I. Knor, en. [kn̥ωr', kn̥or', kn̥o^?r] (ogs. Knar. [kn̥ɐr', kn̥a^?r] Rahb.NF.II.222. Barfod.F.I.106. Recke.SpoletosBlomst.(1913).57. sa.SB.179. OpfB.²I.149. AarbKbhAmt.1920. 68. jf. Moth.K194. – sj. Knur. Oehl.IV.46. XXXI.58). flt. -rer (Suhm.Hist.III.445. Søtoft.KH.68. LCMüller.Danm.Hist.I.(1836). 340. OpfB.²I.95) ell. -er [ˈkn̥o·(')rər] (Ing. VS.III.39. sa.KE.I.165. IngvBond.Udv.Romaner.(1902).15. D&H.) ell. † -(r)e (Moth. K194). (glda. kna(a)r, sv. dial. knarr, større (elv)baad, no. dial. knurr, oldn. knǫrr (sj. knarri), færøisk knörrur, jf. oeng. cnear(r), brugt om nordboernes skibe, oht. gnarren; foræld.) betegnelse for en slags (handels- ell. kamp-)fartøjer, der brugtes af nordboerne i oldtiden og middelalderen. Han lod sine Langskibe efter sig der, og drog alene med tvende af de største og beste Knorrer . . til Norge. Suhm.Hist.III. 445. de bevæbnede Knorer, der bestandig løb mellem Samsø og Kallundborg. Ing. KE.I.165. *han skænked mig en Knor, | vel rustet og vel taklet, | med Ladning ombord. Ploug.I.346.

II. Knor, en. [kn̥or] (ogs. Knorre. vAph. (1764). Knur. Moth.¹K257. vAph.(1759)). flt. -rer. (fra ty. knorr(e), knorren; jf. eng. knur(r) samt sv. knorr, krølle; maaske besl. m. Knort; jf. Knorpel) 1) † knast; knort (1); se Knorrekæp. 2) † knude paa reb; kurre paa traad. vAph.(1759 og 1764). 3) (guldsm.) lille redskab, der anvendes ved drivning af kugleformede ell. buede genstande. Moth.¹K257. Hinnerup.Juv. 481. e. br.

Knur-, i ssgr. [ˈkn̥or-] († Knor-, se Knurhane, -vorn. † Knurren-, se knurvorn). til knurre; om vekslen ml. Knur- og Knurre- se Knurre-.

Knurre-, i ssgr. (nu næppe br. Knur-, se Knurre-basse, -potte. † Knor-, se Knurrekiste, -potte) til knurre; undertiden veksler ssgr. m. Knur- og Knurre-, se Knur-haar, -vorn samt Knurre-basse, -potte.

I. Knur, en. [kn̥or, kn̥or'] flt. (i bet. 2) -rer (Krøyer.I.98. jf. Brehm.DL.III.36). (ænyd. d. s. i bet. 1, no. knurr i bet. 2; til knurre; jf. IV. Knur) 1) † knurvornt menneske; gnav (I.2.2). Moth.K196. VSO. 2)  d. s. s. Knurhane (jf. Flyveknur). Ruge. FT.57. LHBing.Lesøe.(1802).158. Krøyer. I.83.581. Brehm.DL.III.34.

II. Knur, en. se I. Knor.

III. Knur, en. se II. Knor.

IV. Knur, et ell. (nu sj.) en (jf. u. Katteknur samt forb. m. attrib. ord i fk. som: megen Knur. 4Mos.14.27. unyttig Knur. Visd.1.11. 2Mos.16.18(Chr.VI). Rahb. Skuesp.III.174). [kn̥or, kn̥or'] knúr. Høysg. AG.136. best. f. (l. br.) -ret [ˈkn̥or'ət] flt. (l. br.) d. s. (JSneed.III.448. D&H. OrdbS. (Fyn)), best. f. -rene [ˈkn̥or'ənə] (D&H.). (ænyd. d. s.; vbs. til knurre; jf. I. Knur; i rigsspr. nu l. br.) det at knurre; (enkelt) knurren. 1) til knurre 1.   til knurre 1.1. Moth.K196. Intet Hvæs eller Knur høres (dvs.: hos katten). Fleuron.K.46. jf.: Bierne har . . summet barsk og brysk, naar de bumsede imod de nederste lukkede Vinduer, indtil de med et kort Knur af Befrielse og Lettelse fandt Vej ud igen.Knud Pouls.BD.51.   til knurre 1.2. *det er godt i Baghaand lidt at have, | Hvorved man kan undgaae Knur af sin Mave. Wess.200. jf.: *Et Oprør – kun et Knur, som det i tomme Maver. Ew.(1914).II.205. 2) til knurre 2. eders megen knur (1871: Knurren) var ikke imod os, men imod Herren. 2Mos.16.18(Chr.VI). Al den Uleilighed, hun har, bestaaer i hendes Mands smaa Knur, naar han . . opvækkes ved Barnets Græden. JSneed.III.448. hvad som siden er skeet (dvs.: Norges adskillelse fra Danmark) har gjort Knurret seierrigt og gjør dagligen det ulyksalige Brud større og større. Grundtv.B.I.208. Mogens hørte knapt Faderens Knur. CFMortens.SV.30. Feilb. OrdbS.(Fyn).   især i forb. uden knur, uden mindste genstridighed, modsigelse, mukken osv. Børnene (er) deres Forældre saa lydige og underdanige, at de uden knur lade sig sælge. LTid.1731.601. Ew.(1914).II.371. Blich.(1920).XV.144. naar han krævede Skatten, saa maatte alle møde og uden Knur betale den. OMøll. GK.39.   i forb. m. ord af sa. ell. lign. bet. hans Baadsmænd skulle være pligtige at losse foruden Knur og Imodsigelse. DL. 4–1–23. *Lydighed foruden Knur og Klage | Lover jeg . . dig.Storm.SD.232. trods al sit Knur og Gnav var (han) en grinagtig Fyr. Pont.S.36. i forb. som knur og mur, se Mur.

knurre, v. [ˈkn̥orə] -ede. vbs. -en (s. d.), jf. IV. Knur. (glda. knurræ, sv. knorra, no. knurre, nt. knurren, knorren, ty. knurren; jf. I. Knur samt knarre, knirre; lydord) 1) frembringe en brummende, snurrende lyd.    1.1) om dyr: give en snurrende lyd fra sig; især om hund: snærre (p. gr. af vrede); (nu sjældnere) om kat: spinde (p. gr. af velbehag). Moth.K196. saa stilledes igjen Vandene ligesom knurrende Hunde, der trues af deres Herrer. Hauch. V.331. *Miau! Miau! knurrer Mis, | Miau! Miau! brummer Kis. Bastian.Nr.6.2. Feilb. Esp.181.   m. flg. præp. ad. hûnden knurrer ad ham. Moth.K196. Høysg.S.81. D&H.   talem. katten knurrer ikke, før den faar mus, og konen (ell. pigen) ikke, før hun faar hus, se Hus sp. 714⁵⁹.   (bornh.) om duer: kurre. Esp.181.    1.2) om (dele af) menneskelegemet, især om maven (tarmene osv.): give en rumlende lyd fra sig (egl. p. gr. af sammentrækninger af mavemuskulaturen, navnlig foraarsaget af sult); “skrige”; ofte upers. naar det knurrer . . hos mig, saa er det et Tegn til Sult. Holb.DR.II.1. det er paa Tide at faae Aftensmad, og min Mave knurrer af Sult. Biehl.DQ.III. 245. hans Tarme var ikke fri for at knurre. GSchütte.OK.22. jf.: “Det knurrer i mine Lemmer, vi faar ondt Vejr,” klagede han. Rørd.H.104.    1.3) (til dels billedl. anv. af bet. 1.1; især ) om anden (især: mekanisk) lydgiver: brumme; snurre. *Et Instrument, der stemmes galt, | Det lyder nok, men knurrer. Reenb.II.25. havet knurrer. Moth.K196. Da jeg kom ud på Gaden, hørte jeg Kanonerne knurre. Rørd.SF.206. den knurrende Rok. CFMortens.SV.59. jf. bet. 2: Fruen (lo) med en haard, knurrende Latter. KBirkGrønb.BS.211. 2) overf.: give udtryk for misfornøjelse, utilfredshed, modvilje osv. i truende, halvt undertrykte ord ell. udbrud; give ondt af sig (især: over for en overordnet person); mukke; murre; ogs. (nu vist kun dial.): (smaa)skænde; gnave (3). Naar andre Herrer vil gaa paa Mascarade, knurrer Tienerne, jeg derimod hopper af Glæde, og er aldrig meere hurtig. Holb. Masc.II.3. jeg vil heller, at de stakkels Fruentimmer skal vise deres Nykker offentlig, end at de skal gaae og knurre for dem selv. Skuesp.I3.56. *Ej knurre de turde, | Men klynkede dog. Grundtv.PS. V.278. der vil altid gives uavhængige ånder som vil sætte sig op imod (en ydre autoritets) avgørelse eller i alt fald knurre. Jesp.M.89. som ytringsverbum: “Saadan en ham taler jeg slet ikke til, som at stikker med Kniv lige som en svensk Avekat,” knurrede Hansen vildt. ChrEngelst.SL.85.   m. flg. præp. knurre over (noget). SøkrigsA.(1752).§251. MO. D&H. Feilb. knurre (i)mod en (især: ens overordnede). 2Mos.15.24. Undersaatterne maa derfor ikke sætte sig op mod (regenternes) lovlige Befalninger, ej heller knurre mod dem. Holb.NF.II.69. Oehl.XVI.219. lad os . . ei knurre imod Herren, men takke Ham for Kaaret. Grundtv.Udv.IV.440. knurre imod Øvrigheden. MO. knurre paa en, (nu kun dial.) (smaa)skænde paa en. der er aldrig nogen Dag, uden Jomfruens Moor knurrer paa mig. Holb.UHH.I.3. Jeg knurrede lidt paa Elsbeth for hendes frie Opførsel. Gylb.IX.81. MO. OrdbS.(Fyn).   i forb. murre og knurre, se murre. 3) (dannet til bet. 1 og 2 i lighed m. III. brumme til II. brumme; vulg.) sidde i kachotten; brumme (III). “Hvor er Kagekonen (dvs.: øgenavn for en mand) henne for Tiden?” . . “Han har knurret i en lille Uges Tid.” ChrLundgaard.BaghusetsRoman. (1903).75. VBergstrøm.HN.78.