I. Kapital, en ell. † et (LTid.1726. 771). [kabiˈta^?l] Høysg.AG.147. flt. -er ell. † -ier (LTid.1738.805). (ænyd., ty. d. s., eng., fr. capital; fra mlat. capitale, egl. neutr. af lat. capitalis (se II. kapital); grundbet.: det øverste ell. vigtigste) 1) † d. s. s. Kapitæl 1 (sml. Hoved sp. 514¹⁸). LTid.1720.Nr.12.5. (kuplen) bæres af tvende Rader fristaaende Columner, med forgyldte Capitaler, de nederste efter Romersk, de øverste efter Corintisk Orden. EPont.Atlas.II.242. JBaden.FrO.46. 2) (bogb., nu l. br.) d. s. s. Kapitæl 2 (jf. Kapitaltøj). VSO.I.558. “Kapitalen” . . maa være af Silke. EHannover.(Forening f.Boghaandværk.Aarsskrift.1890-91.44). 3) (sml. Hoved 8; nu l. br.) d. s. s. Kapitalbogstav (jf. Kapitæl 3). (romerne anvendte uncialer) til Bogskrift, medens man til Indskrifter vedblev at anvende Kapitaler. Johs Steenstr.SD.29. 4) ⚔ d. s. s. Kapitallinie. Sal.²XIII.532. 5) (grundbet.: selve summen, hovedsummen, modsat renterne; sml. Hoved 8.2 samt II. Hoved-stol, -sum 2) pengesum ell. anden formue, der kan opgøres i penge; især: pengesum (ell. andet, som kan kapitaliseres), der udlaanes ell. anbringes i foretagender med det formaal at give rente ell. indtægt (jf. Aktie-, Anlægs-, Drifts-, Etablerings-, Fideikommis-, Garantikapital). Reenb.II.17. det er smukt nok at reise Udenlands . . naar mand har den Capital, at mand kand leve af Renterne. Holb.Jean.I.1. deraf, samt af mine andre efterladte midler kand tilveie bringes en Capital af (nu: paa) 12000 Rdr. sa.Brv.127. mange Kiøbmænd stikker store Capitaler i Handeler og Skibe. OeconT.III. 22. tiltrods for alle Christians Forestillinger drak han strax deres Capital (dvs.: en rigsdaler) op i en slet Punsch. Gylb.I.287. Landmand! Der skal Kapital til . . Hvor skal Du faa en Gaard fra? Schand.BS.292. en arbejdsdygtig Mand repræsenterer en ikke ubetydelig Kapital. NationaløkonTidsskr.I.283. (arven) baandlægges, saa at Børnene ikke kan raade over Kapitalen, men alene oppebære Renten. JurFormularbog.⁵117. Hvis (jærnforbruget) bliver ved at stige efter samme Maalestok, som det har gjort i de sidste 60 Aar, (vil) den nævnte Jærnkapital . . være brugt op, naar der er gaaet andre 60 Aar. Uss.JærnproduktionensHist.(1911).6.sp.2. i sammenligninger: Hadet havde han nedlagt i sin Sjæl som en Kapital, der bar Renter. [SHeegaard]. Dobbeltgængeren.(1871).7.   i best. f., som polit. slagord, om den besiddende klasse, kapitalisterne, ell. om kapitalismen. proletariatets kamp mod kapitalen ┆   billedl. *En ubenyttet Capital af Vid. Hrz. AN.235. denne gamle Mand har en Kapital at tære paa (et Grundfond af Sundhed). D&H.   død kapital, se død sp. 20³³. fast kapital, se fast sp. 794¹². flydende kapital, se flyde 2.5.   slaa ell. (nu næppe br.) gøre kapital af, egl.: skaffe sig pekuniær fordel ved, slaa mønt af; overf.: drage fordel af, benytte sig af. Den Tabende . . mente at kunne gjøre Kapital af den modtagne Lection ved at anbringe den (dvs.: lektionen) hos en Tredie, som netop kom ind ad Døren. Davids.KK.433. Ludv. Saa prøvede et enkelt Parti paa at slaa taktisk Kapital af Situationen. BerlTid.²⁵/₇ 1922.Aft.1.sp.1.

II. kapital, adj. [kabiˈta^?l] (ænyd., ty. d. s., eng., fr. capital; fra lat. capitalis, afl. af caput (gen. capitis), hoved (jf. Chef, II. da capo, III. Kap, I. Kapitel, Kapitæl, Kapsun, Kaptajn, kaput); jf. I. Kapital og Kapital- i ssgr.) 1) (nu kun i ssgr., se Kapital- 2.1) som medfører livsfare, kan koste en livet (hovedet); døds-. Moth.Conv. K56. jf. bet. 2 samt Kapitalforbrydelse: den egentlige capitale Forbrydelse behøver . . et heelt Liv for at blive til, er just den egentlige capitale Forbrydelse ved at være fortsat gjennem et heelt Liv. Kierk.XIV. 316. den egentlige capitale Forbryder . . ham forblinder Styrelsen. smst. 2)  egl.: vigtigste, fornemste olgn.; hoved- (4) (jf. kapitalsk). Moth.Conv.K56. Det (dvs.: Japan) begriber i sig 3 capitale Øer. LTid. 1731.829.   nu kun m. afsvækket bet.: vigtig; stor; fremragende; udmærket; ypperlig; dels (nu sj.) om ting: Det Laurvigske (jærnværk) er et af de største og capitaleste i Norge. Holb.DNB.45. du (kan) icke Klage, thi du har jo at bide og brænde . . og sidder i saa Capital een Gaard. Phønixb.TC.II.Nr.7.3. en Deel capitale Bøger. Gram.(Werl.Bibl.138). Jeg har faaet mig et Par kapitale Grise, som skal blive fede til Julen. Cit.1812.(RibeAmt.1919. 42). dels (nu l. br.) om handling, virksomhed, foreteelse: et capitalt Ørefigen bragte den snaksomme Karls fortindede Øine til at gnistre. BlochSuhr.ÆS.IV.142. “Det var en capital Søvn!” begyndte Smith, i det han rystede Søvnen af sig. smst.I.90.   spec. om ytring, litterært arbejde olgn. *Jeg skal fortælle | Jer en Historie, en capital, | Der ret vil gotte Jer. Hrz.XV.44. Capitainen fandt . . Visen capital. Chievitz.FG. 240. VilhAnd.Litt.III.353.   i alm. spr. især om forhold ell. egenskab (jf. Kapital- i ssgr.). en capital Mislighed ved hans Forkyndelse. Kierk.XIV.7. (partiet) har gjort en kapital Ulykke paa sig selv og sit Land. Hørup.III.176. et Samfund, hvor ganske vist Dannelsen er kapital, men to Retter Middagsmad dog det almindelige. Esm.I.91. Der fremkom en Pause af kapital Betydning for Stykkets Idé. VilhAnd. FM.202. De mange udmærkede Enkeltheder har kun den eneste, men ellers kapitale Fejl, at de undlader at skabe en Enhed. Leop.VO.130.

Kapital-, i ssgr. 1) af I. Kapital; især (⚚ ell. polit.) af I. Kapital 5, fx., foruden de ndf. medtagne: Kapital-anlæg, -beskatning, -dannelse, -ejer, -flugt (se Flugt sp. 1242¹⁹), -forbrug, -indtægt; hvor intet andet angives ndf., foreligger denne bet. 2) af II. kapital.    2.1) af II. kapital 1, se Kapitalforbrydelse, -straf, -synd.    2.2) af II. kapital 2 (sml. Hoved- 4 og de der anførte jævnføringer); ofte findes ved siden af herhenhørende ssgr. attrib. forbindelser (se u. II. kapital 2); disse ssgr. er i alm. ikke medtaget ndf.; som eksempler anføres: (han) havde begået den Kapitaldumhed at tale med Z. TomKrist. LA.14. det (er) en Kapitalfejl, som nu bør rettes. Pol.¹²/₉1907.5. det er en Kapitalulykke at have en reaktionær Regering, naar Landet er fremskredent. Hørup.III. 359. min Capital-Uret giver hende den frieste Conto. Kierk.VI.309.