Klage-maal, et. [II ell. III] (dial. ogs. Klag(e)s-. jf. Feilb.). flt. d. s. ell. † -e (i bet. 2: Holb. DH.I.813. Gram.(KSelskSkr.IV.82). JSneed. III.314) ell. † -er (LTid.1755.283). (ænyd. d. s., jf. sv. klagomål, fsv. klaghamal; muligvis dannet efter (ell. paavirket af) Kæremaal) 1) (nu næsten kun bibl.) d. s. s. II. Klage 1. lærer Eders Døttre Klagesang, og hver Kvinde lære sin Veninde Klagemaal. Jer.9.20. *Det ynksom Klagemaal dog rørde hendes Blod. Holb.Paars.200. Klagemaal over de dyre Tider. Ew.(1914).IV. 129. Eders Høitider skulle omvendes til Sorg, og alle Eders glade Sange til Klagemaal (Chr.VI: begrædelse). Tob.2.6. hun (brød) ud i Graad, i Skrig, i voldsomme Smerter, i vidt gaaende Klagemaal. Schand. IF.219. ApG.8.2(SkatRørd.). 2) (i rigsspr.   ell. især jur.) d. s. s. II. Klage 2; ofte i forb. som føre (3.2) klagemaal over (en ell. noget) ell. (i)mod (en) (Joh.18.29. Holb.Ep. IV.37. PalM.V.342) ell. (sj.) om (noget) (Slange.ChrIV.748). Naar alle eenstæmmig klage, saa maa man jo ufejlbar slutte at Klagemaalet er vel grundet. Holb.Samt.28. Klagemaal fra fattige Folk saavel over Politiemesteren som over hans Betjente. Reskr.²²/₄1729. Breve fulde af Klagemaal over ham. Ew.(1914).IV.228. aabenbar falske Klagemaal (straffes) som saadanne. Goos.III.61. Jeg anseer (sundhedskollegiets) Besværinger og Klagemaal for ganske ubeføjede. BerlTid.⁹/₂1907.M.2.sp.3. Feilb.