Kirke-rist, en. (ænyd. -rist, -røst; foræld.) jærngitter, der laa vandret over en grube ell. grøft foran kirkegaardslaagen og spærrede adgangen for smaakreatur (jf. -gaards-rist); i videre anv. ogs.: indgang til kirkegaarden. Moth.K112. Holb. Berg.40. Grundtv.PS.VI.125. Rist.LM.99. FortNut.IV.223.   som gadenavn, se DSt. 1904.126. HMatthiess.Gader.94f.