Krave-ben, et. († Krage-. Tode. V.321. sa.M.150². Benedicte.Smaaskizzer fra en Islandsreise.II.(1871).55). (no. d. s., sv. dial. kragbäin; efter ty., jf. ty. dial. krage(n)-bein, mht. kragebein samt østfris. krag(en)-bunke, holl. kraagbonk; sml. I. Krageben; dagl.) nøgleben; Clavicula. Smerten trækker sig fra Skuldrene hen til Krave-Beenet. Weisbachs Cuur.(overs.1755).124. Anat. (1840).I.204. *(han) spytted endogsaa Tobak paa Dækket, | saa Skildvagten faldt og sit Kraveben brækked. Drachm.STL.86. JakKnu.GP.157. Feilb. jf. Ing.EM.II.87 (se knage sp. 775⁵¹).