Klæde-maal, et. se Klædemon.

Klæde-mon, et. (nu kun dial. Klæd-. Bagges.V.148. jf. Feilb. Klædes-. VSO. Fabricius.Drejø.(1882).101. Cavling. A.II.188. i omdannet form: Klæde-maal. LTid.1746.59. Esp.176. Feilb.). best. f. (l. br.) -net (Balle.Bib.I.199). flt. d. s. (Blich.(1833). VI.22. Winth.HF.67. Jørg.EA.34) ell. (dial.) -(n)e(r) (Feilb.). (ænyd. d. s.; jf. -bon; uden for dial. nu kun højtid. ell. arkais.; jf.: “Nu ikke hyppigt.” Levin.) klædningsstykke; ogs.: klæder; dragt. Gudinden Isis (har) paa Kroppen et langt Klædemon. LTid. 1726.397. I Begyndelsen af det 9de Seculo blev Handskers Brug saa overflødig, at endogsaa Kirken selv holdt det for nødvendig . . dette slags Klæde-mon visse Regler at foreskrive. LTid.1733.456. *See dette Klædemon, jeg (dvs.: en munk) tjener Gud. Staffeldt.7. I Klædemon kostede han (dvs.: en bjørn) slet Intet, thi Klæder vare ham medfødte og stærke. Winth.IX.260. det Klædemon og de Former, som vare ejendommelige for Tiden. Johs Steenstr. Bayeux - Tapetet.(1885).34. det “Gnav”, hvorved vi i lutter ligegyldige, saakaldt uskyldige Handlinger slides op til Støv som et Klædemon. VilhAnd.PMü.II.150. Til Julen skulde enhver have et nyt Klædemon af en eller anden Slags; ellers skulde man kysse Degnen et vist Sted. Halleby.174. Feilb. OrdbS.(Fyn).   billedl. ene af dem (dvs.: videnskaberne) kan det Klædemon virkes, i hvilket Kristendommen . . skal fremstaa fornyet. Grundtv. Udv.II.12. for at tilfredsstille den poetiske Følelse har det (dvs.: folket) iført ham (dvs.: Odin) mange Klædemon, og der er bleven digtet en Række Myter, hvori Guden har en Hovedrolle. DanmRigHist. I.183.   hertil (l. br.) Klædemons-stykke, klædningsstykke. Balle.Bib.I.199. Xenophon. Huusholdningskonsten.(overs.1801).38. D&H.