Kirke-vej, en. (æda. kirkiuvægh, oldn. kirkjuvegr) vej, som fører til (gaar forbi) kirken (jf. -sti); ogs. d. s. s. -gang 2. W. (blev) paa sin Kirke-Vej . . overfalden og saaret. Slange.ChrIV. 854. Blich.(1920).VII.40. En Husmand mødte en Dag i Sogneraadet og forlangte en indgrøftet Kirkevej til sit Hus. Feilb. BL.142. som gadenavn: Krak.1927.I.524. 564.   billedl. *Du Veien est til Salighed . . | Og ingen anden Sti jeg veed | I Verden af at sige! | Min Jesus . . | Mig viser til sin Kirke-Vei. Kingo.219. Boye.AD.V.48.   talem. (nu næppe i rigsspr.): Hvad vilde han der? det var ikke paa hans Kirkevei. VSO. jf. Kalk.V.571 samt Krist.Ordspr. Till.nr.576.