.479. 2) (jf. II. hygge 2, hyggelig 3) tillidsfuld følelse af fred(elighed); tryghed. *Jeg skuer Tillid, Hygge, Fred. Falsen.I.493. *Gud! i dine Vingers Skygge | Lad os glade bo og bygge, | Thi med Liv og Lys og Lykke | Der kun er for Smaafolk Hygge. Grundtv.SS.III.15.    nu især: tilstand ell. følelse af velbefindende (især: ved at sidde lunt og fredeligt inden døre), af hjemligt velvære (jf. Hyggelighed 2); ogs. om hvad der skaber denne følelse, tilstand (jf. Komfort). *Fred med Grande! Fred i Sind! | Hygge inden Dørre! CFrim.AS.179. *ind til Gaarden Stuen vendte, | Hvor der var Hygge, luun og god. Winth.XI.138. denne Gaard . . stod som nystøbt udenpaa, og med Hygge og Beqvemmelighed indeni. HCAnd.VIII.239. *Hvad staar dog over huslig Lykke, | Troskab og Ømhed, hjemlig Hygge? Bøgh.II. 216. som sædvanlig gjorde han ikke selv noget for at skabe Hygge omkring sig (dvs.: i sin bolig). Pont.LP.VIII.21. Der er over Stuen det, som vi kalder Hygge, noget der ligesom besjæler Tingene, saa de staar og sender Ynde fra sig, som Blomster udsender Duft. Aakj.SV.VIII. 174. Smokingen er et Klædningsstykke, der hverken repræsenterer Selskabslivets Elegance eller Hjemmets Hygge. PLevin. (Tilsk.1925.II.404).   (poet.) fredeligt sted; ly. *(kilden) sprang i Leireskovens dunkle Hygge. Oehl.HE.98. LucKofod.Bornholms drape.(1871).5.ell. (sj.) et ( Watt.PF.74. hans nedarvede sans for roligt hygge. KnudIpsen.Diderot.(1891).305).   2 Interesser: Cykle- og Gaature, samt hjemlig Hygge. Pol.9/6 1943.18.sp.5(annonce u. rubrikken “personlige” ).   

II. hygge, v. [ˈhygə] -ede. vbs. jf. I. Hygge. (æda. hyggæ, tænke, mene, run. (præt.) hugði (Wim.Run.IV.212), sv. hygga (sig), blive hyggelig, gøre sig net, no. hygge, oldn. hyggja, tænke, got. hugjan, tænke, mene; afl. af I. Hu; sml. II. hue; bet. 2 først i 19. aarh. efter no. og sv. ell. efter I. Hygge, hyggelig) 1) (jf. I. Hygge 1, hyggelig 1) have omtanke, omsorg for; værne; vogte. Moth. H289. at opelske en Dyd, som . . liig et kiælent Træe maae hygges, vogtes, pleies. Engelst.Nat.13. *Du (dvs.: erindringen) hygger det Forgangne, tro og bly. Staffeldt.190. *Viborg har nu et dygtigt Skjold, | Det Danmarks Krone skal hygge. Ing.VSt.99. Thorsen.147.   uden for dial. nu kun m. overgang til bet. 2.1-2. at staa der, Bryst mod Bryst, hygget af det bløde, dæmpede Lys. JPJac.II.131. Han dækkede hende med sit Tæppe, og hun var vel til Mode men hviskede alligevel: jeg fryser, for at han skulde dække og hygge hende endnu mere. AndNx.D.262. især i forb. hygge om en: Manden kyssede hendes Haand, den, der . . med Kraft og Kjærlighed havde hygget om dem. HCAnd.VI.225. han var stolt af sin Vildtbestand, som han hyggede om. Bogan.II.155. 2) jf. I. Hygge 2, hyggelig 3.     2.1) om person: skabe hygge om; gøre det hyggeligt for; omgive med hygge; passe, pleje omhyggeligt. Rigmor hyggede ham med Aftentoddy og sig selv med Kaffe. ThitJens.J.144. jf.: Han hyggede sin sværlemmede Krop i Stortrøje og Matrosbukser. EChristians.O.I.29. især i forb. hygge om en: den mere rolige Fryd ved at være ham til Nytte, hygge om hans Person, navne hans Dækketøj. Brandes.XIII. 508. vi har stadig den gode og tro Sofie til at hygge om os. Wied.CM.106. Feilb.   (l. br.) m. tings-obj.: gøre hyggelig. Ting, hvormed de hygger deres Værelser. Kors og Stjærne.1904.40. jf.: Han hygger godt om sit Hjem. OrdbS.(Falster).     2.2) om ting: give hygge. Porcelæn og Keramik ere vel nok de Dekorationsgenstande, som bedst kunne hygge i et Hjem. VortHj.IV2. 131.    2.3) refl.: søge ell. finde hygge; føle sig hjemlig og veltilpas; indrette sig hyggeligt; gøre sig det hyggeligt. (han) hyggede sig ved Kaminen. HFEw.Leonora Kristina.(1895).168. Min Vært skjænkede flittigt for mig, Vinen var god, og jeg begyndte at nyde Situationen og at hygge mig. Baud.GK.164. (han) hyggede sig bedst i det gamle København. VilhAnd.AD.177. Flora hyggede sig med Albuerne paa sine Knæ. ORung.P.49.   m. flg. (steds)adv. (trætheden) faar En til at føle sig ensom og forladt . . Saa er det dog meget bedre at hygge sig ind i en Krog som denne. JP Jac.II.364. Naturens lysmættede Farver harmonerede . . kun daarligt med de Stemninger, i hvilke han holdt mest af at hygge sig inde. Pont.LP.VIII.175. *Du (dvs.: vinterrugen) putter dig ned, og du hygger dig hen; | om Solen hun smiler, du smiler igjen. Aakj.RS.18.    2.4) (l. br.) part. brugt som adj.   præs. part. (til bet. 2.2). der var ikke længer den hyggende Kjærlighed til Hjemmet. Goldschm.FV.I.321. *det hyggende Skær, | som laa over Stuerne derhjemme. BlichCl.Vi.139.   perf. part.: (gjort) hyggelig. *Passionsmusik er der, som høres ej bedst | i Kirkernes hyggede Rum. Gjel.Rø.207. *fangne, forsmædelig kvinderne slæbes | ud af de rige, hyggede huse. NMøll.(TfF.3R.VI.147).2.1 om person: skabe hygge om. i forb. hygge op for en . Nu gaar hun derhjemme og hygger op for Povl og sig selv. JernbaneT.15/12 1937.9.sp.1. Man hyggede op i Stuen med en firfløjet Skærm. Elling.H.130.   2.2 om ting: give hygge. Andre sidder på værtshus – fordi de keder sig. De har ikke andet at lave. Og så hygger det så rart med et par omgange. Bedre nerver.(1952).169. (en pude) til at lege med eller til at hygge i børneværelset. Alt for damerne.6/1 1953.25.sp.1.   

Hygge-, i ssgr. (, l. br.) til I. Hygge 2, fx. hygge-bringende (VortHj.IV2. 30), -fyldt, -følelse, -løs (JVJens.SS.5), -sans, -stemning.