Karet, en. [kaˈre^?d] († Kar(r)ete. Gram. Nucleus.111. CPRothe.MQ.I.162). (ænyd. d. s.; fra ty. karrete; afl. (men usikkert ad hvilken vej) af gallo-lat. carrus, kærre; jf. Char, Kargo, I. Karre, Karriol, Karrosse) 1) helt lukket, firhjulet (gala)vogn (trukket af to ell. flere heste), hvis fading er ophængt i fjedre, og som undertiden er forsynet med trinbræt bagpaa til staaende lakajer (jf. Brude-, Gala-, Glas-, Guldkaret). I min Ungdom levede Folk ganske anderledes, i hvor vel vi hafte engang saa mange Penge. Her var da ikke over fire Carreter udi Byen. Holb.Masc. I.4(jf.Werl.Holb.²240f.). sex Personer sidde her inden i en Karet, fem Personer paa Himlen af den, og fire Heste galoppere den afsted Dag og Nat. FrSneed.I.506. Bagges.ComF.127. *Kongens Kareth . . har tre Spand Heste | og saa en Kudsk i rødt Liberi. Kaalund.83. TroelsL.³I.178. Brandes. Volt.II.538. jf. (spøg.): En gammel stumphalet Krikke for en ussel grønmalet Kasse af en Vogn, det var (hans) Karet. Bregend. MAG.124.   (spøg.) billedl. (en hviskende vokal) er, saa at sige, Rendingen i den Klarlydende, da Tonen, egentligen forstaaet, er Isletten, eller, den Hviskende er Manden, og Tonen Karreeten. Høysg.Anh.6. *En gunstig Leilighed for dig (dvs.: Baggesens genganger), at skrive | Tilbage nok engang med Musernes Karreet (dvs.: et “gengangerbrev”). Heib.Poet.IX.436. 2) (især i best. anv.; dagl.) som betegnelse for sengen. han var bleven en fuldstændig Filister og . . krøb i Karethen hver Aften paa det Klokkeslet. CMøll.PF.233. Gadeordb.² Feilb. 3) (af uvis oprindelse; dagl.) i forb. være vild paa kareten (sj. køre vildt paa kareten. Cit.1857.(Gadeordb.¹39)), køre ell. gaa vild; være forkert underrettet (om vejen ell. i anden henseende); ogs.: være forstyrret (i hovedet). Ploug.II.206. Jeg troede Bøgerne skulde føre mig frem til et Sted, hvorfra jeg kunde samle det hele, nu er jeg bare vild paa Kareten. AndNx.PE.IV.123. senere opklaredes det, at Generaldirektøren havde været vild paa Kareten, idet Bestemmelsen om, at Soldater ikke maa befordres med Eksprestog, kun gælder for kortere Strækninger. Pol.¹²/₄1912.11. Anker Lars.MM.92.

Karet-, i ssgr. († Karete-. *Carete-benck. Cit.1716.(Thott.4°1524.433)). til Karet 1; fx. (foruden de ndf. anførte) Karet-buk, -dør, -fading, -fjeder, -glas, -himmel, -hynde, -kusk, -lygte, -sæde, -vindue.