Komedie, en. [koˈme^?ðiə, koˈme^?ðjə, ogs. koˈmeð'jə, gldgs. koˈme^?diə] (nu især arkais. Komødie (tidligere skrevet Comœdie olgn.) se ndf. (flt.:) cŏmóedĭer. Høysg.AG. 193. – nu kun dial. Komedi. Moth.K279. *Men hvor lyksalig er den Mand, der veed at spille | Slig en Comedi vel og Lykkens Tærning-Spil. Clitau.IR.37. jf. Feilb.). flt. -r. (ænyd. komødie, ko(m)medi, (sj.) komedie, sv. komedi; fra lat. comoedia (fr. comédie, ty. komödie, † comedy), af gr. kōmōidía) 1) teaterstykke, som tilsigter at vække latter; i videre anv., om dramatisk arbejde uden egentlig tragisk stil (borgerligt drama, skuespil i snævrere forstand); ogs. (dagl., især i forb. spille komedie) om dramatisk digtning ell. skuespilkunst i alm. *Hiin af Naturen ziiret er | Med panegyrisk Stemme; | En anden for Comedier | Har sit Talent og Nemme. Reenb.II.20. en Comœdie er et Speyl, som forestiller menniskelige Feyl saaledes, at den fornøyer og underviiser tillige. Holb.UHH.Prol.3sc. Generalprøven i Kragehul. Comedie i tre Acter.Blich.(1920). IV.1. Peer havde aldrig seet en Comedie, endsige en Ballet.HCAnd.IV.339. det (var) ikke blot . . Rahbeks, men hele Tidens Lidenskab at spille Comedie. Der vrimlede af Foreninger med dette Formaal. ClPet.O.116. Jeg gaar nu ikke i Theatret for Komediens Skyld. CEw.GS.40. den gamle attiske Komødie (er) rigere paa realistiske og individuelle Træk end den ældre Tragødie. JLHeib.(StSprO.Nr.110.3). 2) (nu især arkais.) teater; skuespilhus. “hun maa ud, maa more sig.” – “Jeg vil abonnere i Komedien til hende.” CBernh. XI.146. jeg vilde til Comedien, Noget, min Moder paa det Bestemteste satte sig imod.HCAnd.XI.26.   især i præp.-forb. som gaa, være (osv.) i ell. paa komedie(n), gaa, være i teatret (jf.: det veed jeg, at kuns Pøbelen siger: paa Comedie, og skikkelige Folk derimod: i Comedie. PA Heib.Sk.II.317); efter præp. i: Een afften gick hand i Comedien, for at see Linendandserne eller og de Svenske Dames. JacBircherod.R.97. Om Aftenen fulgtes vi sammen i Komedie. Ørst.Br.I.25. I aften skal vi i Comedie. HCAnd.III.133. efter præp. paa: maa jeg være hendes Galand i Dag, og føre hende med paa Comoedien. Holb.Vgs.III.3. hvad vil I paa Comœdie, naar I forstaaer jer icke bedre derpaa? sa.UHH.Prol.2sc. En norsk Student . . arresteres i Hoved-Vagten for at have trampet paa Comœdien. Luxd.Dagb. I.149. jeg har været paa Comedie. – “Paa Comedie? De? en afsagt Fjende af Theatret.” Kierk.XIII.477. ofte i forb. gaa paa komedie: Heib.Pros.III.250. (han siger aldrig) “at gaae paa Comoedie”, men “at gaae i Theatret.” Hrz.ST.12. PalM.VIII. 310. UngdGl.I.45.   † i flt., om det enkelte teater ell. skuespilopførelse i alm. hvad gielder, at i gaar ikke paa de Danske Comoedier; nej! i ere gandske intet curieux. Holb.11J.I.4. Ach Hr. Apollo! I skal altid have en fri Loge paa Comœdierne; thi ingen Procurator kunde forsvare min Sag bedre. sa.UHH.Prol.3sc.  3) (især dagl.) overf.: hvad der minder om det lattervækkende skuespil ell. om skuespil i det hele taget; især: dels om forstillelse ell. list, der anvendes over for en; dels om støjende optrin ell. forvirring (jf. Spektakel). Skade, at disse Lovtaler ere Komedie! PAHeib.US.558. (byfogden) skrev sig dog nok bag Øret hvad vi vidste om Komedien her, jeg fik Benet itu for. Ing.LB.I.119. Snart konkurrerede til og vandt han Bestillingen paa Mylius-Erichsen-Monumentet; og saa var der jo en Komedie med at skaffe en Sten, der var stor nok. Wanscher.KN.23. Feilb.   m. et forstærkende adj. olgn. det er Gud hjælpe mig en ren Komedie at høre dem. JPJac. II.293. Det er mageløst, det er en hel Komedie. Naar den ene Elsker kommer, skjuler den anden sig i det mørke Sideværelse. Schand.F.459. Saa vaagnede jeg – det var en anden Komedie, den – for der løb en stor Rotte over min Dyne. smst.516. IstedMøller.VeraRank.(1903).120.   (jf. u. bet. 1) i forb. spille komedie. jeg hørte Folk spricke af Latter over en Comoedie, som mand havte spillet Herman von Bremen i det, at nogle unge Mennisker havte bildet ham ind, at hand var bleven Bormester. Holb.Kandst.V.7. Stampe.VI.237. Han havde ladet, som om det var sket i Distraktion, han havde spillet Komedie for sig selv . . da han havde revet et Fotografi af Frøken B. i . . Stykker. Schand.SB.203. hun kunde ikke faa sig selv til at forstille sig og spille Komedie. IJohans.J.147. i forb. m. præp. med, styrende betegnelsen for intrigens ell. løjernes genstand: Lad ham kun blive, jeg havde nok Lyst at spille en Comoedie med ham. Holb.Jep.I.8. PAHeib.Sk.III.331. hvor venligt kan (ansigtet) ikke smile til en Uven, der er for stærk . . hvor megen Komedie spille vi ikke Alle med hinanden, næsten uden at mærke det. Goldschm.I.108.   have (faa) sin ende paa komedie, (dagl.) faa en endefuld; udsætte sig for modgang, straf, risiko osv. en Anden, som er Sejlskibsmatros, og som har haft sin Ende paa Komedie i Alverdens Lande. OscJens.IN.60. Den Dreng skulde have haft sin Hale saaledes paa Komedie, at han ikke oftere laver den Slags Streger. RibeStifts-Tidende.²⁴/₅1921.2. sp.2. (lægernes) Motorcycler anvendes saavist ikke til Glædes- og Triumf-Befordringer. Vi takker vor Gud den Dag, da vi ikke skal ha' vor fattige R . . paa Komedie – væk, ud i Landevejens Søle. Ugeskr.f.Læger.1922.25. Rørd.S.235.3 hele komedien, (dagl.) det hele; hele molevitten. Endelig lod vore egne en Lysraket gaa op for at oplyse Fjendens Terræn .. den gik op over vore egne Skanser og oplyste nok saa dejligt hele Komedien for Tyskerne. 1864.(ChrBredsdorff.PaaFeltfod.(1889).189). *Ingen jo anede, han havde leiet | Hele Komedien (: en sejlbåd) i Kjøbenhavn. SophusNeumann.Saml.humoristiske Foredrag.(1882).20.   

Komedie-, i ssgr. (nu kun arkais. Komødie-. † Komedi-. Moth.K279). især til Komedie 1 ell. (nu kun arkais.; alm. foretrækkes Teater-) 2.