Is-kælder, en. kælder (tidligere ogs.: jordhule, -kule olgn.) til opbevaring af is, madvarer osv. (jf. -kule). Pflug.DP.412. HC Lund.Samler.I.(1803).246. TroelsL.V.79. Feilb. jf.: Besançons Hule eller naturlige Iiskiælder. vAph.Nath.III.541.   billedl. den engelske Puritanismes Iskælder. Rørd.TB. 208. jf.: Ungdomssindets Varme (var) hos ham endnu (ikke) bleven frostbidt af (individualismens) Iskældertemperatur. Ipsen.LP.158.   overf., om koldt værelse olgn. D&H.