Kabliau, en. [kabliˈωu', l. br. -ˈau'; ogs. (l. br.) ˈkabliˌωu', -ˌau'] (ogs. skrevet Kabliov. FrkJ.Kogeb.141. jf. Sal.²XIII.347. † Kabeliau, Kabeljov. Holb.HAmb.II.4. EPont.Atlas.I.641. Raff.(1784).219. † Kabellaj. LTid. 1723.150. † Kabbelau, -lov. Moth.K1. Luxd. Dagb.I.147. Kabelov. Pflug.DP.815. Kabillau. OeconJourn.1758.113). flt. -er ell. (nu l. br.) d. s. (Pflug.DP.815. MO. FrkJ. Kogeb.141) ell. † -s (Cit.1763.(AarbVends. 1926.309)). (ænyd. kab(b)elo(w), kabbelaw, kabelag(e), kabbele ofl., sv. kabeljo, ty. kabeljau (kabliau); fra glholl. kabelow, kaplaw, cabbelyau mfl.; oprindelse uvis; fisk. ell. kog.)  benævnelse for store eksemplarer af den almindelige torsk (Gadus morrhua); stortorsk; sjældnere som alm. benævnelse for Gadus morrhua (EPont.Atlas. I.648. Brehm.Krybd.366). “paa den anden Side er et frisk Vand, hvor jeg undertiden tager Cabeljou af den længde.” – “Cabeljou i friskt Vand?” Holb.HAmb.II.4. skiønne Kabliau, af 10 til 12 Punds Vegt. EPont.Atlas.III.232. Kabliau og Flynder, som gik fredeligt i Havets Dyb og aad deres Medskabninger. HCAnd.VIII.228. Kabliau, en hollandsk Benævnelse for den store Torsk, høres kun sjældent af vore Fiskere. Krøyer.II.11. BøvP.III.559.   (jf. lign. udtr. u. Torsk; sj.) i sammenligning. *Skipperen og Kokken | stod nedenfor og gabed som Kabliau. HSeedorf. Mod fremmede Stjærner.(1919).45.   (nu næppe br.) om fisken i tørret tilstand (jf. Berg-, Klip-, Stokfisk). Adr.⁸/₁1762.sp.10. MO.   hertil bl. a. Kabliau-fanger, -fangst (Moth.K1. Kierk. XIV.243), -fiskeri, -hukkert (jf. u. Hukkert).

Kabeliau, Kabeljov, se Kabliau.