Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Ildlinie
Ild-linie, en. 1) [1, 4] (sj.) linie af ild, række af lys, baal olgn. langs Helsingborgkystens og Sildebaadenes Ildlinie til Kronborgfyrets røde Aftenstjerne. Vilh And.FM.163. billedl.: Folk (fulgte) Ildlinierne i det Fyrværkeri, han (dvs.: en præst) afbrændte, og Kirken blev ligesom fyldt med Svovllugt, Angest og Rædsel.Egeberg. SF.74. 2) [5]    2.1) linie, der er en forlængelse af geværets (skytsets) løb (mods. Sigtelinie). VigMøll.HJ.74.    2.2) den øverste og inderste kant af et brystværn, over hvilken ilden fra geværer og skyts afgives. MilConv. IV.46. Feltarb.24.    2.3) den linie, der dannes af de i kamp værende styrker; kamplinie (jf. I. Ild 5.3). MilTeknO.119. D&H.   Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog  billedl. vor egen indre Verden, Personlighedens Ildlinie. AGarde.DanskAand.(1908). 33. Skønt Partimand og Indehaver af et veltilskaaret Tungebaand (stod denne politiker) aldrig i disse Aar for Opfattelsen i den egentlige Ildlinie, hvor Kuglerne faldt eller hvorfra de affyredes. ORode. (Tilsk.1925.II.282).
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 9, udkommet 1927.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag