Kilden-hed, en. (nu næppe br. Kilder-. Leth.(1800)). især til kilden 1.1 (jf. Kild). vAph.(1764). VSO. LandbO.III.98. Nede i den lange, mørke Korridor puslede det og fniste det. Det var Konen, som var ved at omkomme af Morskab og Kildenhed. TomKrist.LA.27.